Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Anne Rosenkrantz (1522 - 1589)
Rosenkrantz, Anne

1522-89, godsejer, lensmand.

*2.2.1522 på Tørning, Hammelev sg., Haderslev amt, †27.11.1589 på Torbenfeld, Frydendal sg.

Forældre: godsejer, rigsråd ◊Otte Holgersen R. (†1525) og Margrethe Gans (†1525).

~1538 med godsejer, lensmand ◊Albert Gøye, †24.6.1558 på Skanderborg Slot, s. af rigshofmester ◊Mogens G. og Mette Bydelsbak.

Børn: Otto (ca. 1542), Dorthe, Margrethe, Mette, Pernille (1550).

AR tilhørte ved sin fødsel adelens øverste lag. Hun mistede som treårig begge sine forældre under en pest og blev derfor opdraget hos sin faster Sophie Holgersdatter R. og hendes mand ◊Axel Brahe på Krageholm i Skåne. Som tiårig blev AR trolovet med Albert Gøye, søn af rigshofmester Mogens Gøye, og de blev gift, da hun var 16-17 år. I ægteskabet var der fem børn, hvoraf en datter døde som spæd, og den ældste søn ganske ung faldt i Syvårskrigen 1563-70. Som de fleste af tidens adelsfruer fremstod AR ret anonymt, så længe ægtemanden levede og varetog familiens interesser udadtil. Således var det ham, der førte sag mod hendes brødre om arven efter deres norske farmoder og dennes søster.

Da Albert Gøye døde 1558, overtog AR imidlertid ansvaret for hans godser på børnenes vegne. Hun var ikke noget særsyn i tiden; faktisk bestyrede enker 20-25% af alle landets godser. Familiens besiddelser var meget store, men også spredte som følge af arvedelingen efter Mogens Gøye i 1544. Hovedbesiddelserne var Krenkerup på Lolland og halvdelen af Clausholm på Djursland. Albert Gøye havde fået samlet Krenkerup hovedgård på sin hånd, og AR fulgte op ved at samle det meget spredte fæstegods ved en række mageskifter, dvs. byttehandler, dels med kongen, dels med slægtninge. Det gav klare administrative fordele. Hun opnåede birkeret over en del af godset, der derved blev en egen retskreds, hvor hun selv udnævnte dommeren. I 1567 mageskiftede hun sig til halvparten af Torbenfeld på Sjælland fra en af sine slægtninge, og hun synes også at have erhvervet den anden halvdel. Her opførte hun den nuværende hovedfløj, der bærer hendes navn og årstallet 1577. AR var indviklet i mange stridigheder med sin mands slægtninge, bl.a. svigerinden ◊•Elline Gøye og svogeren ◊Christoffer Gøye. De udsprang af de komplicerede arve- og besiddelsesforhold i slægten efter 1544 og gjaldt fx skelforhold og udnyttelse af fælles ejendom. Særlig bitter var striden med svigerinden om Clausholm hovedbygning, der var delt mellem de to. I disse processer optrådte AR som en utrættelig og kompromisløs forsvarer af sine og børnenes godsinteresser. Ved ægtefællens død måtte hun som normalt afstå hans len Skanderborg. I 1561 fik hun imidlertid Skjoldenæsholm len i pant. Der er kun få eksempler på, at en kvinde på den måde direkte fik overladt et len. Noget af forklaringen ligger i, at der var tale om en pantsætning. I 1566 blev hun dog beordret til atter at afstå lenet og modtage sin pantesum igen. Hun vægrede sig i første omgang og bøjede sig først efter en kgl. ordre til den nye lensmand om at tage lenet i besiddelse under alle omstændigheder.

AR havde i sin enkestand gode forbindelser til hoffet. Således var hun blandt de seks adelsdamer, der blev tilsagt til at stå dronning ◊•Sophie bi ved hendes første fødsel i 1573. Hun deltog også i to af prinsessernes dåb og var i 1588 med til føre ◊Frederik 2.s lig til Roskilde. Som mange andre adelskvinder i tiden havde AR nogen genealogisk interesse og førte slægtebog. Hun skænkede penge til legater ved Køge Skole og til fordel for fattige i Roskilde. Intet af dette går dog ud over det tidstypiske. Det er som godsbestyrer, hun har sat sig spor.

Relief på ligsten i Radsted Kirke.

Historisk Tidsskrift 5.r.VI, 1887.

Privatarkiv fælles med ægtefællen i RA.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Carsten Porskrog Rasmussen

 
Professioner
Godsejere · Lensmænd · Adelige
 
Organisationer
 
Emneord
Godser
 
Tidsperioder
1500-tallet
 
Regioner
Sønderjyllands Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon