Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Marie Christine Bjørn (1763 - 1837)
Bjørn, Marie Christine

1763-1837, solodanser.

*18.3.1763, †15.4.1837 i Fredericia.

~15.5.1783 med kammersekretær Christian B., *ca. 1760 i Kbh., †19.12.1816 smst., s. af gårdejer Peder Block B.

Børn: Elisabeth (ca. 1784), Louise Augusta (ca. 1787), Peter Christian (ca. 1790), Marie Sophie Frideriche (ca. 1792), Wiveke Wilhemine (ca. 1796).

MCB kom til balletten i en relativt sen alder. Først da hun var 15 år gammel, blev hun i 1778 optaget som elev ved Det Kgl. Teaters ballet. Her var den italienske koreograf ◊Vincenzo Galeotti i 1775 blevet balletmester, og under hans ledelse oplevede balletten sin første glansperiode. MCBs undervisning blev varetaget af balletmesteren selv, og i 1781 lod han hende debutere i en seriøs solodans. I MCB fandt Galeotti en oplagt arvtager efter ballettens første primadonna, den unge, afholdte og talentfulde ◊•Anine Frølich. Dengang som nu var konkurrencen ved balletten hård og til tider ubarmhjertig. Der er ingen tvivl om, at MCBs hastigt voksende popularitet var en væsentlig årsag til, at publikum relativt hurtigt kom sig over, at Frølich, som var Galeottis tidligere elskerinde, blev skubbet ud i kulden.

For at begå sig i Galeottis balletter var det vigtigt at mestre den mimiske kunst. Og det gjorde MCB. Hun havde et yderst udtryksfuldt ansigt og egnede sig glimrende som heltinden i de tragiske balletter, fx Den forladte Dido, Lagertha og Semiramis. Om sidstnævnte fortalte den franske danser ◊Antoine Bournonville i sin dagbog, at hun gav rollen “til Fuldkommenhed”. Da han i 1792 gæstedansede på Det Kgl. Teater, var det netop i MCB, han fandt en storartet og ligeværdig partner i den seriøse dans. Datiden beundrede hendes statuariske skikkelse og rolige, kølige ophøjethed, som netop var i tråd med tidens nyklassicistiske idealer. Det samme gjaldt hendes skønne bevægelser, som teaterkritikeren ◊Knud Lyne Rahbek omtalte som hendes “legemlige Veltalenhed”. Hun beskrives som imposant, men samtidig kvindeligt smuk. De tekniske krav til danserinderne var dengang af en ganske anden art end i dag. Tåspidsdansen eksisterede for eksempel ikke. Mimik og gestik var de bærende elementer, mens virtuose spring og løft tilhører en senere udvikling. Den absolut slanke linie var ikke nogen betingelse for at være en fremtrædende og anerkendt danserinde. Tværtimod ville man med nutidige øjne opfatte datidens danserinder som let buttede.

Dansen var ikke MCBs eneste sceniske talent. På grund af sine dramatiske, mimisk-plastiske evner blev hun også benyttet i skuespillet. Hun ejede tillige en glimrende sangstemme og optrådte med stor lykke som pagen i den danske oversættelse af P.A.C. de Beaumarchais’ Figaros Bryllup ved premieren i 1786. Først i 1802 blev hun efter lang og tro tjeneste udnævnt til solodanserinde. Få år efter valgte hun i 1804 at trække sig tilbage fra teatrets verden.

Stik efter tegn. fra 1788 af Erik Paulsen. Mal. af Christian August Lorentzen og af Jens Juel.

Svend Kragh-Jacobsen (red.): Den kongelige danske ballet, 1952. K.L. Rahbek: Erindringer af mit Liv, 1824-29. K.L. Rahbek: Lommebog for Skuespilyndere, 1788.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Elsebeth Aasted

 
Professioner
Dansere · Solodansere
 
Organisationer
Det Kgl. Teater
 
Emneord
Ballet · Dans
 
Tidsperioder
1700-tallet · 1800-tallet
 
Regioner
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon