Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Esther Menon (1889 - 1962)
Menon, Esther Emilie

1889-1962, missionær.

*22.6.1889 i Kbh., †1962.

Forældre: assistent Peter Rasmus Emil Færing (1858-1939) og Marie Frederikke Hansen (1857-1915).

~1.7.1921 (b.v.) med læge E. Kuhni Krishna M., *14.5.1896 i Travancore, Indien.

Børn: Ann (1923), Saraswati Ellen (1926).

EM voksede op i et hjem præget af indremissionsk kristendom og stærkt engagement i ydre mission. Allerede som barn drømte hun om at blive missionær og tog med henblik derpå studentereksamen 1909 fra Comtesse Moltkes Pigeskole. I 1912 søgte hun ind i Det Danske Missionsselskab (DMS) og blev antaget som missionær til Indien. Efter at have taget faglærereksamen i religion på N. Zahles Seminarium og efter et ophold ved Carey Hall Mission Training College i England blev hun i 1915 udsendt til Sydindien. Her indgik hun i et tæt samarbejde med missionær ◊•Anne Marie Petersen, der var optaget af den indiske selvstændighedsbevægelse og kritisk over for det engelske kolonistyre og missionsselskabernes hovedlinie. I fællesskab forberedte de oprettelsen af en kristen pigeskole med udgangspunkt i indisk kultur. Skolen, Seva Mandir, blev en realitet i 1924. 1916-17 foretog de to missionærer en rundrejse i Indien for at se på skoler, der virkeliggjorde en folkelig indisk skoleform til forskel fra det dominerende engelsk inspirerede skolesystem.

Bestemmende for EM blev mødet med den senere leder af den indiske selvstændighedsbevægelse Mahatma Gandhi på hans skolekollektiv nær Ahmadabad. Gandhis person og den åndelige dimension, han tilførte kampen for uafhængighed, gjorde et overvældende indtryk på hende. Skønt Gandhi var hindu, så hun ham som en indisk realisering af kristendommen, der var mere autentisk end det meste af den europæiske kristendom. Hun tilsluttede sig Gandhis nationale program og dets kritik af Vesten. Betagelsen var gensidig, og efter besøget indledtes en korrespondance, der fortsatte indtil 1940. Gandhis 130 breve til EM, der 1956 blev udgivet under titlen My Dear Child, bærer præg af et stærkt følelsesmæssigt engagement, som de valgte at forstå som et fader-datterforhold. EM skildrede i sine breve til danske missionsblade Gandhi i et religiøst, helgenagtigt lys, hvad også hendes lille bog Gandhi fra 1930 bærer præg af.

EM engagerede sig herefter uforbeholdent i den nationale indiske sag. Det medførte vanskeligheder i forhold til DMS, der frygtede at blive sortlistet af de engelske myndigheder på grund af hendes støtte til selvstændighedsbevægelsen. Vanskelighederne kulminerede, da hun i 1919 forlovede sig med en ung nationalistisk læge E. Kuhni Krishna M., der var hindu. Forlovelsen, der også havde karakter af en politisk handling, demonstrerede hendes vilje til at blive inder og førte til et brud med DMS i 1919. Gandhi gav hende stærk personlig støtte og indbød hende til at tage ophold i sit hjem. Her boede hun i nogle måneder, men forholdet til hustruen Kasturbai Gandhi var anstrengt. Selv var han ikke hjemme.

I 1920 rejste EM til Danmark fulgt af sin forlovede, og de giftede sig. 1922 rejste de tilbage til Indien, hvor de i Portonovo arbejdede sammen med Anne Marie Petersen, der i solidaritet med EM også havde brudt med DMS. Sygdom, børnefødsler og vanskeligheder i det anglo-indiske ægteskab slugte imidlertid meget af hendes energi. Indtil midten af 1930’erne skrev hun engagerede artikler i Porto Novo Missionens medlemsblad Porto Novo. Fra 1927 til 1933 boede hun i Danmark og England, hvor ægtefællen supplerede sin indiske lægeuddannelse med en engelsk. Under Gandhis besøg i England 1931-32 blev forbindelsen med den politiske leder genoptaget, og EM indgik i staben omkring ham. I 1934 vendte hun tilbage til Indien, indtil hun i slutningen af 1940’erne rejste til Danmark for at blive. Hun besøgte Indien i 1951. EM var en karakterstærk og særegen personlighed. Hendes kaldsbevidsthed gav grobund for, at hun kunne realisere sig selvstændigt og uafhængigt, og hun havde mod til at tage de fulde konsekvenser af sin overbevisning. Hendes senere skæbne blev på én gang heroisk og tragisk. Omkostningerne ved det valg, hun traf i sin ungdom, blev større, end hun kunne forudse, og hun satte sig selv i pant i et projekt, der kom til at overstige hendes muligheder og kræfter.

Bent Smidt Hansen: Afhængighed og identitet, 1992. Kika Mølgaard (red.): Indien-Danmark, 1983. Rasmus Anker-Møller: Porto Novo Missionen, 1940-52.

Niels Thomsen

 
Professioner
Missionærer · Lærere
 
Organisationer
Seva Mandir · Det Danske Missionsselskab
 
Emneord
Kristendom · Indien · Internationalt arbejde · Udlandsophold · Pigeskoler
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon