Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Mette Rosenkrantz (ca. 1533 - 1588)
Rosenkrantz, Mette

ca. 1533-88, godsejer.

*ca. 1533, †2.4.1588 på Skarhult, Skåne.

Forældre: godsejer, rigsråd ◊Oluf Nielsen R. (ca. 1490-1545) og ◊•Ide Munk (†1586).

~1551 med godsejer, rigsråd ◊Steen Rosensparre, *7.9.1523, †20.10.1565 ved Axtorna, Halland, s. af Jens Tobernsen R. og Birgitte Steensdatter Bille.

~14.9.1567 med godsejer, rigshofmester ◊Peder Oxe, *7.1.1520, †24.10.1575 på Frederiksborg Slot, s. af rigsråd ◊Johan O. og Mette Gøye.

Børn: Jens (1558), ◊Oluf (1559), Birgitte (ca. 1560).

MR tilhørte fra sin fødsel højadelens inderkreds. Som 18-årig blev hun gift med den skånske godsejer Steen Rosensparre. I ægteskabet var der tre børn, hvoraf den ældste søn døde som spæd. Rosensparre faldt under Syvårskrigen 1563-70 i slaget ved Axtorna 1565. To år senere giftede MR sig med den nyudnævnte rigshofmester Peder Oxe. Deres ægteskab var barnløst. Efter Oxes død 1575 var MR som 42-årig over den alder, hvor man normalt giftede sig igen, så hun levede sine sidste 13 år som enke.

MR var datter af en adelsmand, der længe havde holdt fast ved den katolske tro. Alligevel havde familien indstillet sig på de nye tider, og hun fik den senere berømte lutherske teolog ◊Niels Hemmingsen som huslærer. Religiøsitet gennemsyrer de bevarede breve fra hendes hånd, et typisk træk ved især de kvindelige adelsbreve fra denne tid. I hendes religiøse livssyn indgik troen på trolddom. Da hun som ældre blev syg, mente hun, at det skyldtes en troldkvinde i Malmø, og hun lod kvinden fængsle på Skarhult. MR var livet igennem særdeles rig. Hun og den eneste overlevende søster Birgitte R. delte i 1554 faderens store gods Vallø, og de ejede til deres død hver sin halvdel af hovedbygning, marker, skove osv. MRs del kaldtes Vester Vallø. Efter Rosensparres død overtog MR hans gods Skarhult i Skåne på børnenes vegne. Hun havde ingen arveret efter Oxe, da de ikke fik børn sammen, men han gav hende livsbrev på sine mægtige godser: Gisselfeld og Tølløse på Sjælland, Løgismose på Fyn, part i tre mindre hovedgårde samt omkring 400 bøndergårde. Efter moderen arvede hun yderligere Totterupholm, det nuværende Rosendal ved Fakse, så hun som enke bestyrede en af landets største godsbesiddelser, måske den største.

Besiddelsen var ikke uanfægtet. Da MR rejste en ny anselig bygning med mægtige tårne på sin vestlige halvdel af Vallø og et galleri langs skillemuren, klagede søsteren over, at bygningerne tog lys og luft fra hendes halvdel og fik røgen til at slå ned i værelserne. En anden strid stod med Oxes slægtninge og arvinger, der bestred lovligheden af, at han på livstid havde overdraget hende alt sit gods, dog uden held. Disse processer er senere blevet udlagt som et tegn på stridbarhed, men var snarere en forholdsvis normal del af en storgodsejers liv. De mange spredte ejendomme og mange tilfælde af sameje af gårde, skove m.m., kunne næsten ikke undgå at give anledning til konflikt, og det hørte til en kompetent godsejers opgaver at våge over sin ret. Ved at oprette avlsgården Gunderup under Vallø placerede MR sig tillige blandt de mere moderne godsejere, der ikke kun ville leve af bøndernes afgifter, men også søgte at udvide deres egen drift. Hun blev i sin samtid berømmet af digteren ◊Claus Christoffersen Lyschander, der omtalte hende som “en frue mægtig og god” med “en ridders hjerte under det kvindebryst”, og hun er hovedperson i •Helle Stangerups roman Sankt Markus nat, 1992.

MR og hendes ægtemænd har sat sig enestående bygningsminder på Skarhult, Tølløse og Løgismose og især på Vallø, hvor hun som enke byggede kernen i det endnu stående hus med de to mægtige tårne. Efter Oxes død ville hun rejse et pragtfuldt gravmæle i Vor Frue Kirke i Kbh. med frie skulpturer af den afdøde mand og hende selv. Kongen greb imidlertid ind og forbød det, dels fordi gravmælet angiveligt ville være i vejen ved kroningerne, dels fordi en sådan begravelse kun passede sig for kongelige personer. Det blev derfor i stedet til mere almindelige gravminder, dels i Vor Frue Kirke, dels i Bråby Kirke ved Gisselfeld. Selv blev MR begravet i Skarhult Kirke, men er formentlig senere overført til Vor Frue Kirke.

Relief på ligsten fra 1566 af Hans Maler i Skarhult Kirke. Mal. fra ca. 1570 på Gisselfeld. Husalter med portræt fra 1579 smst.

G.L. Wad (red.): Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe, 1893. Historisk Tidsskrift 5.r.V, 1885.

Privatarkiv fælles med ægtefællen Peder Oxe i RA.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Carsten Porskrog Rasmussen

 
Professioner
Adelige · Godsejere
 
Organisationer
 
Emneord
Godser
 
Tidsperioder
1500-tallet
 
Regioner
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon