Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Lisbeth Munch-Petersen (1909 - 1997)
Munch-Petersen, Elisabeth (Lisbeth) Accheleie Bruhn

1909-97, keramiker.

*16.11.1909 i Rønne, †14.12.1997 i Gudhjem sg.

Forældre: keramiker ◊Hans Adolph Hjorth (1878-1966) og maler Johanne Marie Tvede Bruhn (1877-1955).

~7.3.1936 med forfatter ◊Gustaf M.-P., *18.2.1912 i Kbh., †ca. 2.4.1938 i Spanien, s. af professor ◊Jon Julius M.-P. og Alfhild Valfrid Mathilda Palmgren (ordborgsredaktør, universitetslektor ◊•Valfrid Palmgren Munch-Petersen).

~13.3.1947 med maler Paul Brieghel Høm, *2.5.1905 i Ballerup sg., †25.9.1994 i Gudhjem sg., s. af faktor Emil Theodor H. og Augusta Frederikke Falcke.

Børn: Susanne (1936), •Ursula (1937), Julie (1944), Henrik (1947), Anders (1948).

LMP kom fra pottemagerslægten Hjorth på Bornholm. Hendes farfader var ◊L. Hjorth, der grundlagde den berømte L. Hjorths Terracottafabrik i Rønne, hvor hendes fader Hans Hjorth var figurmager omkring århundredskiftet. I øvrigt eksperimenterede han med stentøjsler inden for industriens rammer, før de kbh.ske fabrikker omkring 1912 begyndte en regulær produktion af stentøj. LMP voksede op i et hjem, der var centrum for tidens kunstnere, bl.a. kom ◊Oluf Høst, ◊Olaf Rude og ◊Niels Lergaard på besøg i Provstegade i Rønne, hvor familien levede et meget selskabeligt liv. Faderen var ikke blot interesseret i keramik, men også i kunst, musik, teater og litteratur, mens moderen var uddannet akvarelmaler på ◊Kristian Zahrtmanns skole og bl.a. tegnede sine egne møbler. LMP og hendes søster ◊•Gertrud (g. Vasegaard), der også blev keramiker, blev ikke opfordret til at beskæftige sig med keramik, selvom de som børn legede med ler og tegnede. Kontakten med fabrikken var minimal, og LMP var til at begynde med slet ikke interesseret i keramik. Da hun efter studentereksamen 1928 fra Rønne Statsskole startede i keramikklassen på Kunstindustrimuseets håndværkerskole, havde hun således kun et ringe kendskab til faget. Efter seks måneder var hun dog så grebet af leret, at hun fortsatte på skolen og blev færdiguddannet i 1930. Derefter fik hun arbejde i Hans og Grethe Sybergs pottemageri i Valby. Lejlighedsvis besøgte hun Kunsthåndværkerskolen, hvor søsteren Gertrud studerede, og sammen gik de på en aftenskole, oprettet af billedhuggeren ◊Olaf Stæhr-Nielsen.

Sammen med søsteren rejste LMP i 1933 tilbage til Bornholm og etablerede med hjælp fra faderen et fællesværksted i Gudhjem, det første af øens mange små keramiske værksteder. Mellem 1933 og 1935 arbejdede og udstillede de sammen. Deres signatur var et L og et G indpasset i et H, der var ridset i skærven. De faldt godt til blandt Gudhjems beboere, solgte primært til turister, men også til flere kunstnere, bl.a. Rude. I 1936 ophørte fællesværkstedet, da de begge var blevet gift, havde fået børn og ville prøve noget nyt. På det tidspunkt fandt LMP sin blivende inspirationskilde i naturens farver og organiske former, en inspiration, hun delte med de kunstnere, der tilbragte somrene på Bornholm, fx ◊Richard Mortensen. Ligeledes fandt hun sit foretrukne medium: hårdtbrændt lertøj, der ikke krævede så høje brændingstemperaturer som stentøjsleret. Leret fandtes i Salenebugten øst for Gudhjem og blev hentet i hestevogn, derefter bearbejdet i hånden, således at det blev renset for urenheder, svovl og andre partikler. Senere brugte LMP færdigpakket ler sammen med Saleneleret. I 1938 blev hun enke og alene med to små piger, efter at hendes mand digteren Gustav M.-P. faldt som frivillig i Den Spanske Borgerkrig. Året efter rejste hun til Kbh. og arbejdede på stentøjsfabrikken Saxbo, hvor hun kom i forbindelse med to andre fremtrædende keramikere •Edith Sonne og ◊•Lisa Engqvist. Da LMP ved udbruddet af Anden Verdenskrig mente, at hendes familie ville være tryggere på Bornholm, rejste hun i foråret 1940 tilbage til Gudhjem.

LMP holdt altid kontakt med den kbh.ske kunstscene, og hun deltog i betydningsfulde gruppeudstillinger i ind- og udland, bl.a. Triennalen i Milano i 1951 og 1957 og den store vandreudstilling Design in Scandinavia, USA 1954-57. Desuden havde hun en række separatudstillinger, bl.a. på Fischer & Krarup 1944, på Bornholms Museum 1983, på Bornholms Kunstmuseum 1989 og på Brænderigården i Viborg 1994. Karakteristisk for hendes arbejder var den uglaserede mørke skærv, der stod i kontrast til den glaserede overflade. Både de glaserede og de uglaserede overflader var ofte dekorerede med organiske motiver, fx græs, blomsterblade, spirer eller muslingeskaller. Hendes ornamentik kunne også have et oldtidspræg med mere abstrakte og geometriske figurer.

Efter 1960 beskæftigede LMP sig især med udsmykningsopgaver, og hendes samarbejde med Bing & Grøndahl, som hun 1961-66 var tilknyttet som freelancedesigner, ophørte. I perioden 1963-70 bestilte Statens Kunstfond to monumentale udsmykninger af hende. Den første var et relief til Borremose Ungdomsskole i Års, Himmerland, 1963-65, den anden var Årstiderne til Den danske Idrætshal i Flensborg 1966-70. Til sidstnævnte udsmykkede hun fire felter på hver to gange otte meter. Felterne, der fremstiller de fire årstider, har form af keramiske collager. Til Foråret skabte hun fx midt i billedet et relief med to sammengroede løgagtige former, der var indridset i lerpladen og glaseret med klare farver i kolde og varme nuancer. Det store relief er omgivet af en række mindre relieffer og glaserede plader med solen, græsset og den spirende natur som motiver. LMP havde desuden en del kirkelige og verdslige opgaver, ofte i samarbejde med maleren Paul Høm, som hun giftede sig med i 1947. I 1973 udførte de fem glasmosaikruder til Ribe Domkirke og 1982 bl.a. et keramisk kors til Struer Kirke. LMP udførte også udsmykningsopgaver sammen med sin datter keramikeren Julie Høm, bl.a. til Nexø Rådhus 1984.

LMPs mange erfaringer kom øens kulturelle liv til gode. Allerede i 1950’erne var hun sammen med Paul Høm medstifter af Bornholms Kunstforening, og ægteparret ydede en stor indsats for Gudhjem Museums udstillinger i 1960’erne. Desuden hjalp hun den yngre generation af bornholmske keramikere. I forbindelse med dannelsen af Bornholms frie Værksteder for Kunst og Håndværk bidrog hun i 1970’erne sammen med sølvsmed Mogens Bjørn-Andersen til at videreføre den bornholmske keramiktradition og placere Bornholm på det keramiske verdenskort. LMP døde som 88-årig i 1997 efter en lang karriere som keramiker. Hendes værker befinder sig i dag på mange betydningsfulde museer i Danmark og i udlandet. LMP modtog en lang række legater og hædersbevisninger, bl.a. Tagea Brandts Rejselegat 1964, Nationalbankens Jubilæumsfond og Bindesbøll Medaillen 1986. I 1983 blev hun tildelt den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond.

Foto i KB.

Brændpunkter i dansk keramik 1890-1990, 1990. Lars Kærulf Møller (red.): Gudinden fra Holkadalen, 1989. Bornholms Tidende 16.12.1997.

Michelle Garnier

 
Professioner
Keramikere
 
Organisationer
Saxbo (se Nylund & Krebs) · Bing & Grøndahl (se Royal Copenhagen) · Bornholms Kunstforening · Bornholms frie Værksteder for Kunst og Håndværk
 
Emneord
Keramik · Kunsthåndværk · Kirkekunst
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne
 
Regioner
Bornholms Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon