Ingeborg Simesen (1861 - 1943)
Simesen, Ingeborg

1861-1943, lærer, forfatter.

*28.10.1861 Hobro, †20.1.1943 på Frbg.

Forældre: landinspektør, forretningsfører Georg Carl Vilhelm Christian S. (1834-1915) og Thora Louise Georgine Hejde (1836-93).

Bofælle: seminarieforstander Georgine Knuth, *19.3.1856 på Rungstedgård, Hørsholm sg., †12.8.1940 i Kbh., d. af greve Sigismund K. og Elise Lüttichau.

IS voksede op i et hjem, der gennem moderen var nært knyttet til Laura Grundtvig og hendes mand, litteratur- og folkemindeforskeren ◊Svend Grundtvig. Hun var tidligt stærkt optaget af litteratur og nordisk sprog, og da hun som 14-årig kom til Kbh., fulgte hun Svend Grundtvigs forelæsninger, senere filologerne ◊Ludvig Wimmers og ◊Vilh. Thomsens forelæsninger på Kbh.s Universitet. Hun gik i N. Zahles Skole fra 1875, samtidig med at hun læste oldislandsk hos ◊Axel Olrik. I 1884 tog hun lærerindeeksamen på mindre end et år hos ◊•Natalie Zahle og blev straks herefter ansat på N. Zahles Seminarium som lærer i dansk. Også i •Th. Moltkes og •Elise Bays drengeskole blev hun dansklærer for gymnasieklasserne, og på Amalienborg underviste hun prinsesserne ◊Ingeborg og ◊Thyra i dansk. Arbejdet og tilværelsen på N. Zahles Skole og i kredsen omkring denne blev afgørende for IS. Allerede i 1909 fortalte hun Zahle, at hun ville skrive om hende. Zahle bad hende om, at hendes ord ikke blev nogen panegyrik, men gerne måtte være et udtryk for “Glæde over dit Arbejde her og Haab for Skolens Arbejde i Fremtiden”. IS viste i sin bog om Zahle, som i sine øvrige biografiske skildringer, at hun magtede at undgå heltebeskrivelsens faldgruber og i stedet ejede evnen til at reflektere en varm og nøgtern menneskeklogskab.

I 1904 holdt IS op med at undervise på grund af overanstrengelse, men hun fortsatte sine aktiviteter på andre måder, bl.a. 1911-32 som censor i dansk ved almindelig forberedelseseksamen på Kbh.s Universitet, og i nogle år som medlem af eksamenskommissionen. Meget agtet og kendt blev hun for sine forelæsninger på Folkeuniversitetet om folkeviser, italiensk kunst, Shakespeare o.a. emner. Mest kendt blev hun dog for sit forfatterskab og sin udgivervirksomhed, der omfattede højt værdsatte kommenterede udgivelser for Dansklærerforeningen, bl.a. Danske Fædrelandssange, 1920, Svend Dyrings Hus, 1921, og Kong Renés Datter, 1923, og en række artikler i Gads danske Magasin. Hun publicerede bl.a.: Jorden Rundt i 24 Minutter, 1897, digtsamlingen Indad og Udad, 1907, Folkeeventyr, 1916, Vore Folkeviser, 1919, Børnevers, 1922. I serien Mennesker udgav hun Natalie Zahle, 1919, Minder fra gamle Grundtvigske Hjem VI, 1926, og N.F.S. Grundtvig og hans nærmeste Slægt under Treaarskrigen, 1933. Desuden udgav hun Danske Digte af forskellige Forfattere, 1924, og Sprogets Liv og Forandringer, 1924. Endelig oversatte hun en række af Willa Cathers bøger til dansk.

IS var en skolet og rutineret lærerbegavelse, der ifølge samtidige var fyldt af liv og tempo, og som også satte fart i andres arbejde. Allerede inden hun var kommet ind i klassen, eller i hvert fald inden katederet var indtaget, var undervisningen i gang. Ikke blot på N. Zahles Skole, men også på Folkeuniversitetet, på universitetet og i sit forfatterskab var IS kendt for sin levende og indholdsrige formidling af poesi og litteratur og sin humanistiske dannelse. I vennekredsen og i privatlivet løftede hun samtalerne med sin poetiske sans. Hun delte hjem med forstander Georgine Knuth og var sammen med hende en uadskillelig del af lærer- og vennekredsen omkring Zahle.

Foto i KB.

Birgitte Possing: Viljens styrke, 1992. Natalie Zahle til Minde, 1927.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Birgitte Possing