Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Maria Mogensen (1882 - 1932)
Mogensen, Maria Pouline

1882-1932, museumsinspektør.

*1.10.1882 i Kbh., †31.10.1932 smst.

Forældre: maskinfabrikant Niels M. (1848-1916) og Marie Vilhelmine Emilie Dohn (1857-82).

MM var den første kvindelige ægyptolog i Danmark. Hun var ikke student og havde ingen egentlig uddannelse. Fra hun var ganske ung, interesserede hun sig for ægyptologi og fulgte 1906-08 ◊Valdemar Schmidts undervisning på Kbh.s Universitet. 1908-18 blev hun videreuddannet af ◊H.O. Lange. Selvom hun betragtede sig som elev af Lange, var det Schmidt, der fik størst betydning for hende. Det var ham, som på Ny Carlsberg Glyptoteket introducerede hende for ◊Carl Jacobsen, der i 1910 ansatte hende som assistent ved Glyptoteket, hvor hun i 1926 udnævntes til inspektør.

MM havde stor betydning for opbygningen af museets ægyptiske samling og fik afgørende indflydelse på, hvad der indkøbtes af ægyptiske antikviteter. Hun tog på årlige indkøbsrejser til udlandet, især London, og i modsætning til nogle af sine mandlige kolleger, der ofte faldt for forfalskninger, var det altid ægte varer, hun købte. Hjemme på museet sørgede hun for, at genstandene blev omhyggeligt konserverede, således at de den dag i dag er velbevarede. 1921-22 var hun i Ægypten, hvor hun på foranledning af direktøren for museet i Cairo erhvervede et nyt stort fund til Glyptoteket. Hun publicerede flere arbejder på dansk og fransk om de ægyptiske genstande på museet. Hendes omfattende viden udmøntede sig også i kataloger for nationalmuseet i Stockholm, Vägledning i den Egyptiska Samlingen og Stèles Égyptiennes au Musée National de Stockholm, begge 1919, og hun modtog samme år den svenske medalje Litteris et artibus. Hendes betydeligste arbejde var Katalog over den ægyptiske Samling på Ny Carlsberg Glyptothek med Album, 1930, et værk, der tærede så meget på hendes kræfter, at hun blev syg og døde, kun 50 år gammel. MM var atypisk ved at være kvinde i et mandsdomineret fagligt miljø, hvor hun til en vis grad var isoleret, ikke alene på grund af sit køn, men også fordi der i samtiden var en tendens til at se ned på hendes arkæologiske og museale indgang til faget. Det er først i de senere år, at man har fået øje for hendes pionerindsats med hensyn til konservering af Glyptotekets ægyptiske samling.

Foto i KB.

Berlingske Tidende 6.12.1926.

Kirsten-Elizabeth Høgsbro

 
Professioner
Museumsinspektører
 
Organisationer
Ny Carlsberg Glyptotek
 
Emneord
Ægyptologi · Museer · Faglitteratur · Ægypten · Udlandsophold · Hædersbevisninger
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1910'erne · 1920'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon