Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Margrete ( - 1176)
Margrete

†1176, helgen.

†15.10.1176 i Højelse sg.

Forældre: ◊Sune Ebbesøn (†1186) og Cecilie.

~Herlog, †efter 1176.

Børn: Sune, Peder, Cecilie.

M er Danmarks eneste kvindelige helgen. Hun blev kaldt M af Roskilde efter hendes begravelsessted eller af Ølse efter hendes dødssted ved Ølsemagle. Hendes helgenkåring har aldrig fået pavelig stadfæstelse, men i samtiden har det også været nok, at den stedlige biskop, i dette tilfælde Roskildebispen ◊Absalon, har fået optaget og skrinlagt hendes lig. I slutningen af 1100-tallet var det dog ved at blive almindeligt, at man ansøgte pavestolen om bekræftelse, men at det ikke er sket med M, skyldtes formentlig Absalons modsætningsforhold til pave Alexander 3., der i 1172 påbød den svenske kirke at få lokale helgenkåringer bekræftet i Rom.

M var af Hvideslægten og omtales som slægtning både til Absalon og ◊Peder Sunesøn, der efterfulgte Absalon som biskop i Roskilde. Af disse sparsomme oplysninger må man slutte, at hun var den M, der var datter af Sune Ebbesøn og dermed søster til Peder. På den baggrund kan det vække nogen undren, at Sorølitteraturen om Hvideslægten ikke beretter om hendes helgendyrkelse. Hun var gift med en ellers ukendt Herlog. I 1176 blev hun dræbt af sin ægtemand, der forsøgte at få mordet til at se ud som selvmord ved at hænge hende op på en bjælke; og som selvmorder blev hun begravet i uindviet jord ved hjemmet på Køgeegnen. Men der viste sig lys på hendes grav ved nattetide, og da beretningerne om dette under nåede Roskilde bispestol, sendte Absalon mænd til stedet for at undersøge sagen. Selv forhørte han ægtemanden, som brød sammen og erkendte sin skyld. Absalon viste sig i denne situation som en moderne europæisk kirkefyrste og forhindrede, at Ms slægtninge kastede sig ud i en blodhævnslignende fejde. I stedet pålagdes Herlog en pengebod, og Absalon førte i triumf Ms lig til Roskilde, hvor hun blev gravsat i Vor Frue Kloster.

Den overleverede viden om Ms død og især om hendes liv er uhyre sparsom. Den stammer hovedsagelig fra en kort beretning om hendes translokation, dvs. ligets flytning, som er forfattet omkring år 1200 i Roskilde. Desuden findes der en lille helgenlegende fra Clairvaux, som er skrevet under ærkebisp ◊Eskils ophold der ca. 1180. Den indeholder kun få realoplysninger om M, men gør meget ud af at beskrive hende som en from og godgørende kvinde, der med sin fromme enfoldighed drev ægtemanden til raseri. Selvom hun ikke blev kanoniseret, omtales hun i flere pavebreve som “sancta”. Udaterede pavebreve fra omkring 1250 tyder på, at der på dette tidspunkt fra dansk side er gjort forsøg på at få hende paveligt helgenkåret, men det blev ikke gennemført, og hendes helgendag har ikke sat sig spor i de bevarede liturgiske bøger fra Roskilde stift. I Sunesønnernes Psalter, der især har interesse for dansk højmiddelalder på grund af sit kalendarium, nævnes datoen for Ms translokation som 19. juli. Kalenderen var en almindelig del af Middelalderens liturgiske bøger, hvor man dag for dag opførte de kirkelige fester, både helgendage og mindedage for afdøde. M er blevet dyrket såvel i Vor Frues Klosterkirke, der også var sognekirke, som i det kapel ved Køge, der blev bygget kort efter hendes død på det sted, hvor hendes grav i uindviet jord havde været. Pengeofrene ved Ms grav var en vigtig indtægtskilde for klosteret, der dog skulle afstå en tredjedel til Sorø Kloster, som Hvideslægten havde grundlagt. Vor Frue fik desuden ret til at indsamle “Margretepenge” i 12 østsjællandske herreder.

Indtil Reformationen stod Ms skrin i Vor Frue Kirke, muligvis i det kor, som blev stærkt udvidet omkring 1190, måske i kirkens vestende. Det kan ikke siges med sikkerhed, for efter Reformationen forsvandt Ms levninger. På grænsen mellem Højelse og Ølsemagle sogne fandt man 1985 en højmiddelalderlig teglstensbygning, som formentlig er det kapel, der blev bygget over Ms oprindelige grav. De to sogne Højelse og Ølsemagle er ikke til at skelne fra hinanden i Middelalderens sprogbrug, men for en lokalisering til Højelse taler, at Sorø Kloster arvede en stor del af byen fra Ms fader Sune Ebbesøn, der måske har fået jorden som en part af den mandebod, Herlog og hans slægt blev idømt. M er formentlig hovedsagelig blevet dyrket på Roskildeegnen, men da Absalon var blevet ærkebiskop i Lund,  nedlagdes 1191 relikvier fra M i alteret i den nybyggede Gumlöse Kirke i Skåne nær grænsen til Småland.

Man kan kun gisne om Ms betydning for det middelalderlige trosliv. Fra Senmiddelalderen fortæller et brev, at hendes kjortel i Lunds Domkirke blev brugt til at hjælpe kvinder i barselsnød, og det kan bestemt ikke afvises, at hendes skæbne som groft forurettet hustru, der ved himlens og biskop Absalons mellemkomst ydes retfærdighed, kan have bidraget til hendes popularitet i en tid, da kvinders retsstilling på mange måder var skrøbelig.

Nanna Damsholt: Kvindebilledet i dansk højmiddelalder, 1985. N.P. Nielsen: Bygden omkring Køge Aa, 1938. Hans Olrik (red.): Danske Helgeners Levned, 1893-94.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Marianne Johansen

 
Professioner
Helgener
 
Organisationer
 
Emneord
 
Tidsperioder
1100-tallet
 
Regioner
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon