Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Heidi Ryom (1955 - 2013)
Ryom Kristensen, Heidi

*1955, solodanser.

*26.8.1955 i Kbh.

Forældre: bilforhandler Kurt Kristensen (*1927) og Jette Ryom (*1934).

Bofælle 1986-92: filmarbejder Ulrik Wivel, *18.10.1967, s. af forlægger Per Kofod og filminstruktør Anne Regitze Wivel.

~1995 (b.v.) med balletdanser Julian Ringdahl, *2.8.1973, s. af bådforhandler Michael R. og Mallu Blizzard. Ægteskabet opløst 1999.

Børn: August (1994).

I modsætning til mange kunstnere har HRs karriere formet sig uden dramatik og i store træk fulgt den slagne vej. Denne rolige udvikling fra balletbarn over den ungdommeligt muntre soubrette til tragediennerollerne i russisk bravurstil skyldtes lige dele viljestyrke, stædighed og de rette menneskers forståelse for HRs talent på rette tid.

HR startede som niårig på Det Kgl. Teaters balletskole og blev som sine samtidige •Lis Jeppesen, Linda Hindberg og •Mette-Ida Kirk oplært af først den tidligere primaballerina fra Letland Edite Feifere Frandsen og senere som aspirant af ◊•Vera Volkova. Hun debuterede i pas de deux’en i Blomsterfesten i Genzano over for ◊Ib Andersen i 1979, men med den kontante, nærsynede Helena i den amerikanske koreograf J. Neumeiers En skærsommernatsdrøm, 1980, og den drilske Svanhilda i ◊Hans Brenaas Coppelia, 1981, foldede hun sin vittige charme ud som en ægte soubrette. Det var imidlertid balletmester ◊Henning Kronstam, som med indsigt placerede hende i roller, som langsomt modnede hende til de seriøse rollefag, der blev hendes kendemærke. I 1982 udnævntes hun til solodanser. I ◊Erik Bruhns Korsaren, 1983, lærte hun den svære russerteknik, der samme år blev fulgt op af Kronstams Don Quixote, hvor hun dansede en flot og munter Kitri. Året efter var hun klar til ◊•Toni Lander og Lise Landers Etudes, og med Julie i Neumeiers Romeo og Julie, 1987, over for Nikolaj Hübbes Romeo åbnede hun for alvor op over for de tragiske roller, som herefter kom som perler på snor: Aili i Månerenen, 1989, Tatjana i Onegin, 1989, Giselle, 1990, Sylfiden, 1992, ballerinaen i Tjajkovskijs 2. klaverkoncert, 1993, kvinden i Mysterier, 1995, og som kronen på værket dansede hun i suveræn tragediennestil Odette/Odile i Svanesøen, 1996.

Svanesøen blev HRs sidste store triumf, og hun dansede den til sin afskedsforestilling i 1997. Efter eget ønske gik hun ikke over i karakterfaget. Til gengæld har hun undervist både inden for og uden for Det Kgl. Teater og i stigende grad påtaget sig instruktionsopgaver. I efteråret 1999 opsatte hun Giselle, en rolle, som i høj grad er synonym med HRs kunst, ikke mindst fordi hun i 1991 blev foreviget som Giselle i Anne Wivels film af samme navn med Kronstam som instruktør. Hun blev ridder af Dannebrogordenen 1988, ridder af 1. grad 1996.

Mal. fra 1996 af Knud Odde i privateje. Tegn. fra 1991 af Aase Hansen i privateje. Tegn. af Erik Werner i Teatermus. Foto i KB, Det Kgl. Teater.

Tine Harden: En aften jeg aldrig glemmer, 1999.

Alette Scavenius

 
Professioner
Dansere · Solodansere
 
Organisationer
Det Kgl. Teater
 
Emneord
Dans · Ballet · Undervisning · Hædersbevisninger
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1980'erne · 1990'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon