Home
spacer spacer
KVINFO Nyt
Biblioteks Nyt
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Sophie Amalie Moth (1654 - 1719)
Moth, Sophie Amalie

1654-1719, kong ◊Christian 5.s elskerinde.

*28.3.1654 i Kbh., †17.1.1719 på Jomfruens Egede, Øster Egede sg.

Forældre: hofmedicus ◊Poul M. (1601-70) og Ida Dorothea Bureneus (1624-84).

Børn: Christiane (1672), ◊Christian (1674), Sophie Christiane (1675), Anna Christiane (1676), ◊Ulrik Christian (1678), en datter (1682).

Som den yngste af seks søskende voksede SAM op i hjemmet hos ◊Frederik 3.s hof- og livlæge Poul M. Fra 1667 var hun eneste hjemmeværende barn. Faderen blev 1670 livlæge hos den nye konge Christian 5., som han tidligere havde været lærer for, men døde få måneder senere. Derefter arbejdede moderen ihærdigt for, at den 16-årige SAM skulle vække den 24-årige konges interesse. Det lykkedes, og i 1672 fødte hun kongen datteren Christiane i huset hos sin yngste søster, hvor hun havde boet siden faderens død. Senere fik hun selv en gård i Slotsholmsgade. For midler fra kongen købte hun også i 1674 Jomfruens Egede ved Fakse og i 1682 godserne Schönweide og Rixdorf i Holsten. Årene 1674-76 blev præget af børnefødsler, først sønnen Christian og siden døtrene Sophie Christiane og Anna Christiane.

I 1676 blev SAM officielt anerkendt som kongens elskerinde. Han forærede hende Samsø, og i 1677 blev hun ophøjet til grevinde af Samsø. Året efter blev den yngste søn Ulrik Christian født, og ved et åbent brev 1679 erklærede kongen sine nu fem børn med SAM for sine naturlige børn med tilnavnet Gyldenløve. Økonomisk blev der sørget godt for både hende og børnene; sønnerne fik stillet indtægterne fra forskellige embeder, fx det danske og norske postvæsen, til deres rådighed. Også børnenes opdragelse, uddannelse og giftermål gik kongen aktivt ind i. Sønnerne flyttede som fem-seksårige fra moderen for at blive opdraget hos Christian 5.s halvbroder ◊Ulrik Frederik Gyldenløve, men besøgte dog hende og søstrene et par gange om ugen. I 1682 fødte SAM sit sjette barn, en datter, og fik samme år af kongen og den gottorpske hertug udstedt lensbrev til sine holstenske godser for sig og sønnerne. 1684 mistede SAM to døtre og sin moder. Året efter blev sønnerne og den ældste datter modtaget på slottet for første gang af dronning ◊Charlotte Amalie, der måtte tåle forholdet. Børnene færdedes mere og mere ved hoffet, og 1686 blev Christiane, netop fyldt 14 år, gift i overværelse af kongen. Hun døde 1689 som den sidste af døtrene, og 1692 oprettede SAM testamente, hvor aktiverne blev delt mellem de to sønner, hvis børn 1695 fik tilladelse til at bruge titlen grever og grevinder af Danneskiold. Da Christian 1696 blev gift med sin 14-årige slægtning, Ulrik Frederik Gyldenløves datter, fandt vielsen sted på Kbh.s Slot, og kongen førte bruden frem.

Efter Christian 5.s død i 1699, levede SAM tilbagetrukkent og stilfærdigt på Jomfruens Egede. SAM var meget ung, da hun blev kongens elskerinde, og sandsynligvis under stærk indflydelse af sin ærgerrige moder, der lige til sin død var vellidt af Christian 5. Selv trådte hun ikke meget frem, men opholdt sig i hoffets nærhed og fulgte på afstand kongen rundt i landet, fx på mange rejser til Holsten. Hendes politiske indflydelse har været begrænset, selvom hendes familie, især den alsidigt begavede broder ◊Matthias M., utvivlsomt har nydt godt af den nære kontakt til kongen. Men hun må, ud over sit efter sigende smukke ydre, have haft kvaliteter, der kunne fastholde kongen i et livslangt forhold. SAM overlevede fem af sine børn, så familien omkring hende har i hendes senere år været meget beskeden.

Mal. fra 1680 på Gavnø. Mal. fra 1682 af Horatius Paulijn på Gisselfeld. Mal. fra ca. 1708 i Fr.borgmus.

Matthias Skaanlund: Gyldenløves Lakaj, 1912.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Bente Gundestrup

 
Professioner
Elskerinder · Adelige · Godsejere
 
Organisationer
 
Emneord
 
Tidsperioder
1600-tallet
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon