Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Johanne Siegumfeldt (1868 - 1953)
Siegumfeldt, Johanne Hendrine Marie la Cour

1868-1953, væver.

*16.2.1868 i Hjørring, †11.3.1953 i Lundtofte sg.

Forældre: sognepræst Markus Anton S. (1827-1913) og Dorothea la Cour (1834-94).

JS voksede op som det midterste af ni børn i en jysk præstefamilie. Hendes moder var født la Cour, og slægten var talrig. Den repræsenterede ikke alene teologi, men også kunst og progressiv naturvidenskab. Både for mænd og kvinder var det almindeligt at rejse og studere ikke bare i de nordiske lande, men også i Sydeuropa, og mange medlemmer var tilknyttet det grundtvigske højskolemiljø, hvor også JS fik sin livsgerning.

Fra 1887 var JS hjælpelærerinde i håndarbejde på Askov Højskole hos sin moster ◊•Jenny la Cour. På højskolerne var der indtil da ikke undervist i traditionelle danske håndarbejder, hvorved viden om og brug af de gamle bondetekstiler fra før industrialiseringen lidt efter lidt var gået tabt. Det var først efter 1900, at danske mønstre og teknikker blev en del af højskolernes håndarbejdsundervisning, og for vævningens vedkommende skyldtes dette især JSs og hendes mosters pionerindsats. 1888 fulgtes de til Hvilan folkehøjskole i Skåne. De fandt intet specielt på broderiets område, men deltog i skolens vævekursus og var især optaget af at tegne mønstre af. På kurset blev der ikke undervist i væveteori, dvs. i hvordan en væv sættes op, og hvordan mønstre konstrueres. Året efter begyndte la Cour med JS som hjælpelærerinde et privat vævekursus i Askov, og et par år efter gav Dansk Husflidsselskab støtte til kurset, der senere videreførtes på selskabets højskole i Kerteminde.

JS fik i 1895 Indenrigsministeriets støtte til et tre måneders ophold i Finland, bl.a. på de store velrenommerede væveskoler i Tavastehus og Åbo. Her tilegnede hun sig væveteori, og i Tavastehus så hun for første gang en kontramarchvæv. Det fik stor betydning ikke alene for hendes egen vævning, men også for væveundervisningen i Danmark. JS fandt, at væven var nem og god at væve på til trods for, at den havde mange skafter og således var langt mere teknisk avanceret end de sædvanlige væve i Danmark. Hun tog en væv med hjem, og på den kunne hun eftervæve de mønstrede danske bondestoffer, som skulle blive hendes speciale, bl.a. drejls- og blomstermønstre. JS underviste kun til 1896 i Askov, hvorefter hun i næsten 20 år passede sin fader, der var ramt af apopleksi; moderen var allerede død. Sideløbende vævede hun, men størsteparten af hendes vævning blev udført, efter at hun var fyldt 45 år. Året efter at hun var holdt op i Askov, udgav hun dog sammen med mosteren Vævebog for Hjemmene, der udkom i de næste 40 år både i Skandinavien og Tyskland. Dette skyldtes bl.a., at den indeholdt vejledning i opsætning af væven samt anden væveteori. Det var især de grundlæggende vævninger, la Cour skrev om, mens JS behandlede de mere avancerede mønstervævninger. I 1916 udgav Dansk Husflidsselskab en fortsættelse af bogen med 52 nye mønstre og indklæbede stofprøver.

I de mange år, hvor JS på grund af faderens sygdom var bundet til hjemmet, studerede og genvævede hun gamle sønderjyske billedvævninger, de såkaldte beiderwand. Hun havde set et tæppe, hvorpå sagnet om Pyramus og Thisbe var gengivet, og hos sin fjerne slægtning væver Jensen i Vonsild fik hun lov at tegne nogle gamle mønstre af. Han hjalp hende også med at sætte den indviklede jaquardvæv op, og hermed var en næsten glemt vævetradition reddet; disse dobbeltvævede, tofarvede tæpper væves stadig bl.a. i Sønderjylland. Efter faderens død i 1913 opfordrede husflidsselskabets formand ◊N.C. Rom JS til at stå for prøvevævninger til selskabets nyetablerede vævestue i Kbh. En række kulturpersoner, bl.a. herunder ◊•Elna Mygdal fra Nationalmuseet og ◊•Sophy A. Christensen fra Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder, havde sammen med arkitekterne ◊Martin Nyrop og ◊Anton Rosen taget initiativet til et udviklingsarbejde for at skabe en dansk vævetradition. Hidtil havde især svenske og norske forbilleder været fremherskende, og mange ønskede et stærkere nationalt præg både inden for kunsthåndværk og håndvævning. JS ledede dette arbejde i tre år, og ferierne tilbragte hun bl.a. hos slægtninge på Stevns, hvor hun gik fra gård til gård og indsamlede gamle væveprøver og lokale navne på vævemønstrene. En stor del af dette materiale blev vist på Kunstindustrimuseet 1940-41 på udstillingen Folkelig Vævning i Danmark. Prøverne blev analyseret og stillet til rådighed for vævere, der i de følgende årtier har eftervævet dem til møbelbetræk, gardiner og dragtstoffer bl.a. til folkedanseres dragter. På husflidsselskabets vævestue efterfulgtes JS af •Karen Warming, da hun åbnede egen vævestue i 1916.

JS var lille og spinkel, men besad en ukuelig vilje og holdt aldrig op med at eksperimentere. Det var især mønstre og farver, der ikke gav hende fred, og hun udviklede i samarbejde med mange af tidens førende arkitekter fornemme boligtekstiler, som blev brugt til indretning af offentlige bygninger, fx 2.500 meter gardinstof til det nybyggede Gentofte Sygehus. Hun vævede også billedvævninger, gobeliner og gulvtæpper, bl.a. til Grundtvigskirken, og havde et tæt samarbejde med mange møbelfabrikanter, især om betræk til stole og sofaer. Sine elegante og afbalancerede stoffer afsatte hun til progressive forretninger, fx BO, det senere Illums Bolighus, og hun deltog i talrige udstillinger i ind- og udland. JS yndede den meget disciplinerede vævning og brød sig ikke om de eksperimenter, som væverne ◊•Mette Westergaard og •Gerda Henning udførte. Fra 1923 havde hun vævestue i Kolding, hvor hun samarbejdede med væver Georg Jensen, indtil hun i 1933 holdt op med at væve for andre.

Foto i KB, Mus. på Sønderskov.

Scandinavian Journal of Design History, 1996. Mark og Montre, 1994. Haandarbejdets Fremme 33/1944.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Minna Kragelund

 
Professioner
Vævere
 
Organisationer
Husflidsselskabets Vævestue i København · Askov Højskole
 
Emneord
Vævning · Kunsthåndværk · Tekstiler · Udlandsophold · Faglitteratur · Håndarbejde
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1880'erne · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne
 
Regioner
Nordjyllands Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon