Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Nielsine Wollesen (1844 - 1927)
Wollesen, Nielsine Andrea

1844-1927, distriktsjordemoder.

*22.9.1844 i Silbjerg, Staby sg., †1.6.1927 i Askø sg.

Forældre: gårdmand Hans Lassen Hansen (1808-79) og Christiane Dorthea Strandbygaard (*1824).

~29.3.1864 med skomager Johan Christian W., *6.1.1829 i Tinglev sg., †22.8.1910 i Holsteinsborg sg., s. af indsidder Wolle W. og Johanne Andersen.

Børn: Christen (1869), Ivar (1873).

20 år gammel giftede gårdmandsdatteren NW sig i 1864 med en skomager. Året før var hendes forældre blevet skilt, og i 1879 døde hendes fader på fattiggården. Efter seks års ægteskab besluttede NW sig for at blive jordemoder, og i 1871 dimitteredes hun fra Jordemoderskolen på Fødselsstiftelsen. Hun startede sin karriere som reservejordemoder i Ringkøbing amt. Her skulle hun træde til ved kollegers vakance og var forpligtet til at flytte bolig efter amtets krav, når en anden jordemoder ikke kunne passe sit distrikt. Ved siden af sit reservejordemoderarbejde havde hun tilladelse til at have private patienter med risiko for at blive upopulær hos sine kolleger, fordi hun tog fødslerne og dermed indtjeningen fra dem. Efter et par år i Sunds lykkedes det i 1873 NW at avancere til distriktsjordemoder i Vinding. Som så mange andre jordemødre flyttede hun og familien ind i en gammel jordemoderbolig med tilhørende landbrug, en ko, et par får og en gris. Vand måtte hentes en km væk. Om vinteren smeltede familien sne til vand. NW beklagede sig over den elendige bolig, og det lykkedes hende at formå amtet til at bygge en ny. Ringkøbing amt var et af de dårligste i landet med hensyn til jordemodervæsen. Egnen var tyndt befolket og folk fattige, hvilket betød dårlige indtægtsmuligheder. Ofte måtte NW af sted på ufarbare veje i al slags vejr i åben hestevogn. Ifølge en søn, der ofte så moderen komme hjem med en 50-øre indbundet i en knude i et lommetørklæde, skønt den højeste pris for en fødsel var seks kroner, fik hun dog tit gaver af taknemmelige patienter, såsom æg, fårelår, brød og flæsk.

Omkring 1884 blev NW distriktsjordemoder i Holstebro. Det var betydeligt mere attraktivt at være ansat i byområder, hvor afstandene ikke var så store som i landdistrikterne, og der var flere fødsler. Hun havde mange kunder både i Vinding og i Holstebro, og desuden en del åreladninger og kopsætninger, en velkommen ekstra fortjeneste for jordemødrene. Metoden lærte de på Jordemoderskolen af de unge lægekandidater, og i den instrumentkasse, NW fik som flidspræmie ved sin eksamen, lå remedierne til behandlingerne. Distriktsjordemødrenes vilkår skulle afgøres lokalt via forhandlinger med amter og kommuner som regel med embedslægerne som mellemmænd. I Ringkøbing amt var jordemødrenes vilkår i slutningen af 1800-tallet usædvanligt dårlige. Det var på den baggrund, at NW besluttede at forsøge at samle sine kolleger i en faglig organisering. Sammen med kollegaen, distriktsjordemoderen på Holmsland Bolette Barbesgaard, tog hun initiativet til at stifte Ringkøbing Amts Jordemoderforening i 1891. Det var den første fagorganisation for jordemødre i Danmark, og den blev et forbillede for de kreds- og amtsforeninger, der i de næste 10-15 år stiftedes rundt om i landet, og som kom til at danne grundlag for stiftelsen af landsforeningen Den Almindelige Danske Jordemoderforening i 1902. NW blev kredsforeningens første formand og arbejdede vedholdende for foreningens beståen. Hendes klogskab og ihærdighed samt hendes store interesse i at skaffe jordemødrene bedre livsforhold gjorde hende særdeles egnet til organisationsarbejdet. Allerede i Vinding havde hun vist sig som en kvinde med kampvilje, og det var en stor sejr for hende, at hun overtalte amtet til at opføre en ny jordemoderbolig. I det hele taget bevirkede den fælles front, som jordemødrene dannede, at myndighederne i Ringkøbing amt optrådte mere humant og velvilligt over for dem.

I løbet af 1890’erne var NWs mand flyttet fra hende og havde bosat sig hos en søn, der var dyrlæge på Sjælland. Selv tog hun sin afsked i 1914, men da det var umuligt at formå nogen anden til at søge Askø distrikt i Maribo amt, tog hun imod stillingen som distriktsjordemoder på øen. Hermed kunne hun supplere sin, selv efter tidens standard, meget dårlige pension med en lille årsløn og undgå udsigten til en alderdom i armod. Det er også i det lys, at man skal forstå et indlæg, hun i 1908, 64 år gammel, skrev i Tidsskrift for Jordemødre. Her foreslog hun, at en gruppe ældre jordemødre for at få de små pensioner til at slå til skabte et hjem i fællesskab og sammen dyrkede have og eventuelt havde hønsehold. Hvis nogen blev syge, kunne raske kolleger yde den pleje, som ellers ville være vanskelig at få. Yderligere kunne man tage ældre og syge mennesker i logi for en mindre betaling. “Som en Begyndelse til Hønseriet giver jeg vederlagsfrit nogle Høns, jeg har. Lad os sætte Ryggene sammen; mange Bække smaa gør en stor Aa.” Hendes forslag forblev en idé, selv blev hun på Askø, hvor hun døde i 1927 som 83-årig efter mere end 56 års pligttro arbejde som jordemoder.

W. Nellemose (red.): Danmarks Jordemødre, 1935.

Helen Cliff

 
Professioner
Jordemødre
 
Organisationer
Ringkøbing Amts Jordemoderforening
 
Emneord
Fødsler · Fagforeninger · Fagforeningspolitik
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1870'erne · 1880'erne · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne
 
Regioner
Ringkøbing Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon