Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Johanne Petersen (1865 - 1933)
Petersen, Johanne Marie Sophie

1865-1933, distriktsjordemoder, fagforeningsformand.

*4.8.1865 i Over Dråby, Dråby sg., Frederiksborg amt, †1.10.1933 i Glostrup sg.

Forældre: tjener Niels Peter Nielsen og Else Marie Jensen (*ca. 1837).

~12.11. 1892 med kusk Peder Christian Pedersen, *28.3.1855 i Sakskøbing, †2.2.1917 i Kbh., s. af daglejer Peder P. og Birthe Larsdatter.

Børn: Valborg (1888), Oswald (1894), Edgar Marius (1896).

Da Den Almindelige Danske Jordemoderforening (DADJ) blev stiftet på et møde i Kbh. 1902, lagde mange mærke til en smuk og værdig kvinde, der med stor slagfærdighed deltog i diskussionen. Det var den 37-årige distriktsjordemoder JP, som knap 20 år senere skulle blive jordemoderforeningens første kvindelige formand. Samme “høje og statelige Dame” trådte i 1909 overraskende frem under et møde i Kbh.s amtsråd, hvor et spørgsmål om jordemoderens bolig var til behandling. Hun holdt en tale, der udmærkede sig ved sin klarhed, var spækket med tal og påviste det fornuftige i at imødekomme en ansøgning om at flytte distriktsjordemoderens bopæl til Glostrup by. Rådet gav sin tilladelse, og “den første kvindelige Taler i Københavns Amtsraad havde vundet en Sejr”.

JP fødte sit første barn i 1888 som ugift. Fire år senere, i 1892, tog hun eksamen som jordemoder fra Fødselsstiftelsen. Samme år giftede hun sig med kusken Peder Christian P. og nedsatte sig som distriktsjordemoder i Brøndbyøster og -vester i Glostrup kommune. I ægteskabet fik hun to sønner, men blev 1905 separeret og var nu alene med sine tre børn. Som enlig forsørger med små indtægter havde JP ligesom mange af sine kolleger i samme situation stor forståelse for de sociale problemer, deres ugifte patienter måtte kæmpe med. I 1908 blev vilkårene bedret ved en lov, der bestemte, at børnebidraget fra faderen skulle betales forskudsvis, eventuelt gennem kommunen, men bidraget var fortsat ganske utilstrækkeligt. JP gik ind i organisationsarbejdet for at forbedre jordemødres løn og arbejdsvilkår. 1902-08, og igen 1916-19, var hun formand for Københavns og Gl. Roskilde Amts Jordemoderforening. Det var hende, der i 1908 på DADJs vegne tog den første kontakt til Medicinalrådet med anmodning om, at jordemødre blev repræsenteret i den nedsatte Medicinalkommission, der skulle behandle sundhedsvæsenet og dermed jordemødrenes forhold. DADJ havde ønsket, at en repræsentant for foreningen skulle deltage i kommissionens arbejde i sager, der angik jordemødre. Der gik tre år, før kommissionen i 1911 lod forstå, at der kun kunne blive tale om status som tilforordnede. I en tid, hvor kvinder endnu ikke havde valgret til Lands- og Folketing, var det nok for meget at håbe på formel repræsentation, og jordemødrene affandt sig med betingelserne. JP, der samme år var trådt ind i DADJs bestyrelse, gjorde sammen med •Anna Hansen og •Augusta Lützhøft-Petersen en stor indsats som tilforordnet, og arbejdet resulterede 1914 i en lov med mange forbedringer i løn og pensionsforhold. Glæden over den nye jordemoderlov blev imidlertid kort. Det viste sig hurtigt, at de prisstigninger, som Første Verdenskrig 1914-1918 medførte, udhulede forbedringerne, fordi der ikke var indbygget nogen dyrtidsregulering i loven, og allerede i 1919 måtte JP overbringe et nyt andragende til myndighederne om lønforhøjelse. Det er først og fremmest gennem sin indsats for at forbedre lønforholdene, at JP har placeret sig som en af jordemoderstandens pionerer. Ved sin ihærdighed lykkedes det hende at skabe politisk forståelse for jordemødrenes dårlige livsvilkår.

Da DADJ i 1921 valgte JP som foreningens første kvindelige formand, var det med forventninger om, at hun med sine diplomatiske evner og sit forhandlingstalent kunne opnå væsentlige forbedringer for jordemødrene. Men den første periode efter næsten 20 år med mandlige formænd blev problemfyldt, og hun var ikke i stand til at indfri forventningerne, da megen energi blev brugt på interne stridigheder. Trods vanskelighederne talte JP ivrigt jordemødrenes sag over for ministre, rigsdagsmedlemmer og embedsmænd i Sundhedsstyrelsen. Da hun var plaget af sygdom, meddelte hun 1927, at hun ville trække sig fra formandsposten; men på landsmødet blev hun presset til at fortsætte endnu en periode. Imidlertid manifesterede den følelse af afmagt over for de dårlige levevilkår, som mange jordemødre havde i disse år, sig fortsat i en voldsom kritik af formanden og andre bestyrelsesmedlemmer. Her kom JP, som det diplomatiske menneske hun var, til kort over for en meget rabiat fraktion i bestyrelsen med •Gertrud Vedel i spidsen, og efter et mistillidsvotum afgik den samlede bestyrelse i 1930, hvorefter •Anna Herlevsen overtog ledelsen. Langtfra alle jordemødre var enige i kritikken, og som påskønnelse af hendes arbejde blev JP på landsmødet i 1933 valgt til æresmedlem af DADJ. Få måneder senere døde hun. I Tidsskrift for Jordemødre skrev kolleger med varme og taknemmelighed om de forbedringer, hun havde kæmpet så hårdt for, og overjordemoder •Johanne Rødtness citerede JPs bevægede tak for udnævnelsen som æresmedlem af den organisation, som hun havde givet så meget af sin energi og haft så mange bryderier med: “Tak for Dagene, der svandt; selv om der ikke altid var Medvind i vort Arbejde, har vi dog oplevet mange Lyspunkter, som jeg beder Dem mindes.” I 1934 afsløredes på Glostrup Kirkegård en mindesten med inskriptionen: “Den Almindelige Danske Jordemoderforening satte sin første kvindelige Formand dette Minde.”

Foto i Glostrup Lokalhistoriske Arkiv.

W. Nellemose (red.): Danmarks Jordemødre, 1933. Tidsskrift for Jordemødre 20/1933.

Helen Cliff

 
Professioner
Jordemødre · Fagforeningsformænd
 
Organisationer
Den Almindelige Danske Jordemoderforening · Glostrup Kommune · Københavns og Gl. Roskilde Amts Jordemoderforening
 
Emneord
Fagforeninger · Fagforeningspolitik · Fødsler
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne
 
Regioner
Frederiksborg Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon