Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Gørvel Sparre (ca. 1509 - 1605)
Sparre, Gørvel Fadersdatter

ca. 1509-1605, godsejer, lensmand.

*ca. 1509 (evt. 1517) på Hjulsta, Sverige, †20.4.1605 på Börringekloster, Skåne.

Forældre: Fader Nilsson S. (†ca. 1520) og Bodil Knutsdatter.

~1532 med svensk rigsråd Peder Nilsson Grip, *1507, †26.9.1533. s. af godsejer, svensk rigsråd Nils Bosson G. og Anna Arvidsdotter Trolle.

~1534 med godsejer, rigsråd ◊Truid Gregersen Ulfstand, *1487, †16.11.1545 på Torup, Skåne, s. af Gregers Jepsen og Else Bille.

~mellem 22.10.1546 og 11.7.1547 med rigsråd ◊Lave Axelsen Brahe, *ca.1500, †15.3.1567 på Krogholm, Skåne, s. af rigsråd ◊Axel Brahe og Anne Brock.

Børn: Niels (1535).

GS må betragtes som en af de sidste repræsentanter for den nordiske adel, som den eksisterede i unionstiden. Slægtskab, ejendomsforhold og hendes tre ægteskaber skabte og påvirkede forbindelserne til Sverige, Danmark og Norge. Gennem sin familie og opvækst, sit første ægteskab og sine besiddelser var hun tættest knyttet til Sverige og Norge, men i kraft af sit andet og tredje ægteskab, begge med danske rigsråder, blev hendes kontakt til det danske hof dominerende. Den tiltagende spænding mellem Danmark og Sverige igennem 1500-tallet og særligt Syvårskrigen 1563-70 gjorde det imidlertid vanskeligt for adelen at opretholde de tidligere så hyppige kontakter mellem de to riger.

Begge forældre døde, da GS endnu var barn, og som eneste arving kom hun i besiddelse af omfattende jordegods. Fra sin fader arvede hun bl.a. sin fødegård, hovedgården Hjulsta i Sverige, og fra moderens norske slægt blev hun efter flere langvarige retssager tilkendt Giske herresæde i Søndmøre og store mængder strøgods. Den norske arv gjorde hende til en af Norges største godsbesiddere, og hun var naturligvis et attraktivt parti. Da hun efter en kort enkestand indgik sit andet ægteskab, flyttede hun fra Sverige til Varberg Slot i Halland, hvor ægtefællen, den velhavende og indflydelsesrige danske rigsråd Truid Ulfstand, var lensmand. Uroligheder under Grevens Fejde 1534-36 ramte slottet, da det 1535 blev erobret af den tyske landsknægtfører Marcus Meyer, som var en af grev ◊Christoffers mænd og Lübecks anfører. Mens Ulfstand undslap, var GS de følgende 14 måneder med sine syv stedbørn fanget på Varberg. Under fangenskabet fødte hun sit eneste barn, sønnen Niels. 1545 blev hun igen enke, og to år senere giftede hun sig med den danske rigsråd Lave Brahe, der døde i 1567.

Fra 1530’erne havde GSs gods gentagne gange været årsag til retstrætter forårsaget af arvekrav, dels fra svenske og norske slægtninge, dels fra Ulfstands børn fra første ægteskab. Både Ulfstand og Brahe havde sikret hende mod store tab, men de ustabile ejendomsforhold gjorde det nødvendigt for GS i sin enkestand at have en protektor, og igennem en række generøse transaktioner sikrede hun sig den danske konges beskyttelse. Da hendes søn var død allerede i 1548, havde hun ingen nære arvinger at tage hensyn til og kunne forvalte besiddelserne efter egen interesse. Transaktionerne indledtes i 1574, da hun eftergav 8.000 daler, som kronen skyldte hende. Som vederlag fik hun livsvarig forlening på Verpinge hovedgård, nu Trolleberg, og dens mølle. I 1582 sikrede hun sig skøderne på samme ejendomme og yderligere afgiftsfri forleninger på Börringekloster og Froste herred samt et par mindre len, idet hun skødede mere end 250 af sine norske gårde til kronen. Alle hendes nye forleninger lå i Skåne, og hun beholdt dem til sin død. I 1586 skødede hun endnu en mængde af sit norske gods til kronen. Efter disse tre transaktioner havde hun fortsat alt sit gods i det sydlige Norge tilbage, men hverken hun eller den danske krone ønskede at se svenske arvinger besidde jordegods i Norge, og i 1599 fulgte derfor endnu en transaktion. Tilsammen havde GS nu skænket kronen mere end 600 gårde. Alt det norske gods var dermed afhændet, og næste opgave gjaldt de danske og svenske besiddelser. I 1601 afstod hun dem alle til kronen tillige med sine udestående fordringer og gjorde ◊Christian 4. til sin universalarving.

Siden Syvårskrigens begyndelse 1563 havde GSs svenske besiddelser været omstridte. På grund af hendes danske giftermål var de blevet beslaglagt, og trods Stettinfredens bestemmelser i 1570 om, at alt danskejet svensk gods skulle tilbagegives, blev hendes fortsat holdt tilbage. Da kongen som universalarving havde en egeninteresse i godset, blev der ved det svensk-danske grænsemøde i Flakkebäck 1603 gjort en ihærdig indsats for enkens besiddelser. Det lykkedes at få GS kendt for retmæssig ejer, og hun modtog endvidere erstatning for tabt indkomst. Fra midten af 1530’erne og frem til sin død var GS hyppigt at finde på hoffets gæstelister, og i sin enkestand fik hun den usædvanlige ære at modtage personlige besøg af Christian 4. Det er bemærkelsesværdigt, at tilknytningen til hoffet blev ved at eksistere og måske endda forstærkedes under hendes enkestand. Forklaringen på både den nære kontakt til hoffet og enkens store forleninger, der var helt usædvanlige for en kvinde i 1500-tallet, skal findes i den økonomiske velvillighed, hun havde vist både ◊Frederik 2. og Christian 4.

Under sin lange enkestand boede GS på Börringekloster i Skåne, hvor hun formodentlig tog unge adelsfrøkener i huset. Hendes egen erfaring fra hoffet må have gjort hende til en kapacitet i oplæring af adelsfrøkener. Hun døde 1605 i meget høj alder. I overensstemmelse med den gamle enkes testamente arvede kongen hendes efterladte løsøre, og hendes forleninger faldt tilbage til kronen.

Mal. fra før 1567, formentlig fra Hans van Paschens værksted, i Lund Domkirke. Epitafium og relief på ligsten smst.

Norsk Historisk Tidsskrift 3.r.V, 1895. Personalhistorisk Tidsskrift 6.r.IV, 1913.

Privatarkiv fælles med ægtefællen Lave Brahe i RA.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Pernille Arenfeldt

 
Professioner
Adelige · Godsejere · Lensmænd
 
Organisationer
 
Emneord
Godser
 
Tidsperioder
1500-tallet
 
Regioner
Sverige
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon