Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Helga Sehested (1877 - 1958)
Sehested, Helga

1877-1958, landmand.

*10.5.1877 på Gramgård, Gram sg., †27.5.1958 i Oure sg.

Forældre: jægermester Einar S. (1849-1908) og Bertha Mathilde Fenger (1854-1919).

Bofælle 1911-45: Elisabeth von Holstein, *18.10.1886 i Tvilum sg., †19.4.1945 i Oure sg., d. af godsejer Niels Henning Ernst von H. og Emilie Nicoline Christine Dyrlund.

HS nedstammede fra gamle adels- og embedsmandsslægter med stolte agrare, kulturelle og politiske traditioner. Det er karakteristisk for miljøet, at hendes farbroder blev statsminister og hendes morbroder præst for kongehuset, men også, at køn ikke behøvede at forhindre en karriere. Hendes to fastre ◊Thyra S. og ◊•Hilda S. markerede sig som henholdsvis forfatter og komponist, mosteren •Augusta Fenger var en af periodens pædagogiske pionerer. Det meste af sin barndom tilbragte HS på slægtsgården Broholm på Østfyn, som hendes fader havde i forpagtning 1882-94. Hun voksede op som enebarn, en ældre søster døde som spæd, tæt knyttet til sin fader, som hun fulgte overalt i det daglige arbejde på det store gods. Dette frie liv sluttede, da hun som 13-årig blev sendt til Kbh. for at få en mere passende undervisning. Her kom hun i huset hos sin morbroder ◊H.M. Fenger, en førende skikkelse i det kbh.ske kirkeliv, og blev indskrevet i Laura Engelhardts Skole sammen med sine kusiner. Hun faldt dog aldrig rigtigt til i hovedstadens højborgerlige livsstil og besluttede sig som 24-årig til at tage en regulær landbrugsuddannelse.

Hermed gav HS sig i kast med et virkeligt pionerprojekt. Der var i begyndelsen af 1900-tallet under 5% kvindelige landmænd, de allerfleste enker, der videreførte bedriften efter mandens død. Kun én kvinde havde taget eksamen som agronom på Landbohøjskolen, Sofie Lauritzen i 1891, og hun havde forladt erhvervet efter få år. HS fik imidlertid fuld opbakning fra sin indflydelsesrige familie, da den først havde vænnet sig til hendes ukonventionelle erhvervsvalg. Særlig værdifuld var støtten fra moderen Bertha S., der var kvindesagligt aktiv, bl.a. som leder af husholdningsafdelingen i Kvindernes Udstilling 1895, og fra farbroderen ◊Hannibal S., der i 1894 som den ældste søn havde arvet Broholm. 1901-04 var HS landbrugselev på den østfynske proprietærgård Rygård, der blev drevet af enkefru Augusta Teisen, som hørte til den broholmske omgangskreds, og som ydede en væsentlig kvindepolitisk indsats ved at antage kvindelige elever. Årene på Rygård bestyrkede HS i hendes fremtidsplaner, og her blev spiren lagt til det netværk af kvindelige landmænd, hun senere selv blev centrum i. 1904 fortsatte hun sin uddannelse på Landbohøjskolen, hvorfra hun tog eksamen som agronom i 1906.

HS havde allerede før sin eksamen fået et stipendium fra Landbrugsministeriet til en studierejse til Tyskland, hvor hun ville undersøge eksperimenter med frø, kartofler og andre nye afgrøder. Efter hjemkomsten overtog hun driften af to gårde under Broholm, den 150 tdr. land store Tangegård, som hun forpagtede, og den mindre Bjergeskovgård, som hun fik i livsfæste. Hun flyttede ind på Bjergeskovgård i 1906, og her blev hun boende til sin død, fra 1908 sammen med sin moder, der var blevet enke, og fra 1911 tillige med Elisabeth von Holstein. Holstein ansattes oprindeligt som regnskabsfører og blev HSs bofælle til 1945. Med stor energi kastede HS sig over moderniseringen af de traditionelt drevne og noget forsømte gårde, skaffede lys og luft i staldene, anlagde nye møddinger for at få optimal udnyttelse af gødningen og indførte en række nye salgsafgrøder og foderplanter. Hun satte en ære i, at hendes gårde var først med såning og høst og gik selv forrest i arbejdet. “Jeg har vist siden 2. April hver Morgen været oppe fra Kl. 4 1/2 og staaet paa Tangegaard Kl. 5 1/2, ingen Middagssøvn, men i Seng Kl. 9 1/2 Aften. Jeg elsker det jo ikke saa meget, men jeg synes, Alting faar bedst Fart, naar jeg selv er Allevegne og saa er det jo bare morsomt i saa travl en Tid,” skrev hun til farbroderen i 1907. Resultatet af hendes anstrengelser viste sig hurtigt i en stejlt stigende produktivitet, og hendes dygtighed var så eklatant, at Hannibal S. i 1911 overlod hende forpagtningen af Broholm hovedgård på 500 tdr. land.

Da HS havde konsolideret sig fagligt, gik hun ind i den offentlige debat om kvindernes rolle i landbruget. Hun havde fra starten haft kvindelige elever, herunder Margrethe Holck, der efter elevtiden købte Gammel Klingstrup i nabosognet, og som HS fortsatte et tæt samarbejde med, bl.a. ved opførelse af Tange Mølle Kartoffeltørreri i 1913. I 1920 var hun medstifter af Foreningen for kvindelige Landbrugere, som hun var formand for indtil 1953. Her agiterede hun især for, at kvinder skulle have en faglig uddannelse, da de ellers risikerede at blive marginaliserede i fremtidens mekaniserede landbrug. Ved Hannibal S.s død i 1924 arvede hendes fætter Jørgen S., der var jurist og i gang med en lovende diplomatisk karriere, Broholm. HS havde gerne fortsat sit arbejde med at gøre slægtsgodset til et mønsterlandbrug, men fætteren opsagde hendes forpagtning af hovedgården i 1927. Skuffelsen over at blive afbrudt i, hvad hun betragtede som sit livsværk, blev ikke mindre af, at Jørgen S. udviklede nazistiske sympatier og blev dømt for landsforræderi efter Besættelsen. Hun fortsatte imidlertid sin renovative linie på sine oprindelige brug og var aktiv landbruger til sin død som 81-årig.

HS havde ikke held med at sikre kvinder en bedre placering i moderne dansk landbrug, men hun placerede sig selv som en kompetent og progressiv landmand, og hun fik stor betydning for kvindesagen, der brugte hende som eksempel på, at kvinder kunne gøre sig gældende overalt, også i tunge mandefag.

Foto i KB.

Ernest Fr. Hansen (red.): Min Mor, 1948. Kendte danske Kvinder, 1934. Tidsskrift for Landøkonomi, 1921.

Privatarkiv i RA. Broholm Godsarkiv i LAO.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Jytte Larsen

 
Professioner
Landmænd · Adelige · Akademikere · Gårdejere
 
Organisationer
Foreningen af kvindelige Landbrugere
 
Emneord
Landbrug · Agronomi · Udlandsophold
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne
 
Regioner
Sønderjyllands Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon