Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Susette Mariboe (1825 - 1889)
Mariboe, Susette Augusta

1825-89, skolebestyrer.

*8.5.1825 i Napoli, Italien, †12.10.1889 i Kbh.

Forældre: købmand, konsul Jean Antoine Dalgas (1788-1835) og Johanne Thomine Stibolt (1792-1871).

~25.3.1854 med ◊Carl Rudolph Ferdinand M., *17.11.1800 Kbh., †20.2.1860 smst., s. af grosserer Moses Levin M. og Rose Henriques.

SM stammede på sin faders side fra en fransk-reformert slægt med forgreninger i en række europæiske lande. Den danskfødte fader, der var købmand og dansk konsul i Livorno, døde i 1835. Ti år gammel flyttede hun med sin moder, der var admiralsdatter, og en del af sine søskende til Kbh. Søsteren Carolina Dalgas blev opdraget af en onkel i Italien og ledede senere L’Instituto Anglo-Romano, en protestantisk pigeskole i Rom. Også andre søskende var under opvæksten sat i pleje hos slægtninge på grund af moderens vanskelige økonomiske sitution. Problemerne med at opretholde en passende livsstil indebar, at SM tidligt var med til at forsørge hjemmet med kunstbroderi.

1844-1853 var SM ansat som skoleleder ved en nyoprettet privat pigeskole, Dannekvindeskolen, ejet af enkemanden Carl Mariboe, som hun i 1854 blev gift med. Han var slået ind på pædagogik og privatskoledrift efter en fiasko som købmand. Dannekvindeskolen blev lanceret for piger af alle stænder, men den synes mest søgt af kunstner- og embedsmandsdøtre. SM var ingen systematiker, men en pædagogisk naturbegavelse, der ejede evnen til at knytte elever til sig ved sin livlighed og karisma, kreative fantasi og fortælleevne. De frie omgangsformer på skolen stod i kontrast til ånden på N. Zahles Skole, hvor en del af eleverne blev optaget, da Dannekvindeskolen blev lukket på grund af SMs giftermål. Den senere skolebestyrer ◊•Henriette Skram førte således an i et oprør mod ◊•Natalie Zahle, som Dannekvindeeleverne betragtede som autoritær og utilnærmelig. De kritiserede morgensangen og karaktersystemet, men måtte efter et år overgive sig i beundring for Zahle. Zahle på sin side modtog varig inspiration fra Dannekvindeeleverne, og hun opsøgte ved flere lejligheder SM.

SMs vej til Dannekvindeskolen var bl.a. gået gennem ◊N.F.S. Grundtvig, der havde hjemmeundervist hende i en periode før ansættelsen. Som barndoms- og ungdomsven med Grundtvigs børn af første ægteskab, blev især Meta G. en veninde, som hun så op til, sværmede for og religiøst lå under for. Hun blev den, SM som moden kvinde betegnede som sit livs fortroligste. Med en kreds af veninder og slægtninge startede SM i 1845 en filantropisk forening Fylla, der organiserede husbesøg og uddelte naturalier til fattige. Denne velgørenhed i det stille var i overensstemmelse med borgerlige og kristne normer, der foreskrev, at kvinder ikke burde være politisk fremtrædende, men godt kunne spille en rolle som godgørende i tidens filantropiske opsving.

I 1860 blev SM som enke med to børn forstanderinde ved Dronning Caroline Amalies Asylskole, der var blevet oprettet 1841. Skolen havde Grundtvig som direktør og Meta G.s mand ◊P.O. Boisen som leder, og vakte grundtvigianere fungerede som lærerkræfter ved drenge- og pigeafdelingen. SM førte den grundtvigske rekrutteringslinie videre i pigeasylskolen under enkedronning ◊•Caroline Amalies beskyttelse og nød hendes fulde tillid og udelte sympati. Skolen havde små klassekvotienter og lagde særlig vægt på religionsundervisning og håndgerning. Fra 1866 ledede hun i tilknytning til skolen et nyoprettet pigehjem, der uddannede tjenestepiger. Hun var med til at omdanne etablissementet til selvejende institution i henhold til Caroline Amalies testamentariske bestemmelser. I skolekomitéen arbejdede hun på at forbedre lærerindernes dårlige løn- og pensionsforhold, inden hun i 1884 trak sig tilbage efter et apoplektisk anfald.

I 1850 havde SM mistet to brødre, der deltog og faldt som frivillige soldater under Treårskrigen, 1848-51. I en årrække var hun hovedkraft i en hemmelig støtteaktion til fordel for den grundtvigske lærerinde og præstedatter •Elise Lindberg, der syd for den nyoptrukne dansk-tyske grænse forsøgte at styrke danskheden igennem privatskolevirksomhed. Også den grundtvigske lærerinde og senere forstander •Louise Fenger, der lancerede en national “Kanonkvindernes” kampagne, fandt i SM en beredvillig støtte. 1883-85 mobiliserede Fenger kvinder i protest mod dansk forsvarspolitik, idet hun slog til lyd for en militær oprustning.

SM blev eksponent for det levende ords pædagogik i den kbh.ske grundtvigianismes gennembrudsfase og en skikkelse, der via sit personlige eksempel var med til at pege på lærerindeerhvervet som en respektabel levevej for kvinder af borgerlig herkomst. Samtidig viste hun, at filantropisk aktivitet var en legitim borgerlig-feminin indfaldsvej til det offentlige liv og på et vækkelsespræget grundlag.

Foto i KB.

Marja Taussi Sjöberg (red.): På tröskeln till välfärden, 1995. Birgitte Possing: Viljens Styrke, 1992. Beretning om Dronning Caroline Amalies Asyl gennem 75 Aar, 1904. E. Dalgas: Familien Dalgas, 1891.

Privatarkiv i RA.

Tinne Vammen

 
Professioner
Skolebestyrere · Skoleledere · Filantroper · Lærere
 
Organisationer
Dannekvindeskolen · Fylla · Dronning Caroline Amalies Asylskole
 
Emneord
Pigeskoler · Filantropi · Tjenestepiger · Pigehjem
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1850'erne · 1860'erne · 1870'erne · 1880'erne
 
Regioner
Italien
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon