Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Henriette Petersen (1850 - 1924)
Petersen, Henriette Sofie Dominica

1850-1924, skoleinspektør.

*5.8.1850 i Kbh. †19.5.1924 smst.

Forældre: skomagermester Jens Bent P. (1821-1904) og Wilhelmine Christine Fristrup (1815-85).

HP stammede fra en kbh.sk håndværkerfamilie, der må have givet deres pigebørn lyst til og mod på at gøre karriere: selv blev hun skoleinspektør, mens hendes søster ◊•Johanne P. blev forstander for Samfundet og Hjemmet for Vanføre. Som ung arbejdede HP nogle år som privatlærerinde, før hun i 1876 blev elev på N. Zahles lærerindekursus. Året efter tog hun en af de højeste eksaminer nogensinde, hvorefter hun blev ansat i Kbh.s kommunale skolevæsen.

I 1894 blev HP, hvad hun på sine gamle dage kaldte “Forsøgskanin”. Hun udnævntes til Danmarks første kvindelige skoleinspektør, indtil 1911 ved en ren pigeskole, Dronningensgades Skole på Christianshavn, fra 1911 til sin pensionering i 1920 ved Prinsessegades Skole, der i hendes funktionstid blev ren drengeskole. I omtalen af hende som vordende skoleinspektør siges, at hendes evne til at omgås eleverne var præget af mildhed og omhu, hun var “billig tænkende mod dem”, men hun var også afholdt af børnenes forældre, som hun forstod at engagere i skolens arbejde. Det sidste har været værdifuldt, da hun blev sat som leder af en pigeskole, hvis elever for manges vedkommende kom fra belastede hjem. Den nybyggede skole var den første i den kbh.ske kommuneskoles historie, som blev en ren kvindearbejdsplads; man indsatte end ikke en mandlig viceinspektør, og der blev fra skoledirektionens side holdt et skarpt øje med skolen. Og ikke mindst med dens leder. Hun følte sig overvåget, ikke blot personligt, men som repræsentant for danske lærerinder: gik noget galt, ville man ikke blot laste hende, men den samlede stand. Men hun var tilsyneladende meget respekteret blandt kolleger for sin faglige dygtighed og sine forhandlingsevner. Hun sad som Skoleinspektørforeningens ene repræsentant af tre i det stående udvalg til affattelse af nye skoleplaner for byens kommuneskoler, var fra 1904 medlem af Pædagogisk Selskabs bestyrelse og i mange år censor i praktisk undervisningsfærdighed ved lærereksamen.

Som leder af en stor skole i et af hovedstadens fattigste brokvarterer lå det i stillingen, at HP måtte engagere sig i filantropisk arbejde, hun var således medlem af forskellige tilsynsråd og sad i bestyrelsen for Landbørns Besøg i Kbh. På det personlige plan ydede hun sin indsats ved at tage en lille fattig dreng i pleje. At arbejdet som leder af Dronningensgades Skole har været belastende kom frem, da hun i 1911, efter 17 år på skolen, bad om at blive flyttet til et mindre krævende hverv som leder af Prinsessegades Skole. Det var en institution med både drenge og piger, der kom fra hjem, hvor de sociale problemer var mindre påtrængende. Skolen blev imidlertid et par år efter ombygget og ændret til ren drengeskole. HP fik fra nu lutter mandlige kolleger, men også her blev forholdet mellem det store personale og lederen præget af tillid og solidaritet. Hun lærte, at skoledrenge under Første Verdenskrig nødvendigvis måtte fantasere om flyvemaskiner og undervandsbåde og lege krigslege i frikvartererne, og fik under de urolige forhold bl.a. problemer med stigende vagabondering. I virkeligheden kom hun fra asken og i ilden ved sit skoleskifte.

HP var i 1891 medstifter af Kbh.s Kommunelærerindeforening (KKL), medlem af dens første bestyrelse og formand en kort tid i 1894. Da hun i august tiltrådte skoleinspektørembedet, frasagde hun sig formandskabet og skabte dermed præcedens for, at en lederstilling i det offentlige skolevæsen udelukkede høje tillidsposter i foreningen, formentlig en klog praksis i de første mange kampår. Hun fortsatte foreningsarbejdet som medlem af repræsentantskabet indtil 1911, og hun var tillige i en årrække revisor i Kvindernes Bygning. HP havde et nært samarbejde med nr. to i rækken af kvindelige skoleinspektører ◊•Mathea Haunstrup og med lærerinden •Augusta Fenger, der i sin tid havde været hendes alvorligste konkurrent til inspektørembedet. De tre afløste hinanden på formandsposten i KKL i årene 1894-1900, og de var alle medlemmer af det stående udvalg, bl.a. i de vigtige år op til 1908, hvor man vedtog læseplaner, der blev anvendt i de næste årtier. Samarbejde, kvindepolitisk som pædagogisk, og et netværk af gode kolleger var en nødvendighed for HP.

Som så mange andre af sine kvindelige kolleger på den tid var HP berejst, men hun fandt også tid til at engagere sig i politisk arbejde for Højre, senere Det Konservative Folkeparti. Hun var medlem af Den kommunale Vælgerforenings bestyrelse og var opstillet som kandidat til Borgerrepræsentationen i 1912, 1913 og 1917, men opnåede ikke valg. HP var pioner på en uriaspost som den første leder af en offentlig skole i Danmark. Hun var fremragende fagligt og menneskeligt udrustet til at bestride sin udsatte stilling, og hendes horisont var ikke begrænset til skolens verden. Hendes liv blev initiativrigt, fremsynet og præget af personligt mod, fra hun som medstifter af KKL var med til at lægge en kvindepolitisk linie til forbedring af sine kollegers kår, til hun som ældre skoleinspektør også viste flaget, da kvinder fik mulighed for at deltage i kommunalpolitisk arbejde.

Augusta Fenger: Erindringer, 1932. Husmoderens Blad 22/1896.

Adda Hilden

 
Professioner
Lærere · Skoleledere · Skoleinspektører · Fagforeningsformænd
 
Organisationer
Københavns Kommunale Skolevæsen · Dronningensgades Skole · Prinsessegades Skole · Skoleinspektørforeningen · Pædagogisk Selskab · Landbørns Besøg i København · Københavns Kommunelærerindeforening · Højre (se Det konservative Folkeparti) · Den kommunale Vælgerforening
 
Emneord
Pigeskoler · Drengeskoler · Pædagogik · Filantropi · Fagforeningspolitik · Fagforeninger
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon