Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Louise Westergaard (1826 - 1880)
Westergaard, Charlotte Louise

1826-80, skolebestyrer.

*27.2.1826 Ålborg, †6.4.1880 Kbh.

Forældre: distriktskirurg Jens Anton W. (1791-1829) og Johanne Wilhelmine Louise Bentzen (1799-1856).

LW mistede sin fader som treårig, og hun og moderen flyttede derefter til Kbh. Her fik hun en grundig skoleoplæring i Frk. Zeuthens Institut, hvor hun gik i ti år. Efter sin konfirmation som 17-årig var hun i nogle år lærerinde i Kalundborg, men vendte i 1848 tilbage til Kbh. og begyndte at forberede sig til institutbestyrerprøven hos pædagogen og forfatteren ◊•Athalia Schwartz og på •Annestine Beyers Højere Dannelsesanstalt for Damer. Blandt hendes medstuderende var ◊•Natalie Zahle. I 1851 bestod de begge prøven. LW var derefter beskæftiget dels ved undervisningsarbejde, dels ved forskellige former for skribentvirksomhed. I 1851 udgav hun en Veileder for de Besøgende i Thorvaldsens Museum og året efter en børnebog, Verdensmarkedet, der beskrev Industriudstillingen i London 1851, som hun selv havde besøgt. Samtidig havde hun arbejdet videre på sin egen uddannelse. Hun indleverede i 1852 en besvarelse af Universitetets prisopgave Den franske Tragedies national-poetiske Charakteer, og Grunden til den ringeagtende Bedømmelse, som den til en Tid har været underkastet. LW modtog accessit for den og var dermed formentlig den første kvinde, og den første ikke-akademisk uddannede, der fik en afhandling således bedømt. Prisopgaven blev året efter publiceret og modtog nydelige anmeldelser. I 1858 overtog LW fru M. Gøtzsches højere pigeskole, som hun i løbet af et par år fik gjort til en af Kbh.s velanskrevne, progressive privatskoler, bl.a. indførte hun i 1860 som den første gymnastik i en pigeskole, ca. 40 år før det offentlige skolevæsen tog faget op. Hun lagde i sin undervisning i øvrigt vægt på moderne sprog, historie og naturfag, de to sidste discipliner i et omfang, der ikke var sædvane i pigeundervisningen. Hun var ikke mindst interesseret i engelskundervisningen, der på den tid var ny i de højere pigeskoler, og skrev selv nogle læse- og lærebøger i engelsk, ligesom hun påtog sig en del oversætterarbejde. Samtidig skabte hun i tilknytning til sin skole en efteruddannelse, der var almendannende, men også henvendte sig til unge kvinder, der ønskede at uddanne sig til lærerinder.

LW var bevidst emancipatorisk i sin planlægning af pigeundervisningen og deltog i den tidlige kvindebevægelse som en meget aktiv medstifter af Kvindelig Læseforening i 1872 og næstformand i den første bestyrelse 1872-73. For hende, der kom fra et hjem, hvor forsørgeren tidligt var faldet fra, var den personlige frigørelse, den indre emancipation, og den økonomiske uafhængighed, den ydre, to sider af samme sag. Hun var kvindesagligt stærkt påvirket af Athalia Schwartz, der periodisk underviste på hendes skole, og var fra ungdommen nært knyttet til hende og hendes lidt yngre søster, institutbestyrerinde Frederikke Schwartz. I årene efter institutbestyrerprøvens indførelse i 1845 udklækkedes et stort antal veludrustede kvindelige skoleledere, der for manges vedkommende placerede sig som kvindefrigørelsens forposter, og LW var vel, bortset fra Athalia Schwartz, den intellektuelt bedst skolede. Hun var i højere grad i stand til at forholde sig teoretisk til indlæring og undervisning, end de fleste af sine samtidige, der alle sloges med den traditionelle pige- og kvindeundervisnings usystematiske, sporadiske karakter. Måske var hun forud for sin tid. Hvor en af hendes lærere, litteraturhistorikeren ◊H. Schwanenflügel, berømmede hendes intelligens og intellektuelle skoling, fandt en af hendes elever fra 1870’erne, den senere skolebygger ◊Th. Lang, hendes videregående undervisning alt for teoretisk for en lille 16-års elev.

LWs skole fik ufortjent en omtumlet skæbne. Da Kbh.s skoledirektør, ◊J. Holbech, i 1861 anlagde injuriesag mod Athalia Schwartz for hendes offentlige og gentagne angreb på hans, efter hendes mening, mangelfulde tilsyn med byens privatskoler og vandt sagen, kølnedes LWs forhold til skoledirektionen til under frysepunktet. LW, der vitterlig periodisk blev udsat for chikanelignende behandling, foretrak at flytte skolen over grænsen til Frbg. kommune. Med datidens manglende kommunikationsmidler flyttede selv en velanskreven skole imidlertid ikke ustraffet bort fra sin virkekreds, og hun måtte nogle år senere rykke tilbage til bymidten, hvor de fleste privatskoler trivedes bedst. Hendes usvækkede loyalitet mod veninden kom til at koste hende en del, men varede livet ud. Da Athalia Schwartz de sidste svære år af sit liv blev næsten blind, tog LW ophold hos hende og sørgede for, at hun trods sit handicap kunne fortsætte sit forfatterskab. LWs skole blev efter hendes ret pludselige død i 1880 overtaget af Frederikke Schwartz.

LW var en af de relativt få af datidens kvindelige skoleledere, der indså vigtigheden af at gøre omverdenen opmærksom på sine skoletanker, og hun udsendte årligt i hele sin funktionsperiode trykte programmer om skolens virke. Hun var en højt begavet ener med et bredt interessefelt og store vanskeligheder med at affinde sig med datidens ydmyge kvinderolle. Hun satte sit progressive præg på det kbh.ske pigeskolevæsen, og gennem sin indsats der og i Kvindelig Læseforening placerede hun sig i den gryende kvindesags periferi.

Adda Hilden: Lærerindeuddannelse, 1993.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Adda Hilden

 
Professioner
Skolebestyrere · Skoleledere · Kvindesagsforkæmpere
 
Organisationer
M. Gøtzsches højere pigeskole · Kvindelig Læseforening
 
Emneord
Pigeskoler · Kvindepolitik · Gamle kvindebevægelse
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1850'erne · 1860'erne · 1870'erne
 
Regioner
Nordjyllands Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon