Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Sophie Petersen (1837 - 1874)
Petersen, Catharina Sophie Cecilie

1837-74, kvindesagsforkæmper.

*30.5.1837 i Kbh., †15.2.1874 smst.

Forældre: bogholder Ludvig Wilhelm P. (1788-1876) og Dorthea Sophie Bruhn (1797-1869).

SP voksede op i Kbh. som enebarn. Hun var åndeligt søgende og stærkt inspireret af ◊Søren Kierkegaard. I 1861 opsøgte hun filosoffen ◊Rasmus Nielsen for at “lære at tænke”. Hun fulgte hans forelæsninger på Kbh.s Universitet og lærte sig græsk for at kunne læse Det Nye Testamente på originalsproget. Hun studerede også oldnordisk for at kende oprindelsen til det danske sprog.

I 1869 fik SP idéen til at oprette det, der skulle blive kendt som Kvindelig Læseforening (KL). En idealistisk trang til at udbrede åndelige værdier blandt kvinder var hendes bevæggrund. Kvinder skulle have et sted i den store by, hvor de kunne mødes, udvikle sig og arbejde sammen for overordnede mål som fx kvindesagen. I første omgang afholdt hendes faders betænkeligheder hende fra at gå videre med sin idé, men i 1871 fik hun mod til at virkeliggøre sine planer, efter at ◊Fredrik Bajer i avisen Fædrelandet havde skrevet om Läsesalong för Damer, der var åbnet i Stockholm i 1867. Fredrik Bajers hustru ◊•Matilde B. var i 1871 medstifter af Dansk Kvindesamfund (DK), som også havde haft planer om en læsesal for kvinder, men idéen var strandet på grund af økonomiske vanskeligheder. Nu rådførte SP sig med Fredrik Bajer om en dansk pendant til den svenske Läsesalong og opsøgte kvinder fra det bedre borgerskab og kvindebevægelsen for at vinde støtte for sin sag, bl.a. Elise Ploug, der var gift med Fædrelandets redaktør ◊Carl Ploug, ◊•Charlotte Klein, •Marie Rovsing, Jenny Adler og ◊•Natalie Zahle. I begyndelsen af 1872 udsendtes gennem bladene en indbydelse til dannelse af en kvindelig læsesal. Indbydelsen var underskrevet af 55 kvinder og ni mænd. Sagen stødte imidlertid på modstand fra brede borgerlige kredse, hvor man frygtede, at kvinderne ville svigte hjemmene og få emancipatoriske idéer. Derfor gik indsamlingen af pengegaver kun langsomt, men i oktober 1872 var KL en realitet, og foreningen kunne flytte ind i sine første lokaler i Helliggejststræde. SP blev sekretær i bestyrelsen, som i øvrigt bestod af Klein, der blev formand, og Marie Købke, Vilhelmine Sarauw og ◊•Louise Westergaard.

SP arbejdede meget samvittighedsfuldt med at opbygge KLs bog- og tidsskriftbestand, der ved stiftelsen omfattede 1.007 bind. Det var dog svært for hende at samarbejde med de fire andre kvinder i bestyrelsen, hvor hun følte sig misforstået, og da hun var både fysisk og psykisk skrøbelig, måtte hun efter blot et år trække sig ud af bestyrelsen. Kort efter døde hun som 36-årig. Hun testamenterede 150 rigsdaler til KL, og i 1874 gav hendes fader foreningen endnu 200 rigsdaler. SP var pioner for udbredelsen af alsidig læsning til intellektuelt vakte kvinder, og at der var et behov for KL, viste udlånstallet, der omkring århundredskiftet var større end Det Kgl. Biblioteks og Universitetsbibliotekets tilsammen.

Foto i KB.

Illustreret Tidende 52/1897. Husmoderens Blad 39/1897. Kvindestemmerets-Bladet 2/1910.

KLs arkiv i KB.

Helle Hvenegård-Lassen

 
Professioner
Kvindesagsforkæmpere
 
Organisationer
Kvindelig Læseforening
 
Emneord
Biblioteker · Kvindepolitik · Gamle kvindebevægelse
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1860'erne · 1870'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon