Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Clara Black (1875 - 1945)
Black, Clara Benedicte

1875-1945, kontorchef, kvindepolitisk aktiv.

*15.11.1875 i Horsens, †30.10.1945 i Kbh.

Forældre: stiftsfysikus Andreas B. (1819-92) og Marie Catherine Benedicte Paludan-Müller (1841-1916).

CB blev student 1896 fra N. Zahles Skole og tog eksamen som den tredje kvindelige cand.polit. ved Kbh.s Universitet 1904. Hun var, som hun selv senere skrev, kommet lidt sent til studierne, fordi der var brug for hende hjemme. Året efter kandidateksamen blev hun ansat som assistent i Sygekasseinspektoratet, og da hendes chef ◊Th. Sørensen i 1907 blev arbejdsløshedsinspektør i det nyoprettede Arbejdsløshedsinspektorat, fulgte hun med som sekretær og blev efter hans død i 1915 udnævnt til hans efterfølger. Med denne stilling fulgte også posten som formand for Arbejdsløshedsnævnet, et råd, hvor der foruden hende sad repræsentanter for arbejdsløshedskasserne og fire rigsdagsmænd. Med udgangen af 1921 blev stillingen nedlagt, da Arbejdsløshedsinspektoratet indgik i Arbejdsdirektoratet, og CB kom på ventepenge, indtil hun i 1925 blev udnævnt til kontorchef i Arbejds- og Fabrikstilsynet. I sin første stilling havde hun også været medlem af forskellige råd, bl.a. Socialrådet, Arbejderforsikringsrådet og Indenrigsministeriets arbejdsudvalg. I stillingen ved Arbejds-og Fabrikstilsynet deltog hun som rådgiver for den danske delegation ved arbejdskonferencer i Genève 1925 og 1930. Desuden var hun medlem af bestyrelsen for bl.a. Dansk Forening for Socialpolitik 1916-29 og Dansk Forening for Social Oplysning 1919-33.

Denne karriere lyder mere stilfærdig end den virkelighed, den dækker over. CB skrev senere om sine erfaringer fra studietiden, som hun så tilbage på med stor glæde samtidig med, at hun nærede en vis skepsis over for universitetets holdning til kvindelige studerende. Fx oplevede hun, da hun stod med sin førstekarakter til kandidateksamen, at en professor opfordrede hende til at lære stenografi. Hun kaldte udtalelsen meget gavnlig, for hun besluttede at gøre den til skamme og hævdede, at den mange gange senere i hendes liv havde virket stimulerende på hende. Som arbejdsløshedsinspektør var CB den højest placerede kvindelige akademiker i centraladministrationen, og stillingen krævede på flere måder en høj grad af beslutsomhed. Inspektoratet var skabt efter lange politiske diskussioner og gav anledning til mange stridigheder i samarbejdet med og mellem de selvstændige arbejdsløshedskasser. Dertil kom de problemer, der fulgte med kassernes mulighed for at anvise arbejde, kontrol med misbrug osv. Perioden var ikke mindst under Første Verdenskrig præget af tilbagevendende kriser, som igen gav anledning til megen debat og uenighed mellem arbejdsgiverinteresser på den ene side og arbejdsløshedskasserne og ikke mindst fagforeningerne på den anden, således at området let blev inddraget i striden mellem de faglige organisationer. Dette politiske minefelt var naturligvis også genstand for diskussioner i Rigsdagen. CB evnede at håndtere såvel voldsomme diskussioner som social uro. Fx talte hun under krigen en stor demonstration til ro, og hun tog også ved andre lejligheder uortodokse metoder i brug. Klager over arbejdsløshedskontrollens langsommelighed førte således til, at hun selv mødte op og stillede sig i rækken af arbejdsløse for at se, hvor lang tid ekspeditionen tog. Mens Arbejdsløshedsinspektoratet foruden ved sin chef også udmærkede sig ved at have en kvindelig bogholder og lutter kvindelige skrivere, var den verden, som CB styrede, befolket af mænd. Det fremgår bl.a. af fotografier af Arbejdsløshedsnævnet og de forskellige arbejdsløshedskasser, hvor kun enkelte repræsentanter fra Kvindeligt Arbejderforbund bryder mønstret. Det må have været fristende regelmæssigt at tænke på den sikkert velmente opfordring til at lære stenografi. Efter udnævnelsen til arbejdsløshedsinspektør sagde CB i et interview, at hun selv syntes, “det var naturligt”, at det blev hende, der overtog stillingen, men hun ville ikke sige noget om, hvorvidt alle andre syntes det samme.

Da CB i 1925 blev kontorchef i Arbejds- og Fabrikstilsynet og hermed den første kvindelige kontorchef i centraladministrationen, kom hun derimod til at bestyre et område, hvor kvinder havde markeret sig stærkt siden udnævnelsen af •Annette Vedel som fabriksinspektør i 1901. Ved CBs tiltrædelse var de fremtrædende feminister ◊•Julie Arenholt, •Ragna Schou og ◊•Kirsten Gloerfelt-Tarp ansatte som fabriksinspektører. Selv var CB den første formand for Kvindelige Akademikere 1922-26, ligesom hun nogle år var bestyrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfunds Kbh.s-kreds. Sammen med ◊•Lis Jakobsen redigerede hun jubilæumsbogen Kvindelige Akademikere 1875-1925, 1925. Hun tog sin afsked som kontorchef i 1938.

Foto i KB.

Aage Vater (red.): Arbejdsløshedslovgivningen i Danmark gennem 25 Aar, 1932.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Willy Johannsen

 
Professioner
Akademikere · Kontorchefer
 
Organisationer
Arbejdsløshedsinspektoratet · Arbejdsløshedsnævnet · Arbejds- og Fabrikstilsynet · Dansk Forening for Socialpolitik · Dansk Forening for Social Oplysning · Dansk Kvindesamfund · Kvindelige Akademikere
 
Emneord
Statskundskab · Forvaltning · Stat · Arbejdsløshed · Kvindepolitik · Arbejdsmiljø
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne
 
Regioner
Nordjyllands Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon