Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Charlotte Munck (1876 - 1932)
Munck, Laura Charlotte

1876-1932, sygeplejerske, forstander.

*6.7.1876 i Lille Næstved, Herlufholm sg., †28.7.1932 i Kbh.

Forældre: sognepræst ◊Frederik Vilhelm M. (1833-1913) og Marie Ludomilie Charlotte Fabricius (1836-1914).

CM blev født i Lille Næstved præstegård som den yngste af en børneflok på syv. Hjemmet var præget af en kærlig og kristen indstilling, og hun blev sammen med sine søstre opdraget til traditionelle kvindepligter ud fra læren om næstekærlighed. Faderen, der var socialt aktiv og især kendt for sit arbejde for sygekassesagen, fik i 1875 ansættelse som sognepræst til Herlufsholm. Flere af CMs søskende videreførte traditionen for filantropi, således oprettede ◊Johannes M. i 1912 et optagelseshjem for landevejens farende svende, og Marie M. engagerede sig i Foreningen til Opførelse af Smaa Kirker i Kbh.

I 1894 rejste CM til Lausanne i Schweiz for at studere sprog ved L'ecole des jeunes filles, hvorfra hun tog eksamen. Efter en kortvarig forlovelse blev hun i 1902 elev på Diakonissestiftelsen. Men efter fire måneder vendte hun pligtopfyldende og selvfornægtende hjem for at hjælpe til i præstegården. Hun anvendte også sin nye viden i menighedsplejen, som hun i alle årene i Lille Næstved ydede en stor indsats for. I 1906 blev hun opfordret af ◊•Margrethe Koch til at tage til USA og uddanne sig til sygeplejerske på The Presbyterian Hospital i New York, hvor Koch selv var blevet uddannet. 30 år gammel begyndte CM sin uddannelse, der blev ledet af Anna Maxwell, en af tidens mest anerkendte skikkelser inden for amerikansk sygepleje. Her gennemgik hun en systematisk og alsidig uddannelse, der afsluttedes med statseksamen fra Columbia University i 1909. Hun fungerede herefter som oversygeplejerske på skadestuen, men afslog fastansættelse for at kunne rejse hjem. Selvom den amerikanske uddannelse ikke var velanskrevet alle steder i Danmark, lykkedes det i 1910 CM at få en 2. assistentstilling på øre-, næse- og halsafdelingen på Rigshospitalet. Ved hjælp af sine gode praktiske kundskaber og anbefalinger fra kolleger i Dansk Sygeplejeråd (DSR), bl.a. •Bodil Hellfach, avancerede hun i 1911 til plejemoder på hudafdelingen. Samtidig assisterede hun Judith Vang, der ledede hospitalets sygeplejeskole, med undervisningen af eleverne.

Da det nye kommunale Bispebjerg Hospital i 1913 skulle tages i brug, var det med sin størrelse og indretning efter pavillonsystem på forkant med tiden. I den forbindelse foreslog DSR, at sygeplejen blev tilrettelagt efter det såkaldte Nightingale-system, der var bygget op omkring en kvindelig overledelse, der samlede alle trådene, som det havde været tilfældet på Presbyterian Hospital. På den måde kunne man centralisere hele den administrative del, der havde med sygeplejen, sygeplejerskerne og uddannelsen at gøre, og dermed sikre en mere struktureret og ensartet uddannelse i modsætning til den herskende praksis, hvor mange opgaver var placeret hos plejemødrene på de enkelte afsnit. Blandt otte ansøgere fik CM stillingen som forstanderinde. Der var tale om intet mindre end et systemskifte inden for hospitalsvæsenet, idet det var første gang, at en kvinde blev ansat i en stilling af så overordentlig stor betydning. Men begejstringen var ikke lige udbredt hos alle sygeplejersker. Specielt var sygeplejerskerne ved Kommunehospitalet, der hidtil havde været førende inden for organiseringen af sygeplejen, kritiske, både over for det nye system og valget af CM. Diskussionen kulminerede på et medlemsmøde i DSR, hvor 400 sygeplejersker mødte op. Trods megen kritik lykkedes det for CM med sin sikre udstråling at appellere til, at man i fællesskab løftede den opgave, det var at uddanne de unge til sygeplejen. Som forstanderinde havde CM det ledelsesmæssige ansvar for den teoretiske del af uddannelsen, mens afdelingernes ledende sygeplejersker fortsat blev ansat af overlægerne. Indirekte fik hun præget sygeplejen ved udarbejdelse af procedurebøger til alle afdelinger, ligesom hun var repræsenteret ved overlægemøderne samt medunderskriver af protokollen. Uddannelsen blev i lighed med den amerikanske bygget op som en vekslen mellem praktik og teori og indledt med tre ugers forskole. I 1922 blev forskolen forlænget til seks uger i forbindelse med, at der blev indført diætmadlavning. Uddannelsen lagde som helhed vægt på at opdrage eleverne til disciplinerede, taktfulde og gode sygeplejersker.

CM engagerede sig i sygeplejen både som leder, underviser, forfatter og formand for adskillige udvalg og foreninger. Sammen med overkirurg ◊Frode Rydgaard var hun redaktør ved udgivelsen af Lærebog og Haandbog i Sygepleje, 1926-27, der kun fire år senere blev benyttet på de fleste uddannelsessteder. Med den store udbredelse kom hendes afsnit om praktisk sygepleje til at stå som det normative forbillede for, hvad sygeplejersker skulle lære. I bogen gav hun udtryk for sin grundlæggende opfattelse, at sygeplejen først og fremmest var baseret på værdier som hengivelse og opofrelse samt ønsket om at tjene sine medmennesker. Ligeledes vægtede hun intelligens, hukommelse og ordenssans samt gode karakteregenskaber. CM blev hyppigt brugt som underviser, især i etik, der havde hendes særlige interesse. Hun talte gerne om etikken som sygeplejens ånd, der baserede sig på barmhjertighed og næstekærlighed ud fra en kristen anskuelse. Sygeplejen var, mente hun, et arbejde direkte i Guds tjeneste og et kald, der havde den lidende person, ikke selve årsagen til lidelsen, i centrum.

CMs kristne ståsted kommer til udtryk på mange måder. Allerede under elevtiden på Presbyterian Hospital havde hun oprettet bibelkredse, fra 1910-32 var hun formand for Kristelig Forening for Sygeplejersker og i 1922 medstifter af Sygeplejerskernes Missionsforbund. Også fagpolitisk engagerede hun sig og var fra 1921-32 formand for Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden, hvor hun var en hyppig taler på foreningens kongresser, ligesom hun deltog aktivt i arbejdskomitéens møder. Nogle af de mest centrale emner for de nordiske lande var sygeplejerskeuddannelsen, otte timers arbejdsdag og ledelsen af sygeplejen. En studietur til USA og et arbejdskomitémøde i 1924 inspirerede hende til at udarbejde et to måneders kursusprogram til administrerende, undervisende og socialtarbejdende sygeplejersker, der første gang blev afholdt af DSR i 1926. I 1924 blev hun næstformand i DSR efter •Inger Nordentoft, som hun havde fået familiære bånd til gennem søsteren Karens ægteskab med Nordentofts broder. Fra 1927 og indtil sin død i 1932 var hun formand for DSR. I hendes formandsperiode var mærkesagerne fortsat en forbedring af uddannelsen, kortere arbejdstid, bedre løn og pensionsforhold samt opnåelse af statsautorisation. 1924-27 var hun medlem af Den Internationale Rådgivende Sygeplejerskekomité ved Røde Kors Ligaen i Paris, fra 1925 medlem af bestyrelsen for Alderdomskassen og fra 1927 formand for Testrup Højskole, der da var blevet overtaget af DSR. Endelig var hun formand for bestyrelsen for Sygeplejerskernes Hus, der blev indviet i 1932 med 200 lejligheder.

CMs ideal var at skabe en sygeplejerskestand, hvor sygeplejersken fungerede som lægens hjælper, ikke kun på grundlag af følelser, kvindelige instinkter og godt håndelag, men også i kraft af en intellektuel selvstændig opfattelse. Hun modtog Fortjenstmedaljen i guld 1932.

Foto i KB.

Anne Mette Olesen: Charlotte Munck, 1994. Margrethe Koch: Charlotte Munck, 1941. Tidsskrift for Sygepleje 16-21/1932.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Anne Mette Olesen

 
Professioner
Sygeplejersker · Forstandere · Oversygeplejersker · Fagforeningsformænd
 
Organisationer
Rigshospitalet (se Frederiks Hospital) · Bispebjerg Hospital · Kristelig Forening for Sygeplejersker · Sygeplejerskernes Missionsforbund · Sygeplejerskers Samarbejde i Norden · Dansk Sygeplejeråd · Røde Kors · Alderdomskassen for Sygeplejersker · Testrup Højskole · Sygeplejerskernes Hus
 
Emneord
Udenlandske uddannelser · Sygepleje · Sygeplejeuddannelser · Hospitaler · Fagforeningspolitik · Fagforeninger · Udlandsophold · Kristendom · Hædersbevisninger
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne
 
Regioner
Storstrøms Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon