Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Julie Ramsing (1871 - 1954)
Ramsing, Julie Frederikke

1871-1954, filantrop.

*12.9.1871 i Ålborg, †17.3.1954 i Gentofte sg.

Forældre: grosserer Poul Georg Vallentin (1840-1905) og Johanne Marie Bay (1852-1924).

~25.1.1895 med officer, historiker ◊Holger Utke R., *13.3.1868 i Kbh., †20.1.1946 smst., s. af oberst Peder Erhard Marius R. og Sophie Hedevig Utke.

Børn: Estrid (1895), Inger (1897), Erik (1898).

Den ålborgensiske grossererdatter JR giftede sig ind i en officersslægt, da hun 1895 lod sig vie til H.U. R., en mand, der forenede sin militære karriere med politiske og historisk-arkæologiske interesser. Samme år flyttede det unge par til Vestindien, hvor ægtefællen gjorde tjeneste, og deres tre børn kom til verden.

JR, som havde studeret det lokale håndarbejde under koloniopholdet, blev efter sin hjemkomst til Danmark indvalgt i komitéen bag Den vestindiske Udstilling, afholdt i Industriforeningen 1900, hvor hun blev ansvarlig for håndarbejdssektionen. I 1905 var hun med i bestyrelsen bag den store Koloniudstilling i Tivoli, arrangeret af Dansk Kunstflidsforening med ◊•Emma Gad i spidsen. Fortiden i kolonierne gjorde hende også til en oplagt støtte for unge vestindiske kvinder, som deltog i Dansk Kunstflidsforenings uddannelseskurser i Kbh. I 1903 sad JR i den forberedende komité for Dronning Louises Forening for Syge- og Børnepleje paa De dansk-vestindiske Øer, hvori også ægtefællen og den jødiske filantrop •Bertha Abrahamson havde sæde. 1909-19 var JR medlem af bestyrelsen for en forening, der satsede på at få den rationelle sygepleje introduceret i Vestindien gennem udsendelse af Røde Kors-sygeplejersker til øernes tre kommunale hospitaler. Desuden udsendtes diakonisser fra Diakonissestiftelsen for at drive to nyoprettede børneplejestationer, et par vuggestuer og asyler. Diakonisserne skulle også fungere som “barfodssygeplejersker” i byerne og på plantagerne med det formål at bekæmpe den ekstremt høje børnedødelighed, men på dette område blev den filantropiske indsats en begrænset succes. Endelig gjaldt hjælpearbejdet også indfødte kvinders uddannelse til sygeplejersker og som led heri studieophold på kbh.ske hospitaler. I foreningen stod JR i spidsen for den årlige udsendelse af tøj og senge til børneinstitutionerne. Med det danske salg af øerne til USA i 1917 mistede foreningen sin berettigelse og opløstes to år efter.

Som adskillige andre kvinder fra officersfamilier gik JR ind i Danske Kvinders Forsvarsforening (DKF), oprettet i 1907 på ◊•Charlotte Norries initiativ. DKF var et nationalistisk og promilitært foretagende, der samlede kvinder på et partineutralt grundlag for at styrke forsvarsviljen og presse partier og regering til at øge bevillingerne til det danske forsvar. I den første bestyrelse besatte hun den ene næstformandspost, Johanne Berg den anden, mens komtesse Regitze Lerche og grossereren •Wilhelmine Rerup blev henholdsvis sekretær og kasserer. I 1919 afløste hun ◊•Kirsten Langkilde på formandsposten indtil foreningens opløsning i 1921. I DKF hørte hun til den fløj, der ønskede at kanalisere medlemskræfterne ind i et nationalt arbejde med sønderjysk fokus. Hun var imod afviklingen af det danske koloniherredømme i Vestindien og havde desuden håbet, at Genforeningen i 1920 havde ført til, at en større del af Slesvig kom til at høre under Danmark. 1917-18 sad hun i bestyrelsen for Danske Kvinders konservative Forening, og hun blev siden medlem af den kommunale vælgerforening på Østerbro. Gennem en årrække var hun aktiv i Komiteen for Ubemidlede Husmødres Rekonvalescens, oprettet 1919 for at skaffe hovedstadskvinder et gratis, tiltrængt landophold.

Men det blev det sønderjyske spørgsmål, der under og efter Første Verdenskrig blev JRs hjertesag. Efter det tyske krigssammenbrud i 1918 blev hun på gårdejer ◊Niels Skrumsagers opfordring involveret i at organisere en nødhjælpsaktion til fordel for underernærede tyske børn, der kom på et tre måneders rekonvalescensophold i Danmark. Lokalkomitéer blev nedsat rundt omkring i landet, mens JR som komitéens formand og bistået af næstformand V. Aage Møller sørgede for transporten af børnene. Nødhjælpsaktionen skete i samarbejde med De samvirkende Menighedsplejer, hvori hjælpesekretær •Ada Kunning indtog en nøgleposition. Tilsammen fik de to organisationer bragt i alt 10.200 børn til Danmark. JR fortsatte denne form for hjælpearbejde i Komiteen for slesvigske Børns Ferierejser, hvor hun 1919-48 var formand. Komitéen bragte hvert år slesvigske skolebørn fra Flensborg og det øvrige Sydslesvig på ferie i Danmark, især hos landbofamilier. Alene 1920-36 var over 22.000 børn på ferieophold. I 1922 var JR sammen med •Hanne Jenssen medstifter af Den Sydslesvigske Kvindeforening, der bl.a. formidlede dansksindede kvinders årlige besøg i Kbh. Også Flensborg-Samfundet var JR 1920 medstifter af, og hun sad som den eneste kvinde i hovedbestyrelsen. I 1928 blev Flensborg-Samfundet lagt sammen med Foreningen Dannebrog, hvori hendes ægtefælle 1935 blev formand. Efter hans død i 1946 overtog hun formandsposten indtil 1951. I dette regi søgte man at styrke og fastholde det nationale sindelag i det danske mindretal syd for grænsen via kulturelt oplysningsarbejde og støtte til de dårligst stillede medlemmer. Efter den økonomiske verdenskrise i 1929 og nazismens fremmarch i Tyskland blev foreningsarbejdet vanskeliggjort. JR arbejdede desuden som administrator for Den danske Menighedspleje Ansgar i Flensborg, der hvert år forestod vinterbespisninger for byens nødlidende.

JRs nationale arbejde blev drevet med gåpåmod og ildhu. Over for de tyske myndigheder, der ikke altid var lige fremkommelige, var hun en myndig fortaler for de dansksindede. Som en nekrologskribent noterede, var hun “et Særsyn af Energi og Handlekraft, men bag den kolde Energi bankede det varmeste Hjerte”. JR modtog i 1934 Den Kgl. Belønningsmedaille i guld og 1949 Fortjenstmedaljen i guld.

Foto i KB.

Aarsberetning for Dronning Louises Forening for Syge- og Børnepleje paa De dansk-vestindiske Øer, 1910, 1911. Louiseforeningens Blad 4/1920. Tidens Kvinder 2/1920. Kvindernes Blad 5.2.1908. Berlingske Tidende 19.3.1954.

Tinne Vammen

 
Professioner
Filantroper
 
Organisationer
Dronning Louises Forening for Syge- og Børnepleje paa De dansk-vestindiske Øer · Danske Kvinders Forsvarsforening · Danske Kvinders konservative Forening · Komiteen for slesvigske Børns Ferierejser · Den Sydslesvigske Kvindeforening · Flensborg-Samfundet · Foreningen Dannebrog · Den danske Menighedspleje Ansgar
 
Emneord
Udlandsophold · Filantropi · Forsvarssagen · Sønderjylland · Hædersbevisninger · Kvindepolitik · Vestindien · Socialt arbejde · Børneforsorg · Internationalt arbejde
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne
 
Regioner
Nordjyllands Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon