Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Grethe Sønck (1929 - 2010)
Sønck, Grethe Ingeborg

*1929, sanger, skuespiller.

*16.7.1929 i Hjerm sg.

Forældre: mejerist Hans Marius Nielsen Hald (1897-1978) og rengøringsassistent Jensine Alfine Ditlevsen (1904-85).

~5.4.1952 med fabrikant Hjalmar Necolausen, s. af fabrikant Hjalmar N. Ægteskabet opløst 1960.

~21.5.1968 med teaterdirektør ◊Sejr Volmer-Sørensen, *7.2.1914 i Kristianstad, Sverige, †11.5.1982 i Kbh., s. af grosserer Volmer Sørensen og Nielsine Brita Asta Jacobsen.

Navneforandring til Sønck 1968.

GS har gjort sig gældende i dansk underholdning i over 50 år. Hun har især slået sit navn fast som revyskuespillerinde og danskpopsangerinde, men talentet spænder vidt: Hun synger jazz og swing, har spillet med i en snes film og haft adskillige roller på teater, især i lystspil og musicals. Alt sammen båret af talent, en stor personlighed og hårdt arbejde, for hun er selvlært og har aldrig fået nogen egentlig uddannelse inden for sang eller skuespil.

GS blev født i Vestjylland, men voksede op i Kbh. Forældrene blev skilt, hvorefter moderen forsørgede familien med rengøringsjob og ved at have pensionærer, mens stedfaderen Thorvald Søncksen tjente til dagen og vejen ved at spille harmonika på værtshuse. GS forlod skolen efter konfirmationen og arbejdede de følgende år med rengøring og i forretning for at bidrage til hjemmets økonomi. Det var et gæstfrit hjem med masser af musik, og GS blev opfordret til at gøre sin gode sangstemme til sin levevej. I 1946 vandt hun en amatørkonkurrence i Hollænderbyen på Amager, og året efter blev hun engageret som sangerinde på restaurant Sommerlyst på Dyrehavsbakken. De følgende år slog hun igennem som jazzsangerinde i Sverige, hvor hun optrådte i folkeparker og på National i Stockholm. Efter at have giftet sig i 1952 blev hun hjemmegående, fordi ægtefællen ikke ønskede, at hun skulle optræde. Ægteskabet holdt ikke, så i 1958 gik hun til mikrofonprøve på Danmarks Radio (DR). Her traf hun Volmer-Sørensen, og det blev indledningen til et 24 år langt parløb, undertiden i strid kuling, men kendetegnet ved to stærke personligheder, der i høj grad forstod at støtte og inspirere hinanden professionelt og privat.

Samtidig genoptog GS sine internationale engagementer. Hun var fx på turné med sangduoen Nina og Frederik, medvirkede ved verdensudstillingen i Bruxelles 1958 og optrådte for fyrsteparret af Monaco ved en stor gallaforestilling i Monte Carlo. Da hun fortrinsvis sang jazz, sagde hun kun tøvende ja til at synge Klaus Jørgen om en stakkels malkepige, der efter 15 år stadig venter på brev fra Amerika fra sin svigefulde kæreste. Sangen blev en stor succes, også i USA. Den har fulgt GS siden, har indbragt hende en guldplade og blev indledningen til hendes karriere som danskpopsangerinde. I 1962 blev hun engageret til Cirkusrevyen og viste hurtigt sit store talent i denne genre. Revyen i Nykøbing F. havde hende på scenen første gang i 1969, og fra 1972 var hun del af revyens faste trup med ægtefællen som direktør. Under navnet Revykøbing trak de fulde huse i en periode, hvor branchen ellers skrantede. Fra 1976 etablerede de sig på Amagerscenen med lystspil og vinterrevyer, og i 1979 overtog de den økonomisk truede Cirkusrevy, som blev bragt på fode gennem forestillinger, der var præget af bred folkelig underholdning og flot opsætning. Blandt GSs bedste sange fra disse år var Noget om masker, 1972, Et sødt gammelt par i 1977 samt Ida og Bent Froms pensionistvise Livets gang fra 1980. Filmbranchen fik også øjnene op for GSs gennemslagskraft. Det blev bl.a. til hovedroller i ◊John Prices filmatisering af ◊Holger Drachmanns skuespil Der var engang, 1966, og i Bent Christensens Naboerne fra samme år med ◊Leif Panduro som manuskriptforfatter samt biroller i adskillige film, fx Olsen Banden, 1968, og Midt i en jazztid, 1969.

Volmer-Sørensen døde i 1982 få uger inden premieren på årets Cirkusrevy, men det lykkedes at gennemføre årets forestillinger med GS som kunstnerisk leder, en post, hun bestred i de kommende to sæsoner. Siden fortsatte hun som revystjerne i Cirkusrevyen og Nykøbing F. men også rundt omkring i landet, bl.a. på Sans Souci i Kolding og Holstebrorevyen. Gennem årene har hun medvirket i over 50 revyer, og i 1993 blev hun hædret for sin indsats med Bakkens Oscar. Samtidig har hun spillet med i danske familiefilm som Krummerne, 1991, og Olsen Bandens sidste stik, 1998, og hun har slået sit navn fast som teaterskuespiller. Det er blevet til flere hovedroller på Amagerscenen, bl.a. i Sne på taget, 1983, i Noël Cowards Min kone spøger, 1987, og i G.S. Kaufmann og M. Harts Du kan ikke tage det med dig, 1988. Hun har spillet Henriette i ◊C. Hostrups Eventyr på fodrejsen på ABC teatret i 1993 og Magdelone i ◊Ludvig Holbergs Den Stundesløse på Aalborg Teater 1994. Også for de yngre generationer er hun blevet folkeeje via tv, især i den populære Gæt & grimasser. 1997 havde GS 50-års jubilæum og blev fejret med to store shows i Cirkusbygningen, arrangeret af Radiounderholdningsorkestret og DR, der udgav en cd fra begivenheden. To år senere var der gallaforestilling i Nykøbing F., hvor man fejrede hendes 70-års fødselsdag. Overskuddet gik til Volmer-Sørensens Mindelegat, som hun har bestyret, siden det blev oprettet 1982.

Det direkte møde med publikum har altid været det centrale i GSs mangesidede karriere. Hun har optrådt i hver en krog af landet og har altid lagt vægt på underholdning, som hverken måtte være blasfemisk eller plat. “Ægte folkelighed er måske noget med at nå ud over scenekanten, ud til publikum, blive holdt af af publikum og holde af publikum,” har hun sagt, og hun er fortaler for, at god, dansksproget popmusik skal have større bevågenhed i medierne og kulturpolitikken. I 1995 udkom Hele Danmarks Grethe, hvor GS med stort fortælletalent beretter om sit liv og sin karriere, hvis foreløbige højdepunkt var, da hun i 2000 blev ridder af Dannebrogordenen.

Marianne Majgaard Jensen

 
Professioner
Skuespillere · Sangere
 
Organisationer
Cirkusrevyen
 
Emneord
Teater · Film · Revy · Sang · Hædersbevisninger · Popmusik · Jazz · Rytmisk musik
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne · 1990'erne
 
Regioner
Ringkøbing Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon