Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Sille Beyer (1803 - 1861)
Beyer, Sille Henrikke Christine

1803-61, forfatter.

*25.8.1803 i Kbh., †10.9.1861 på Frederiksgård, Kbh.

Forældre: grosserer, sukkerraffinadør Andreas Frederik B. (1765-1847) og Elise Høst (1775-1851).

SB ydede sin væsentligste indsats som oversætter og dramaturg for Det Kgl. Teater, hvor hun i nært samarbejde med ◊•Johanne Luise og ◊J.L. Heiberg tilrettelagde 18 dramaer for scenen af bl.a. Shakespeare, P. Calderón, Lope de Vega, Schiller, Byron og E. Scribe. Sit første selvstændige arbejde, lystspillet Navnet eller det hurtige Frieri, 1833, skrev hun over en af ◊Jens Baggesens versfortællinger. Også fire af hendes originale lyst- og syngespil blev opført på teatret. SB voksede op i en velhavende kbh.sk familie som nummer to i en søskendeflok på ni. Faderen var uddannet teolog, men opbyggede en stor handelsvirksomhed, som imidlertid gik konkurs efter krisen i 1817, hvorefter familien flyttede ud til sin store landejendom Frederiksgård i Brønshøj og levede af landbrug. Her boede SB sammen med de søstre, der som hun selv forblev ugifte, resten af livet bortset fra to perioder som selskabsdame, først 1823-33 hos Anne Marie Stoud, enke efter kollegiedeputeret ◊Frederik Stoud, og senere hos stiftsprovst ◊E.C. Tryde 1844-46.

SB fik tidligt personlig forbindelse med udøvende kunstnere. Som otteårig kom hun i skole hos forfatteren ◊C.L. Sanders hustru Johanne, og hos Stoud mødte hun forfatterinden ◊•Juliane Marie Jessen, der tilskyndede hende til at studere sprog og dyrke litteraturen. Da SBs første stykke blev velvilligt modtaget og opført fem gange, antog ◊Chr. Molbech fra Det Kgl. Teaters direktion også hendes oversættelser af et par mindre betydelige dramatikere samt to af hendes egne stykker, syngespillet Igaar og Idag eller Et Eventyr paa Heden, 1835, med musik af ◊Ivar Bredal, og lystspillet Et Hiem, 1837, som dog kun fik tilsammen tre opførelser. Molbech hjalp hende med at redigere og udgive en række samlinger af vers og fortællinger Julegave for Børn, 1835-39, som SB selv havde skrevet eller oversat; den sidste samling, som kom i 1841, og Julegave for unge Læserinder fra 1844 udgav hun selv.

Da J.L. Heiberg som teatrets censor og Calderónspecialist foreslog at opføre et af den spanske dramatikers stykker, opfordrede Molbech SB til at oversætte Livet er en Drøm. Heiberg bifaldt resultatet, hvorefter de samarbejdede om at færdiggøre stykket, som med Johanne Luise Heiberg i hovedrollen havde premiere 1838. SB skrev endnu to syngestykker Ingolf og Valgerd, 1841, og Flugt og Fare, 1852, begge med musik af ◊Henrik Rung, men tog herefter fat på sin hovedopgave, som blev at oversætte og bearbejde Shakespeare for den danske scene. Teatret havde tidligere spillet Shakespeare uden held, og Heiberg skønnede derfor, at stykkerne måtte tillempes den ny tids smag for at finde sit publikum. Arbejdet blev overladt til SB, som fra 1847 til 1859 oversatte og tilrettelagde fem lystspil. Hun forenklede og strammede handling og persongalleri, retoucherede sprogbrugen efter samtidens begreb om anstændighed og tilpassede de kvindelige hovedroller til Johanne Luise Heibergs talent i tæt samarbejde med skuespillerinden selv. SBs udgaver skaffede Shakespeare et stort publikum, men kritikkens meninger var stærkt delte. Mange var enige i, at en tillempning af renæssancedramatikerens tekster var nødvendig, men andre klagede over forvanskningen af den store digter. Den ofte skarpe tone afslørede, at diskussionen snarere drejede sig om J.L. Heibergs æstetiske principper, men det var SBs bearbejdelser, der måtte stå for skud.

Sidst i 1860’erne voksede kritikken af den nu afdøde SB. ◊Georg Brandes skrev i Illustreret Tidende i 1868: “Den gamle pæne Dame gik til Værks i den bedste Hensigt (...) ‘Ved min Strømpes Azur!’ sagde hun, ‘jeg skal lempe disse Personer til efter Nutidens dramatiske Fordringer,’ og saa tog hun en heel Pose, fuld af Figenblade, frem, og overalt hvor Shakespeare havde givet sig en Blottelse, der havde hun et Figenblad parat.” Hentydningen til den blå strømpe viser, at kritikken havde en antifeministisk brod, hvilket SB også rent ud bemærker i forordet til sin udgave af nogle Shakespeareoversættelser i 1859: “Ingen vidste dengang,” skriver hun om sit første stykke, “at det var skrevet kun af et Fruentimmer, ellers vilde der vel være anvendt samme Iver som ved mine senere Arbeider, for at ‘feie det afveien’.” Ligesom de nære veninder malerinden •Christine Løvmand og forfatterinden ◊•Benedicte Arnesen Kall følte SB sig udsat som kvindelig kunstner og publicerede anonymt. I 1852 udgav hun dog under eget navn antologien Vintergrønt, den første samling tekster af kvindelige forfattere, men Tankebilleder eller kvindelige Situationer, der kom året efter som en kommentar til fejden om kvindesagsforkæmperen ◊•Mathilde Fibigers bog Clara Raphael, 1851, er igen anonym. Bogen indeholder en række beskrivelser af kvindelivets aldre og er opbygget dialogisk med en positiv og en negativ situation over for hinanden, den lykkelige hustru over for den ulykkelige osv. I slutkapitlet Den emanciperede Kvinde forfægter SB den samme anskuelse som Fibiger: at kvindeemancipationens vigtigste mål er den indre udvikling. Efter J.L. Heibergs død hjalp SB med at renskrive fru Heibergs erindringer. Alle SBs papirer gik tabt, da Frederiksgård nedbrændte i 1857.

Litografi fra 1863 efter daguerreotypi. Foto i KB.

Dansk litteraturhistorie, 1983-85. Birgit Gad: Sille Beyers bearbejdelse af William Shakespeares lystspil, 1974. Anton Andersen: Danske Forfatterinder i det nittende Hundredaar, 1896.

Privatarkiv i RA.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Lise Busk-Jensen

 
Professioner
Forfattere · Oversættere · Dramaturger
 
Organisationer
Det Kgl. Teater
 
Emneord
Skønlitteratur · Dramatik
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1850'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon