Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Charlotte Rud (1906 - 1993)
Rud, Charlotte Schrøder

1906-93, højskolelærer.

*30.6.1906 i Askov, Malt sg., †4.5.1993 i Kerteminde.

Forældre: højskoleforstander ◊Jacob Christian Lindberg Appel (1866-1931) og Ingeborg Schrøder (højskoleforstander ◊•Ingeborg Appel 1868-1948).

~1.8.1926 med højskoleforstander Bo Bojesen R., *1.3.1897 i Kavslunde sg., †26.3.1968 i Kerteminde, s. af biskop Anders Jensen R. og Gudny Bojesen.

Børn: Hanne (1929), Margrethe (1931), Gunna (1937), Helle (1944).

CR voksede op på Askov Højskole som datter af forstanderparret Ingeborg og Jacob Appel. Skolens og slægtens grundtvigske grundindstilling fulgte hende hele livet, et tilhørsforhold til familien, hun selv understregde, bl.a. ved i mange år at underskrive sig Charlotte Rud født Appel. Hun rummede både sin moders kompromisløshed og sin faders store evne til at formidle. Det var især håndarbejdsundervisning, læreruddannelse og tekstil husflid, som CR i mere end 60 år øvede indflydelse på som lærer først på Askov, siden på Den danske Husflidshøjskole i Kerteminde.

CRs egen håndarbejdsuddannelse blev, som det var almindeligt på den tid, sammenstykket af kurser og privat undervisning. Hun lærte som helt lille at kniple af kokkepigen på Askov Højskole og fik som tiårig sit første kniplebræt. Som ung var hun elev på en husholdningsskole i Hillerød, men interesserede sig mest for knipleundervisningen, og sommeren 1925 var hun kniplingslærer på Frederiksborg Højskole. Fra 1931 underviste CR i broderi og knipling hjemme på Askov Højskole. Det foregik ved spisebordet, mens barnevognen stod uden for vinduet. Sideløbende med undervisningen lærte hun broderi af sin storesøster ◊•Margrethe Christiansen, og de følgende fem år tilbragte CR hvert år tre måneder i Kbh. med sin familie. Her fik hun knipleundervisning på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder og privatundervisning i broderi hos ◊•Margrete Drejer, som bl.a. havde udviklet modeller til Margrethe Christiansens undervisning på Askov Højskole.

CR var skarp både i stemme og mening, og hun lod hverken elever eller kolleger tilbage i uvished om sin holdning og sine krav. Især krævede hun, at undervisning blev tilrettelagt pædagogisk, at lærerne var veluddannede, og at håndarbejderne var tidssvarende og af kvalitet, hvad angik materialer, farver og mønstre. For hende var ingen genveje acceptable. Fagene skulle læres grundigt og alvorligt, og derfra kunne man så afprøve de mange muligheder for mere eksperimenterende arbejder. Opfattelsen af, at tekstiler er en del af en større helhed, blev udviklet på Askov Højskole af CR og Margrethe Christiansen i begyndelsen af 1930'erne. De anså ikke håndarbejdsundervisningen for at være et selvstændigt fag, men anskuede den som en del af en meget bred og helt ny undervisning i "Hjemkultur", starten på udviklingen af faget boliglære. Det drejede sig her om at få viden om og holdning til indretning af personligt prægede hjem, hvor gammelt og nyt gik hånd i hånd, så moderne og funktionalistiske idéer blev tilgodeset. Håndarbejdsundervisningen bestod af tre dele: teknikoplæring, tegning og kunsthistorie. Teknikoplæring kunne være i broderi, knipling eller vævning. Tegning skulle udvikle skønhedssans og forståelse for linier, farver, lys og skygge. I foredrag om kunsthistorie, ofte ledsaget af lysbilleder, redegjordes for forskellige tidsaldre med vægt på mønsterdannelse og boligindretning før og nu.

CRs helhedsopfattelse ses både i hendes undervisning og i hendes organisations- og formidlingsmæssige engagementer. l938-86 var hun formand for den selvejende institution Højskolernes Håndarbejde (HH), næstformand i Foreningen Danmarks Folkelige Broderier 1954-89 og leder af Mønstertjenesten vedr. Kniplinger 1952-93. Hun blev den drivende kraft i de nyskabende lærerkurser, som HH fra 1933 arrangerede hver sommer skiftende steder rundt i landet. Samtidig havde hun såkaldte særhold på Askov, hvor eleverne kunne lære de gamle, nu glemte danske broderiteknikker, som HH havde udviklet modeller i. Eleverne undervistes også i tegning, farvelære, komposition og kunsthistorie, og efter to vinterkurser kunne de få arbejde som håndarbejdslærerinder på andre frie skoler. HH-kurserne involverede førende håndarbejdslærerinder som ◊•Anna Hald Terkelsen, ◊•Gudrun Andresen, ◊•Mette Fog Pedersen og ◊•Laura Halkjær. Samarbejdet resulterede også i udgivelse af bogen Sy og Sømme i 1948, hvis redaktion desuden bestod af •Anna Næsgaard, der var håndarbejdsinspektør for Kbh.s kommuneskoler. Da CR i 1952 blev ansat som forstanderfrue på Den danske Husflidshøjskole i Kerteminde, byggede HH forretning og værksted tæt ved skolen. I ledelsen af HH var CR altid åben for tidssvarende ændringer, fx udarbejdede hun i 1960´erne i samarbejde med •Grete Krøncke grove modeller til brug i omsorgsarbejde. Foreningen Danmarks Folkelige Broderier oprettedes i 1954 med det formål at registrere og analysere gamle danske tekstiler i privateje. Initiativtagerne var inspektør ved Nationalmuseet ◊•Ellen Andersen og formand for De Samvirkende Danske Husholdningsforeninger ◊•Ellen Villemoes Andersen. CR var her som næstformand yderst aktiv i registrering og formidling af de op mod 100.000 tekstiler, som private stillede til rådighed på 101 udstillinger landet over. Bl.a. var hun medlem af 11 ud af foreningens 13 lysbilledudvalg og en kyndig medforfatter til lysbilledseriernes indholdsrige teksthæfter.

1952-62 var CR sammen med sin mand Bo R. forstander på Den danske Husflidshøjskole; de sidste par år ledede hun højskolen alene, da han var syg. På skolen stod hun for opbygningen af den kvindelige fagskole, dvs. alle de tekstile fag. Hun knyttede fra starten progressive gæstelærere til skolen, bl.a. ◊•Helga Foght, der underviste i tegning, komposition og farvelære. Senere kom væveren •Paulli Andersen til. Efter forstanderperioden fortsatte CR med at undervise i broderi og knipling, og hun ledede til det sidste den Mønstertjeneste vedr. Kniplinger, som Dansk Husflidsselskab og højskolen sammen havde etableret, og som i stor udstrækning byggede på Johanne Nyrop-Larsens indsats for at udvikle knipling og knipleundervisning. I 1989 udgav CR Knipling efter tegning 2, en opfølgning af Nyrop-Larsens bog med samme titel fra 1955, med dansk og engelsk tekst. Hun modtog N.C. Roms guldmedalje med bånd 1987.

Mal. fra 1926 af L. Find i privateje. Foto i KB, Museum og Udviklingscenter for Husflid og Hverdagskunst, Museet på Sønderskov.

Klara Sørensen: Historien om Højskolernes Håndarbejde, 1995. Mette Thomsen: Kunsten og folkehøjskolen, 1982. Danmarks folkelige Broderier gennem 25 år, 1979. Nationalmuseets arbejdsmark, 1971.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Minna Kragelund

 
Professioner
Lærere · Forstandere
 
Organisationer
Den danske Husflidshøjskole · Askov Højskole · Danmarks Folkelige Broderier · Højskolernes Håndarbejde · Mønstertjenesten vedr. Kniplinger
 
Emneord
Højskoler · Håndarbejde · Broderi · Knipling · Tekstiler
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne
 
Regioner
Ribe Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon