Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Marie Rovsing (1814 - 1888)
Rovsing, Marie Nicolina Theodora

1814-88, kvindesagsforkæmper.

*11.11.1814 i Sengeløse sg., †25.9.1888 i Kbh.

Forældre: provst Nicolai Clausen Schack (1781-1844) og Tagea Dorothea Erasmi (1785-1841).

~11.2.1845 med skolebestyrer ◊Kristen R., *3.12.1812 i Mariager, †16.1.1889 i Kbh., s. af organist Niels Christensen R. og Zidsel Marie Svendsen.

Børn: •Tagea (g. Brandt, 1847), Elif Harald (1849), Niels Ivar Asmund (1850), Estrid (1853).

“Født Schack” var en betegnelse, provstedatteren MR yndede at tilføje det efternavn, hun erhvervede ved at gifte sig “nedad” med en skolemand. Ved at markere pigenavnet udtrykte hun en symbolsk selvstændighedserklæring ligesom mange andre gifte kvinder i den første generation af organiserede kvindesagsforkæmpere. MR var en ætling efter Grønlandsmissionæren ◊Hans Egede og storesøster til en af 1800-tallets mest originale forfattere ◊Hans Egede Schack, der i lighed med hendes ægtefælle hørte til det unge demokratis liberale politikere. En søster, •Augusta Nielsen, blev også forfatter.

MR blev sendt fra barndommens landlige præstegårdsmiljø i Sengeløse til Kbh. for at blive undervist sammen med lillesøsteren ◊•Hansine (g. Andræ) i Jomfru Zeuthens velansete pigeinstitut. Men modsat søsteren, der anonymt agiterede for en ændring af vielsesritualet, var MR ikke en skriftens øvede discipel. Til gengæld blev hun som kvindesagskvinde anset for at være den, der forsøgte at realisere de tanker, den stilfærdige og reserverede lillesøster havde fostret. Ligesom Andræ, måtte MR og hendes veninde ◊•Severine Casse leve med, at ingen af deres ægtefæller nærede sympati for deres hustruers kvindesagsengagement og engagement uden for hjemmet.

MR sad 1871-88 i Dansk Kvindesamfunds (DK) bestyrelse, 1883-87 som formand. I dette regi blev hun en energisk fortaler for den anlagte erhvervs- og fagskolelinie, som kom til at dominere DKs første tiårsperiode sammen med forsøget på at slå en breche ind i “mandefag”, som hidtil havde været lukket for kvinder. MRs kongstanke gjaldt oprettelse af en håndværkerskole specielt for kvinder, da det viste sig, at håndværksmestrene nærede stor uvilje mod at antage kvindelige lærlinge. Det havde MR erfaret ved selvsyn, idet hun havde vandret fra dør til dør for at overtale håndværksmestre til at ansætte kvinder. I 1887 havde DK nedsat et håndværkerudvalg, der 1888 foreslog oprettelsen af en bogbinderskole for kvinder. En sådan skole blev aldrig oprettet, men da MR døde samme år, havde hun testamenteret midler til et legat for kvindelige håndværkere. Legatet, der fik navnet Fru Marie Rovsing, født Schacks Mindelegat for Kvinders haandværksmæssige Uddannelse, blev administreret af DK. Legatet støttede bl.a. landets første kvindelige snedkere ◊•Cathrine Horsbøll og ◊•Sophy Christensen i deres læretid. Ved generationsskiftet i DKs bestyrelse 1883 var MR den eneste fra den afgående ledelse, som kom med ind i den nye, hvis flertal ønskede at føre en mere offensiv linie, bl.a. i provinsen for at rette op på det stagnerende medlemstal. Som formand vakte hun kassereren ◊•Astrid Stampe Feddersens modvilje ved ikke at træde mere offentligt frem. Da MR i 1888 modtog en opfordring fra ◊•Matilde Bajer, Kvindelig Fremskridtsforenings formand, om at være medindbyder til det første nordiske kvindesagsmøde i Kbh, vovede hun ikke at være med og takkede nej trods personlig sympati for arrangementet.

Følelsesmennesket MR kunne undertiden lufte et glødende mandehad, delvis opvejet i hendes private breves entusiasme for kvindesagens mandlige støtter, fx Venstrepolitikerne ◊Herman Trier og ◊Niels Neergaard, hvis deltagelse i DKs bestyrelsesarbejde hun sympatiserede med. Som herskabshusmoder administrerede MR et stramt budget. Hun sparede husholdningspenge op for, via DK og Kvindelig Læseforening (KL), at subsidiere flere i den første generation af kvindelige akademikere, bl.a. de vordende læger ◊•Nielsine Nielsen og Marie Gleerup, samt landets første kvindelige dr. phil. ◊•Anna Hude. I hendes hjem mødtes kvindesagens unge akademikere rundt om frokostbordet til diskussion.

MR blev en energisk medopbygger af KL, stiftet i 1872, hvor hun oprettede en del fripladser, betalt af egen lomme. Her som i DK havde hun sine døtre Tagea og Estrid med. I MRs senere leveår, og efter begge døtres tidlige død, betegnede hun KL som sit andet hjem. Hun arbejdede for, at KL fik et konversationslokale og forærede dette samtaleværelse et kobberstik af oraklet i Delfi samt et portræt af ◊•Pauline Worm. MR dyrkede spisestuens og den direkte personkontakts politik. For en yngre generation fremstod den joviale, korpulente dame med kappen som en løjerlig, men ubetinget velmenende kvindesagskvinde, der var en engageret beskytter af sagens unge barrierenedbrydere. MR blev udnævnt til æresformand i DK i 1888.

Mal. fra 1886 af Johanne Krebs på Kvindehistorisk Samling.

Nielsine Nielsens erindringer, 1985. Gyrithe Lemche: Dansk Kvindesamfunds Historie gennem 40 Aar, 1939. Kvinden og Samfundet, 1888, s. 243-247.

Tinne Vammen

 
Professioner
Kvindesagsforkæmpere · Legatstiftere
 
Organisationer
Dansk Kvindesamfund · Fru Marie Rovsing født Schacks Mindelegat for Kvinders haandværksmæssige Uddannelse · Kvindelig Læseforening
 
Emneord
Kvindepolitik · Gamle kvindebevægelse
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1870'erne · 1880'erne
 
Regioner
Københavns Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon