Home
spacer spacer
KVINFO Nyt
Biblioteks Nyt
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Anne Margrethe Qvitzow (1652 - ca.1700)
Qvitzow, Anne Margrethe

1652-ca.1700, oversætter, lærd.

*18.3.1652 på Sandagergård, Nørre Sandager sg., †ca. 1700.

Forældre: officer ◊Erik Q. (1616-78) og Susanne Juel (†1685).

~13.8.1675 med Christian von Pappenheim, †ca. 1705.

Den lærde AMQ voksede op i en adelsfamilie og blev uddannet på slægtsgodset Sandagergård ved Bogense. Hun døde som midaldrende, og den sidste del af hendes liv er kun fattigt belyst. Men barne- og ungdomstiden har hun selv skildret i et bevaret brev, og herigennem har eftertiden en enestående kilde til en lærd renæssancekvindes uddannelse og baggrund. På opfordring fra ◊Otto Sperling d.y., som systematisk indsamlede beskrivelser af lærde kvinder, indvilgede hun som 21-årig i at sende ham oplysninger om sin familie, sin opvækst og uddannelse og sit liv indtil da. Brevet, der er bevaret i håndskrift på Det Kgl. Bibliotek, er på formfuldendt latin og fylder ni tryksider i oktavformat. Efter en stolt slægtshistorisk gennemgang, der tegner faderen som syvende generation Qvitzow, moderen som værdigt medlem af adelsslægten Juel og Sandagergårds beboere i 200 år, går hun over til at fortælle om sin barndom og opvækst.

Kærlige forældre opdrog hende hjemme, fortæller AMQ, og sørgede både for hendes helbred og for at udvikle hendes intellekt. Den første undervisning gjaldt kristendommen, og da hun viste sig at være lærenem, besluttede moderen at lære hende at læse, hvilket AMQ kunne som fireårig. Da faderen som officer blev udstationeret i Malmø, og økonomien var stram, var der ikke råd til privatlærer. Moderen fortsatte derefter med at lære hende at læse tysk, siden at skrive dansk, tysk og dertil begynderlatin. Hermed mente forældrene, som AMQ mindes med taknemmelighed, at det var tilstrækkeligt. Hun fik dog overtalt dem til at lade hende få indblik i artes liberales eller de frie kunster, der traditionelt omfattede grammatik, logik, retorik, geometri, astronomi, aritmetik og musikvidenskab, og ti år gammel fik hun Johannes Thomsen fra Svendborg som privatlærer. Han havde et mildt og behageligt væsen og lod hende også stifte bekendtskab med græsk.

Ved Johannes Thomsens afrejse fem år efter standsede undervisningen, men opmuntret af forældrene arbejdede AMQ videre selv, især med latinen. For at øve sig oversatte hun de to første bøger af Ciceros De officiis (Om pligterne) og de tre første bøger af Cæsars De bello gallico (Om gallerkrigen) fra latin til dansk. Desuden oversatte hun et stykke af et ikke-identificeret værk om den trojanske krig fra dansk til latin. Af disse værker er kun Cæsaroversættelsen overleveret; den findes i håndskrift på Karen Brahes Bibliotek i Landsarkivet i Odense. Omkring 1669 og igen i 1675 har hun foretaget en afskrift af moderens oversættelse fra latin til dansk af et opbyggelsesskrift med titlen Lasternis skrabe (Lasternes strigle). Som ca. 15-årig begyndte AMQ at studere aritmetik hos sin onkel ◊Henning Q. Efter hans død i 1672 fik hun stor opbakning til videre studier af den lokale præst, Johannes Olsen Fangelius, som lovede at lære hende hebraisk, men døde, før det blev realiseret. I Kbh. fik hun herefter timer på sine forældres bekostning i begynderfransk hos Jaques de Dampierre, men måtte så selv fortsætte med latin, fransk og artes liberales-fagene, så godt hun kunne. Faderen lærte hende elementær astronomi. Til trods for glæden ved studier, og især fag som historie og etik, sænkede en vis rådvildhed sig over hende. Hun fordybede sig ikke længere særlig i noget, idet hun, som hun skrev i brevet til Sperling, ikke kunne se formålet. At vejen til lærdom skulle være tornet og vanskelig, som folk påstod, kunne hun imidlertid ikke bekræfte. Tværtimod mente hun, at “hvis kvinderne havde førere, de kunne stole på, ville de betræde lærdommens vej lige så tit og gerne som mændene”.

Brevet er dateret januar 1673. Tre et halvt år efter blev AMQ gift med den forgældede adelsmand Christian von Pappenheim, som menes at have sat deres formue over styr. Fra ca. 1685 findes et kort sørgedigt over Ove Rosenkrantz Axelsen forfattet af AMQ, men herefter taber man sporet af hende, og hendes nøjagtige dødsår kendes ikke. I sin tid har hun dog været kendt. Hun blev optaget i tidens skrifter om de lærde kvinder, de såkaldte gynæcéer, og omtales her bl.a. af fremtrædende personligheder som ◊Matthias Schacht, ◊Albert Thura og ◊Fr. Chr. Schønau. ◊Erik Pontoppidan kaldte hende “Heroina longe eruditissima” (en overmåde lærd heltinde) og sammenlignede hende med den meget berømte og lærde Anna Maria van Schurman fra Holland.

Elisabeth Møller Jensen (red.): Nordisk kvindelitteraturhistorie, 1993-98. Hans Jørgen Birch: Billedgalleri for Fruentimmer, 1793. Fr. Chr. Schønau: Samling af danske lærde Fruentimer, 1753.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Marianne Alenius

 
Professioner
Lærde kvinder · Oversættere · Adelige
 
Organisationer
 
Emneord
 
Tidsperioder
1600-tallet
 
Regioner
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon