Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Gerda Wegener (1885 - 1940)
Wegener, Gerda Maria Frederikke

1885-1940, tegner, maler.

*15.3.1885 i Hammelev sg., Randers amt, †20.7.1940 på Frbg.

Forældre: sognepræst Ove Emil Gottlieb (1854-1909) og Justine Østerberg (1850-1934).

~8.6.1904 med maler Einar Mogens Andreas W., *28.12.1882 i Vejle, †12.9.1931 i Dresden, Tyskland, s. af købmand Mogens Wilhelm W. og Ane Marie Thomsen. Ægteskabet opløst 1930.

~2.3.1931 med major, konsulatsekretær Fernando Porta, *ca. 1896 i Rom. Ægteskabet opløst 1936.

GW blev født i en konservativ, højkirkelig præstefamilie i Hammelev ved Grenå. Da familien i 1893 flyttede til Hobro, var hun den eneste overlevende af en børneflok på fire, og hun voksede således op som enebarn med forældrenes fulde opmærksomhed. Allerede tidligt viste hun kunstneriske evner, og efter skoletid fik hun undervisning hos maleren Viggo Simesen, der var lærer på Randers Tekniske Skole. Modstræbende måtte GWs forældre erkende, at datteren var i besiddelse af et stort kunstnerisk talent, og de tillod, at hun efter endt skolegang i Hobro Private Realskole flyttede til Kbh. for at forberede sig til Kunstakademiet på •Julie Meldahl og •Charlotte Sodes tegne- og maleskole. Som 17-årig startede hun i 1902 på Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder, hvor hun fulgte undervisningen hos maleren ◊Viggo Johansen indtil foråret 1905. I perioden 1904-09 udstillede hun bl.a. på Kunstnernes Efterårsudstilling, Charlottenborgs Forårsudstilling samt Journalistforbundets Udstilling af Arbejder afviste fra Charlottenborg.

I 1907 blev GWs navn for første gang almindeligt kendt i offentligheden i forbindelse med, at et af hendes kvindeportrætter afvistes på både Charlottenborg og Den frie Udstilling. Afvisningen af portrættet, der var udført i GWs sædvanlige svungne og dekorative stil, udviklede sig til den såkaldte Bondemalerstrid. Striden stod mellem de naturalistiske malere repræsenteret ved Fynboerne og kunsthistorikeren ◊Karl Madsen og de symbolistiske kunstnere med ægteparret ◊Harald og ◊•Agnes Slott-Møller i spidsen, der stod på GWs fløj. Selv deltog GW ikke i debatten, men karakteristisk for hende, lod hun sig ikke slå ud, men arrangerede resolut en udstilling med bl.a. det afviste værk hos kunsthandlerne Winkel & Magnussen. I 1908 vandt hun en tegnekonkurrence som Politiken havde udskrevet under titlen Københavnerinden, en begivenhed, hun opfattede som afgørende for hendes kunstneriske udvikling. Politikens chefredaktør ◊Henrik Cavling knyttede hende til avisen, og over en lang årrække leverede hun hundredvis af tegninger til avisen og til andre danske udgivelser, bl.a. de satiriske magasiner Klods Hans og Blæksprutten. I 1904, kun 19 år gammel, giftede hun sig med en studiekammerat fra Kunstakademiet, maleren Einar W., med hvem hun foretog en rejse til Paris og Rom 1908-09. I 1912 forlod de sammen Danmark for at fortsætte deres kunstneriske karrierer i Paris.

GWs foretrukne motiv var kvindefigurer udført med vandfarve, rødkridt eller bly. Hendes dekorative, lidt sødladne, men også charmerende stil med vægten på linien og i et skønhedsdyrkende formsprog, vandt aldrig bred anerkendelse i Danmark. Til gengæld tog Paris imod hende med åbne arme. Hendes engagement som reklametegner og illustrator for modeindustriens magasiner La Vie Parisienne og Vogue sikrede parret en velstillet tilværelse i en fashionabel lejlighed med atelier ved Eiffeltårnet og med en sommerbolig i Versailles. Som kunstner arbejdede hun især som mondæn portrætmaler, men også med figurkomposition og blomstermaleri, samt med rumudsmykning og glasmaleri til rigmandshjem og eksklusive forretninger. GWs virke som illustrator omfattede bl.a. islandske sagaer og mere vovede litterære værker som Casanova og Dekameron. Selvom GW havde fin føling med de kunstneriske strømninger i Frankrig, bl.a. gennem sit venskab med kubisternes pennefører G. Apollinaire, var hun i sin egen kunst upåvirket af alt det nye, som Paris var smeltedigel for. Fransk rokoko og den engelske fin de siècle-kunstner A. Beardsley nævnte GW selv som sine primære inspirationskilder. Selvom hun jævnligt besøgte Kbh. for at udstille i Ole Haslunds Hus, blev hun meget fransk i løbet af de 20 år, hun og ægtemanden boede i Paris. Under Første Verdenskrig bidrog hendes streg i Le Matin til den ideologiske konfrontation med tyskerne. Den officielle franske anerkendelse af GW udmøntede sig bl.a. i, at Kulturministeriet i 1923 købte maleriet La dame à l’Anémone til Musée de Luxembourg, nu Musée d’Orsay. Hun udstillede bl.a. på Salonen og repræsenterede 1925 Frankrig på verdensudstillingen i Paris, hvor hun belønnedes med flere medaljer, bl.a. en guldmedalje.

Da der hurtigt efter ankomsten til Paris viste sig at være et overordentligt købedygtigt publikum til GWs kunstneriske produktion, nedtonede ægtefællen sin karriere som kunstner til fordel for hustruens. Han varetog herefter først og fremmest deres økonomiske interesser og hjalp til med at male baggrunde og omgivelser i hendes værker. Samtidig sad han hyppigt model til hendes slanke kvindeskikkelser. I løbet af 1920’erne blev deres liv stærkt påvirket af, at de både måtte erkende, at han såvel fysisk som mentalt var mere kvinde end mand. GW forstod og støttede ægtefællens ønske om at blive kvinde, og efter kostbare kønsskifteoperationer blev ægteskabet opløst i 1930. Til hendes store sorg døde han i Dresden det følgende år efter endnu et operativt indgreb. I Einar W.s selvbiografi Fra Mand til Kvinde, der 1931 udkom under hans nye navn Lili Elbe, optræder GW i skikkelse af figuren Grete Sparre.

Efter 20 aktive år i Paris flyttede den 46-årige GW i 1931 med sin anden ægtemand, den 11 år yngre italienske officer og diplomat Fernando Porta, til Marrakesh og senere Casablanca i Marokko. Hun var fortsat aktiv med sin kunst, der nu tematisk blev udvidet med et nordafrikansk islæt. Hendes succes i Paris var svær at fastholde i Marokko. Manglende kontakt til publikum i Frankrig, de få og af sensationspressen overvågede besøg i Kbh. samt den voksende økonomiske krise i 1930’erne fjernede snart efterspørgslen på hendes kunst. Parrets økonomiske problemer voksede yderligere, da ægtefællen mistede sit arbejde. Efter fem års ægteskab blev de skilt i 1936, og GW bosatte sig i Italien og siden i Paris. De sidste to år levede hun alene i Kbh. i spartanske omgivelser, fjernt fra det fashionable, festlige og i samtidens normer dekadente liv, som hun især er blevet husket for. Der var nu langt mellem portrætbestillingerne, og i 1940 døde hun 55 år gammel af et hjerteslag. Hendes kunst vakte afsky hos de danske kunstkritikere, og ingen af hendes værker fik adgang til kunstmuseernes vægge. Siden 1990 er GWs billeder, ikke mindst de erotiske, blevet solgt for store summer først og fremmest til købere i USA.

Tegn. fra 1908 af Einar Utzon-Frank og fra 1909 af Valdemar Andersen. Selvportræt fra 1923 på Musée d’Orsay, Paris. Foto i KB.

Mona Jensen: Gerda Wegener, 1993. Aalborg Stiftstidende 24.12.1959. København 8.3.1924.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Mona Jensen

 
Professioner
Malere · Tegnere · illustratorer
 
Organisationer
Politiken
 
Emneord
Billedkunst · Udlandsophold · Illustrationer
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne
 
Regioner
Århus Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon