Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Malan Marnersdóttir (1952 - )
Marnersdóttir, Malan

*1952, rektor.

*25.1.1952 i Klaksvík sg.

Forældre: læge Marner Andreas Simonsen (*1921) og Anna Kristina Godtfred (*1920).

~4.7.1981 (b.v.) med lektor Hans Laureng, *12.3.1947 på Frbg., s. af elevatormontør Gunnar L. og sygeplejerske Anna Johanne Hansen. Ægteskabet opløst 1985.

Bofælle fra 1989: lektor Jens Lastein Cramer, *1.6.1940 i Haderslev, s. af maskinfabrikant Carl C. og lærer Marie Pernille L.

Adoptivbørn: Jóna Maria (1982).

MM voksede op forskellige steder på Færøerne og i Danmark på grund af faderens arbejde som læge, og de skiftende hjemsteder var med til at vende hendes opmærksomhed mod litteraturen som et fast holdepunkt. 1971 tog hun matematisk studentereksamen på gymnasiet i Tórshavn og rejste derefter til Danmark, hvor hun blev cand.mag. i fransk fra Århus Universitet og i dansk fra Kbh.s Universitet 1979. Årene 1979-81 underviste hun ved gymnasiet i Tórshavn. 1981-83 var hun lektor i dansk og færøsk ved Johann Wolfgang Goethe Universität i Frankfurt am Main. Siden 1983 har hun været ansat ved Føroyamálsdeild (Færøsk Institut) på Fróðskaparsetur Føroya (Færøernes Universitet), hvor hun underviser i færøsk og nordisk litteratur samt massekommunikation.

MM har været banebrydende i sin forskning i kvindelige forfattere og kvinders deltagelse i samfundsdebatten på Færøerne. Hendes hovedopgave i nordisk litteratur handlede om •Johanna Maria Skylv Hansen, om hvem hun i 1988 sammen med skuespilleren •Laura Joensen skrev enakteren Logi, logi, eldur mín (Lad min ild flamme). Emnet for MMs ph.d.-grad var kvinders deltagelse i opbygningen af den litterære og politiske offentlighed på Færøerne omkring århundredskiftet. Dette arbejde resulterede i to bogudgivelser: Kvinnurøddir (Kvindestemmer), 1985, som satte fokus på kvinders deltagelse i de første færøsksprogede blades debat og gav ansatser til et nyt kvindebillede, og Konurák (Kvindestrømninger), 1989, en undersøgelse af det ældste færøske kvindeblad Oyggjarnar (Øerne), der 1905-08 var talerør for kvinders borgerlige rettigheder og deltagelse i den nationale udvikling. En fortsættelse og opfølgning af de nævnte arbejder er to bøger fra 1992, hvor de ældste kvindelige forfattere præsenteres ved egne tekster og gennem litterær analyse, Fyri fyrst (Foreløbig) og Bylgjurnar leika í trá (Bølgerne spiller i længsel). I sine analyser løfter MM fortiede, glemte tekster frem for gennem feministisk læsning at vise, hvordan de står i forhold til den traditionelle litteraturhistorie. Konklusionen er, at de i forhold til hovedparten af den mandlige færøske litteratur er mere lydhøre over for tidens strømninger, fx taler de mere direkte om seksualitet og kønsproblematik. MM påviser desuden, at kvinderne i skrivemåde går foran med impressionistisk prosastil i tidens ånd, og at de er først til at bryde med strofens faste, rimede form på færøsk. Med Bylgjurnar leika í trá, som indbragte forfatteren den færøske litteraturpris for faglitteratur, M.A. Jacobsens virðisløn, pegede MM med vægt på behovet for en nyskrivning af færøsk litteraturhistorie, så der også blev plads for den første generation af kvindelige forfattere. Hendes arbejde med kvindelitteratur har sat sig spor i hendes undervisning, og direkte udsprunget heraf er en bog om •Marianna Debes Dahls forfatterskab, Vinalagið, náttúran og samfelagið (Venskabet, naturen og samfundet), 1994, skrevet af MM og hendes studerende i fællesskab. Selv har hun bidraget med afsnit om færøske kvindelige forfattere til Nordisk kvindelitteraturhistorie, 1993-98.

MM var aktiv i kvindebevægelsen i 1970’erne og 1980’erne, og hun tog i 1991 initiativ til et færøsk netværk for kvindeforskning, der havde til formål at registrere og formidle den eksisterende forskning samt tjene til inspiration for medlemmerne. Hun har skrevet artikler om færøsk litteratur i færøske såvel som nordiske og andre tidsskrifter og var medredaktør og bidragyder til litteraturtidsskriftet Brá gennem hele dets udgivelsesperiode 1982-92. 1984-96 repræsenterede hun Rithøvundafelag Førøya (Færøernes Forfatterforening) ved udvælgelse af kandidater til Nordisk Råds Litteraturpris. Hun har taget del i styringen af Fróðskaparsetur Føroya som bestyrer for færøsk institut 1987-89 og prorektor 1991-95, og hun blev i slutningen af 1998 rektor for en treårs periode. I det nordiske universitetssamarbejde har hun i en årrække repræsenteret Fróðskaparsetur Føroya i Nordisk Råds organisation for studenter- og lærerudveksling NORDLIKS. MM har undervist ved universiteter i de fleste nordiske lande. Hendes engagement i forskning af færøsk og nordisk litteratur knytter an til international forskning, bl.a. gennem et mangeårigt medlemskab i forskningsfællesskabet International Association of Scandinavian Studies, der holder konferencer hvert andet år, i 1998 på Færøerne med MM som præsident og organisator.

Turið Sigurðardóttir

 
Professioner
Rektorer · Akademikere · Forskere
 
Organisationer
Johann Wolfgang Goethes Universität · Fróðskaparsetur Føroya · Brá · Rithøvundafelag Føroya · NORDLIKS · International Association of Scandinavian Studies
 
Emneord
Færøerne · Romansk filologi · Nordisk filologi · Udlandsophold · Universiteter · Kvindepolitik · Kvindeforskning · Litteraturhistorie
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1980'erne · 1990'erne
 
Regioner
Færøerne
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon