Home
spacer spacer
KVINFO Nyt
Biblioteks Nyt
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Marie Wulf (1685 - 1738)
Wulf, Marie

1685-1738, forsamlingsleder.

*august 1685 i Oksenvad sg., †27.1.1738 i Kbh.

Forældre: skoleholder, slotsdegn Hans Mortensen og Marine Hansdatter.

~senest 1714 med tømrermester Mathias W., *1690 i Frederikshald, Norge, †27.4.1728 i Kbh., s. af sognepræst Hans W. og Maren Dorph.

Børn: Marie (1715), Bodild Johanne (1717), Hans (1718), Conrad Frederik (1721), Anna Elisabeth (1722), Johanne Catharine (1724).

MW er en af de få almuekvinder fra 1700-tallet, hvis personlighed og indsats har været så markant, at hendes eksistens endnu huskes. Hendes første barndomshjem var Stursbølgård ved Haderslev, hvor hendes fader var fæstebonde. Det næste blev degneboligen i Gråsten, da faderen fik stilling der som skoleholder og slotsdegn hos greve ◊Fr. Ahlefeldt. Dermed kom hun og hendes to søskende til at vokse op i grænselandet, hvor den pietistiske indflydelse fra Halle først nåede frem til Danmark. Og da denne vækkelse sprang til Kbh. i begyndelsen af det nye århundrede, var MW netop kommet til hovedstaden, muligvis som husholder for broderen Conrad W., der var skriver på Kbh.s Slot. De to søskende var begge stærkt optaget af den pietistiske lære, som endnu led trange kår i Danmark med forsamlingsforbud og forfølgelse af prædikanter. Under den store pestepidemi i 1711 tog MW “af Kjærlighed til Gud og mine danske Venner” den opgave på sig at oversætte et udtog af tyskeren Chr. Scrivers meget yndede Seelen-Schatz. Det blev til en lille tyksak af en bog på godt 1.000 sider Chr. Scriver. Gyldene Bøn-Klenodie eller Udtog af alle Bønner og Sukke, som i hans Seelen-Schatz her og der findes. Overs. af MM. Den udkom vistnok i 1711, men kendes nu kun i to eksemplarer med trykåret 1718.

I ægteskabet med Mathias W. fødte MW seks børn og levede en række år i gode kår; han stod for flere store kbh.ske byggeforetagender, og familien kunne snart flytte ind i et stort hus i Grønnegade, som dengang lå i byens udkant. Men lykken vendte sig, da han entrerede med en af landets mest velhavende og mægtige mænd lensgreve ◊Chr. Ditlev Reventlow om en større ombygning af dennes ejendom, storkanslergården i Købmagergade. Da arbejdet efter to år var færdigt, ville Reventlow ikke betale, og Mathias W. måtte derfor af egne midler holde håndværkerne skadesløse. Det ødelagde hans forretning og helbred og førte i 1728 til hans tidlige død. MW sad nu tilbage i sit store hus. Her oplevede hun få måneder senere Kbh.s ildebrand, som gjorde så mange husvilde, at hendes tømrergård i løbet af en nat var beboet fra kælder til kvist af “afbrændte” mennesker. Omtrent ved denne tid begyndte MW som enkelte andre fra hendes kreds at holde gudelige forsamlinger i hjemmet, inspireret af tyskeren Ph.J. Speners Collegia pietatis, desuden korresponderede hun med ligesindede både i Danmark og udlandet. Til udredning af sagen om storkanslergården blev der i 1729 nedsat en kommission, hvis kendelse enstemmigt faldt ud til fordel for hendes afdøde mand. Da lensgreven stadig nægtede at betale de sidste 2.000 rigsdaler, førte MW resolut processen videre for Højesteret 1730-31. Her fik hun som Mathias W.s enke på ny medhold, og Reventlow dømtes til yderligere at betale hende 600 rigsdaler i sagsomkostninger, hvad han gjorde, om end kun delvis, efter otte måneders tøven. Omsider kunne MW gøre op med sine kreditorer. Hun og børnene var nu flyttet til Gammeltorv, hvor hun lejede et par værelser oven på værtshuset Den gyldne Oxe.

I hele denne tid var Vajsenhusets præst ◊Enevold Ewald en god støtte og ven for MW. Derfor betroede hun ham opdragelsen af sin ældste datter Marie, som han allerede i 1730 giftede sig med, og som i 1743 fødte sønnen ◊Johannes Ewald, den senere digter. MW fortsatte ivrigt med sine forsamlinger to gange om ugen i huset på torvet, Den hellige Oxe, som nogle kaldte det, og prædikede den samme lære som svigersønnen i Vajsenhuskirken skråt overfor. Hun regnedes nu for “kronen” i de vaktes kreds, og folk flokkedes om hende. I 1731 kom stifteren af brødremenigheden i Herrnhut ◊N.L. von Zinzendorf på besøg i Kbh. i anledning af ◊Christian 6.s kroning. Her holdt han og hans ledsagere gudelige forsamlinger, og MW blev grebet af hans lære og påtog sig at lede kvindemøderne, da det efter inspiration af Zinzendorf blev bestemt, at forsamlingerne nu på herrnhutisk vis skulle holdes med mænd og kvinder hver for sig. Imidlertid opstod der så megen uro omkring møderne, at det i 1732 blev forbudt at afholde forsamlinger med bibellæsning, men den bibelstærke MW fortsatte frejdigt sine møder, nu uden bibel. På foranledning af byens ortodokse præster, nedsatte kongen i 1733 en kommission til undersøgelse af klagerne mod pietisterne, specielt Ewald og MW. Mens han fik en bøde for udgivelse af et sværmerisk skrift, blev hun pure frifundet. Imidlertid havde kroværten i Oxen sagt lejemålet op, og der findes ingen vidnesbyrd om, at MW holdt møder på sin sidste adresse hos en glarmester i Brolæggerstræde. Hun var en stærk personlighed, der trods stor modgang formåede at udfylde en plads i sin tid som en nidkær forkæmper for sin familie, sine venner og sin overbevisning. Det Gyldene Bønklenodie, hendes breve og indlæg i kommissionssagen tegner et levende billede af en handlekraftig kvinde med ordet i sin magt og af den urolige kreds i Kbh., hvori hun var midtpunkt.

Ebbe Kløvedal Reich: Kun et gæstekammer, 1999. Marie Hvidt: Det gyldne Klenodie, 1995. Louis Bobé: Johs. Ewald, 1943. Sønderjydske Aarbøger 3.rk., 1933. Kirkehistoriske Samlinger 5.rk.V, 1909-11.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Marie Hvidt

 
Professioner
Prædikanter · Oversættere
 
Organisationer
 
Emneord
Retssager · Kristendom · Pietisme
 
Tidsperioder
1700-tallet
 
Regioner
Sønderjyllands Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon