Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Margrethe Petersen (1878 - 1945)
Petersen, Anne Margrethe

1878-1945, skoleinspektør, politiker.

*20.8.1878 i Ballerup sg., †9.1.1945 i Kbh.

Forældre: sadelmager Lars P. (1848-86) og Ellen Kirstine Nielsen (1851-1924).

MP voksede op i Ballerup uden for Kbh. Efter faderens død i 1886 sad moderen tilbage med fire børn. Senere sagde MP, at moderen havde lært hende “baade Pligten til at arbejde og Glæden ved at arbejde, hun lærte os, at intet var forgæves”. En ældre veninde, der ledede et asyl, inspirerede MP til at gå lærervejen. I 1899 tog hun lærereksamen fra N. Zahles Seminarium og i 1908 faglærereksamen i naturhistorie og kemi. I ungdomstiden blev særlig mødet med reformpædagogen ◊Vilhelm Rasmussen af betydning. 1910-11 supplerede hun sin uddannelse på Danmarks Lærerhøjskole, hvor hun tog årskursus i dansk og sproghistorie. 1899-1902 var hun ansat ved Plenges Realskole i Viborg, fra 1902 ved Kbh.s kommunale skolevæsen.

I 1913 rejste MP med understøttelse fra Kirstine Frederiksens Mindelegat på en længere studierejse til tyske forsøgsskoler og til J. Ligtharts skole i Holland. Ligesom for en anden pædagogpioner •Thora Constantin Hansen, der rejste året efter, blev mødet med den såkaldte arbejdsskole af stor betydning. Da MP vendte hjem, holdt hun 1913-14 foredrag om arbejdsskolen i Pædagogisk Selskab. Efter den tyske reformpædagog P. Petersens foredrag i 1923 arrangerede hun sammen med skoleinspektør ◊G.J. Arvin og læreren ◊Henning Meyer, der senere blev Danmarks første skolepsykolog, studiekredse om reformpædagogik. Denne studiekreds førte til dannelsen af foreningen Den frie Skole. I MPs velformulerede og moderate reformpædagogiske opfattelse gjorde hun sig til fortaler for indførelse af en aktivitetspædagogik, der i samtiden blev betegnet som indførelse af selvvirksomhedsprincippet. Eleverne skulle være aktive, selv opsøge kundskaberne og arbejde på egen hånd eller i grupper. MP beskrev sit brud med den dominerende undervisningsform således: “Klasseundervisning. Den var blevet det enevældige Dogme. Men med den alene groede ingen Selvstændighed, ingen egen Arbejdstrang hos Børnene ... Saa lavede vi Grupper, og her blomstrede Selvvirksomheden.” Samtidig mente hun, at skolerne skulle være voksesteder præget af skønhed og glæde. Som skoleinspektør, fra 1919 på Ny Carlsbergvejens Skole, fra 1934 og til sin død ved Katrinedalsskolen i Vanløse, omsatte MP denne opfattelse i praksis. Hun fik bl.a. oprettet en læsestue, et slags skolebibliotek, på Ny Carlsbergvejens Skole. De første lejrskoler udgik herfra, hvilket hun skrev om i bogen Ud i Naturen, 1935. Hun købte et flygel og arrangerede musikaftener for forældre og større elever, ligesom hun indførte skolebal og fritidsundervisning i træsløjd og musik. Instrumenterne kunne lånes med hjem. Endvidere indførte hun lærerråd på skolen flere år før, det blev påbudt ved lov. Lærerrådets bestyrelse blev valgt af lærerne ved skriftlig afstemning. Endelig forsøgte hun at bryde tidens stramt kønsopdelte skole ved at lade piger og drenge arbejde sammen både i redaktionen af skolens blad, og når de spillede skolekomedie.

MP omsatte også sit pædagogiske syn i en række andre aktiviteter. Hun arbejdede for indførelse af aktivitetspædagogik i småbørnsundervisningen og var sammen med ◊•Dora Sandal-Jeppesen og Sigfred Degerbøl udgiver af læsebogen Svanebogen, 1932. Den fik stor udbredelse og bidrog til at udbrede kendskabet til hendes aktivitetspædagogik. Hun udgav også andet undervisningsmateriale. Allerede i 1924 havde hun udgivet Danske Folkeviser og i 1928 kom Kongedatteren Leonora Christina Ulfeldt og hendes Husbond, som hun blev særlig kendt for. Som skribent og foredragsholder deltog hun engageret i den løbende pædagogiske debat, bl.a. i Pædagogisk Selskab, hvor hun 1935-37 var formand. Hun var desuden aktiv i nordisk samarbejde, hvor hun knyttede nære kontakter med førende pædagogiske personligheder som O. Andersen, F. Berg, Anna Sethne og K. Steenberg. Hun deltog i arbejdet med de store nordiske skolemøder og var med i Foreningen Nordens repræsentantskab. Endvidere var hun medlem af bestyrelsen for Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed 1924-28, primus motor ved stiftelsen af Dansk Natur – Dansk Skole, hvor hun var bestyrelsesmedlem 1931-37, medlem af Børnehjælpsdagens Hovedkomité 1914 og af dens forretningsudvalg 1920-30.

MP var også fagligt og politisk aktiv. Hun var som så mange af de kvinder, der udgik fra N. Zahles Seminarium aktiv i ligestillingssagen. 1910-20 var hun bestyrelsesmedlem i Kbh.s Kommunelærerindeforening og 1919-20 kortvarigt dens formand. Her kæmpede hun bl.a. for indførelse af ligeløn, hvilket blev en realitet med Lønningsloven af 1919. MP skrev om Kvinden i Skolen bl.a. i Kvinden i Danmark, 1942. Hun var desuden medstifter af Skolebiblioteksforeningen af 1917. Fra sin tidligste ungdom var hun medlem af Det Radikale Venstre, og fra 1925 og indtil sin død sad hun i Kbh.s Borgerrepræsentation for partiet. I Borgerrepræsentationen var hun i en årrække en uforfærdet og velformuleret fortaler for sit skolesyn og for, at de socialt svage børns vilkår skulle forbedres. Hun kom derved i et modsætningsforhold både til det dengang traditionelt ledede skolevæsen og til den konservative skoleborgmester ◊Ernst Kaper. Hun fastholdt imidlertid både sit pædagogiske syn og sin sociale og skolepolitiske linie, hvilket gjorde hende særdeles respekteret.

MP var meget arbejdsom. Hun forblev ugift og synes at have haft en stor kreds af kolleger fra skolen og forskellige foreninger omkring sig, der samtidig var hendes venner. De gav ved mange lejligheder udtryk for, at hun var en inspirerende og god samarbejdspartner. Hun ville gerne have fest og glæde omkring sig. På sin 60-års fødselsdag uddelte hun 4.000 karameller i kæmpe kræmmerhuse til børnene.

Foto i KB, Katrinedalsskolen.

Ellen Nørgaard: Lille barn hvis er du?, 1977. Jytte Wexøe (red.): Bogen om NCS, 1988. Københavns Kommuneskole 26/1938, 3/1945. Politiken 14.8.1938, 10.1.1945.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Ellen Nørgaard

 
Professioner
Lærere · Forfattere · Fagforeningsformænd · Kommunalpolitikere · Skoleinspektører · Skoleledere
 
Organisationer
Københavns Kommunale Skolevæsen · Plenges Realskole · Ny Carlsbergvejens Skole · Katrinedalsskolen · Pædagogisk Selskab · Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (se Danske Kvinders Fredskæde) · Dansk Natur - Dansk Skole · Børnehjælpsdagen · Københavns Kommunelærerindeforening · Skolebiblioteksforeningen af 1917 · Det Radikale Venstre · Borgerrepræsentationen
 
Emneord
Udlandsophold · Pædagogik · Folkeskolen · Lærebøger · Faglitteratur · Fagforeningspolitik · Uddannelsespolitik · Politik
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne
 
Regioner
Københavns Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon