Home
spacer spacer
KVINFO Nyt
Biblioteks Nyt
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Marie (1767 - 1852)
Marie Sophie Frederikke

1767-1852, dronning.

*28.10.1767 i Hanau, Hessen-Nassau, †21.3.1852 på Amalienborg. Forældre: landgrev ◊Carl af Hessen (1744-1836) og ◊Louise af Danmark (1750-1831).

~31.7.1790 med kong ◊Frederik 6., *28.1.1768 på Christiansborg, †3.12.1839 på Amalienborg, s. af kong ◊Christian 7. og ◊•Caroline Mathilde af England.

Børn: ◊•Caroline (1793), ◊Vilhelmine (1808).

M voksede op på Gottorp Slot og landstedet Louisenlund ved Slesvig og fik en helt igennem tyskpræget og tysksproget opvækst og uddannelse. Hun var kusine til den daværende kronprins Frederik, hvis valg af hende til ægtefælle skete mod hoffets og regeringskredsens ønske, idet man her gerne havde set et politisk mere fordelagtigt ægteskab for rigets vordende konge. Det var næppe forelskelse, der afgjorde hans valg, men snarere en trang til at sætte sin egen vilje igennem. For M var udsigten til at blive Danmarks dronning så højt et mål, hun som prinsesse fra et ikke-regerende fyrstehus kunne forestille sig. Ægteskabet vakte stor begejstring i offentligheden. M blev på grund af sin opvækst inden for monarkiet hilst som “en af Landets Døtre”, hun var da også begyndt at lære dansk, og parrets indtog i Kbh. efter brylluppet blev et veritabelt triumftog. Som kvindelig forgrundsskikkelse ved hoffet var den stilfærdige M lidet skikket og stod i skyggen af svigerinden, den livlige og udadvendte hertuginde ◊•Louise Augusta. Hendes situation blev yderligere belastet, både i forhold til ægtefællen og udadtil, ved de i alt otte børnefødsler. Seks af børnene døde som spæde, kun døtrene Caroline og Vilhelmine overlevede. Forventningerne om at skaffe en mandlig tronarving lå som et pres over hoffet og først og fremmest over M. Ved den sidste fødsel i 1808 pådrog hun sig en underlivsskade, der resten af livet hæmmede hendes bevægelsesevne og hindrede fortsat ægteskabeligt samliv. Hun måtte nu affinde sig med, at ægtefællen etablerede sig med ◊•Frederikke Dannemand som elskerinde i et efterhånden halvofficielt forhold, hvor der fødtes flere børn. At M, således som traditionen vil vide det, skulle have accepteret forbindelsen, kan ikke belægges. Disse omstændigheder bidrog ydermere til, at hun som dronning levede tilbagetrukkent og ikke prægede hoffets liv. Men under Frederik 6.s fravær 1814-15 i forbindelse med Wienerkongressen blev hun indsat som regent og skal her have udvist både politisk indsigt og forståelse. I sit første gehejmestatsrådsmøde fremlagde hun således et af hende selv affattet Exposé de la situation politique du Danemarc 1807-14, der senere er udgivet. Det var M, der indgav Frederik 6. idéen om at gøre svogeren hertug ◊Vilhelm af Holstein-Beck til hertug af Glücksborg og optage hans søn, den senere ◊Christian 9., i familiens snævre kreds, da han i 1832 kom til Kbh.

M var genealogisk interesseret og udgav 1822-24 Supplement-Tafeln zu Joh. Hübners genealogischen Tabellen, hvoraf en senere udvidet udgave er bevaret i manuskript i Det Kgl. Bibliotek. Gennem årene udøvede M, oftest anonymt, en omfattende godgørenhed, og hun var protektrice for Det Kvindelige Velgørende Selskab fra oprettelsen i 1815. Efter Frederik 6.s død i 1839 levede hun yderligere tilbagetrukket, almindeligt agtet og æret af omgivelserne for den tradition, hun repræsenterede, og den stilfærdige værdighed, hun beholdt i sin høje alderdom, hvor hun til sin sorg i 1848 oplevede familiens splittelse over det nationale spørgsmål.

Mal. af Jens Juel 1791 på Rosenborg. Mal. fra 1808 af F.C. Grøger smst. Buste fra 1820 af Berthel Thorvaldsen på Thorvaldsens Mus. Familiegruppebillede fra 1821 af C.W. Eckersberg på Rosenborg.

J.P. Trap: Fra fire Kongers Tid, 1966-67. Edv. Holm: Danmark-Norges Historie 1720-1814, 1891-1912.

Privatarkiv i Kongehusets arkiv i RA.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Claus Bjørn

 
Professioner
Dronninger · Protektorer
 
Organisationer
Det Kvindelige Velgørende Selskab
 
Emneord
 
Tidsperioder
1700-tallet · 1800-tallet
 
Regioner
Tyskland
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon