Home
spacer spacer
KVINFO Nyt
Biblioteks Nyt
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Sophia Magdalena Vind (1734 - 1810)
Vind, Sophia Magdalena Krag-Juel

1734-1810, lensgrevinde, godsejer.

*4.1.1734, †29.11.1810 på Boller, Ut sg.

Forældre: overjægermester ◊Carl Christian von Gram (1703-80) og grevinde Birgitte Christine Friis (1715-75).

~7.4.1752 med godsejer, baron Jens Krag-Juel V., *15.6.1724 på Halstedkloster, Halsted sg., †30.4.1776, s. af stiftamtmand, baron Jens Juel-Vind og Sophie Cathrine Juel.

Børn: Frederik Carl (1753), Sophie Magdalene (1754), Juliane Marie (1755), Jens Carl (1757), Jens Carl (1759), Jens Carl (1767)

SMV ægtede 1752 besidderen af baroniet Juellinge på Lolland og Stensballegård ved Horsens. Hun blev enke 1776 og arvede i 1799 grevskabet Frijsenborg efter sin tante Elisabeth Sophie Desmercières. Hun tilhørte fra fødselen landets højeste aristokrati omkring hoffet og modtog 1757 ordenen L’union parfaite. Ægtefællen kom fra det samme miljø og nåede de højeste poster som bl.a. chef for Højesteret. Deres godsbesiddelser hørte til landets mest udstrakte, og da SMV arvede Frijsenborg, blev hun landets største jordbesidder. Om hendes opvækst, uddannelse og ægteskab, hvor der fødtes fire sønner og to døtre, hvoraf to af sønnerne døde som små, vides intet. Det var som enke, SMV kom til at øve politisk indflydelse. Hendes sociale position og godsrigdom tillod hende at føre et stort og gæstfrit hus i Kbh., hvor hun blev en førende skikkelse i det højaristokratiske selskabsliv, der udfoldede sig i vintermånederne og omfattede samfundets øverste lag og de fremmede gesandter.

SMV gjorde sig særlig gældende som værtinde for det “danske parti”, der i 1780’erne og 1790’erne var betegnelsen for den kreds af storgodsejere, som så sig selv som opposition til det fra 1784 herskende “tyske parti” omkring ◊A.P. Bernstorff, brødrene ◊Christian Ditlev og ◊Ludvig Reventlow og ◊Ernst Schimmelmann. I familien Reventlow blev hun, der på Lolland var nabo til Christian Ditlev, opfattet som en decideret politisk modstander. En danmarkshistorisk betydning fik SMV, da hun i eftersommeren 1790 var en af drivkræfterne bag den såkaldte proprietærfejde, de jyske godsejeres fælles protest mod de foregående års landboreformer. Initiativtagerne mødtes hos hende på Stensballegård, og alt tyder på, at hun var et vigtigt bindeled mellem de forskellige miljøer, hvis samvirken en periode truede den herskende regeringskreds. Også senere var hun en personlighed, hvis kontakter og udsagn tillagdes politisk vægt blandt de toneangivende.

Mal. på Fr.borgmus.

Claus Bjørn: Den gode sag, 1992. Historie 13/1979.

Claus Bjørn

 
Professioner
Adelige · Godsejere
 
Organisationer
 
Emneord
Godser · Hædersbevisninger
 
Tidsperioder
1700-tallet
 
Regioner
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon