Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Sara Rasmussen (1845 - 1920)
Rasmussen, Sara

1845-1920, håndarbejdslærer, forretningsindehaver.

*18.7.1845 i Kbh., †21.12.1920 i Dalum sg.

Forældre: silke- og klædehandler Amsel Nathan Meyer (1803-71) og Esther Anrich (1803-68).

~10.11.1866 med skolebestyrer Peter Christian August R., *8.6.1831 i Kbh., †24.5.1912 i Dalum sg., s. af bud Christen R. og Caroline Grave.

Børn: Sven Aage (1870), Astrid Ingeborg (1874), Asta.

SR voksede op i det dansk-jødiske miljø i Kbh., hvor hendes fader ernærede sig som silke- og klædehandler. Hun fik sin uddannelse på Bendixens Skole for jødiske piger, og her viste hun særlige evner for håndarbejde og tegning. Hendes anlæg var så gode, at hun i de sidste skoleår vikarierede for sine lærerinder. Kniplehåndværket skal hun efter egne oplysninger have lært sig selv ved at studere og pille gamle kniplinger op. Også dette fag var hun særdeles dygtig til at lære fra sig, og hun var på et tidspunkt kniplelærer for 72 kvindelige fængselsfanger.

I 1866 giftede SR sig med den protestantiske jurist Peter R. Det var hendes første brud med den jødiske baggrund. I løbet af de næste ti år fik hun tre børn, der alle blev døbt, dog måtte ægtemanden køre alene til kirken med dem. I 1882 blev det ældste barn, sønnen Sven Aage, sendt i katolsk skole, senere konverterede hele familien til katolicismen. Dette blev en medvirkende årsag til, at SR efterhånden fik status som Europas førende ekspert inden for knipling. Som katolik var det muligt for hende at besøge de klosterskoler i fx Belgien, hvor håndværket stadig udførtes, og hvor man tilbød undervisning. Hendes internationale karriere blev imponerende. Hun virkede som rådgiver ved skolerne i Wien, Budapest og i Reutlingen i Württemberg. I et halvt år studerede hun i Paris med ministeriel støtte. På sine rejser indkøbte hun til Musées Royaux d’Art et d’Histoire i Bruxelles og til Kunstindustrimuseet, hvor hun desuden medvirkede ved museumsdirektør ◊Emil Hannovers store knipleudstilling i 1908.

Lige så bemærkelsesværdig var SRs indflydelse i Danmark. 1877 åbnede hun en forretning i Frederiksberggade 10 med finere håndarbejder. Da kvinder ikke kunne få selvstændigt næringsbrev, blev borgerbrevet udstedt til ægtemanden. I forretningen underviste hun i både hedebosyning og knipling. Samtidig var hun også lærer i Den gensidige Hjælpeforening for kvindelige Haandarbejdere og stod for etableringen af Magasin du Nords broderiafdeling. Året efter udgav hun Haandgjerningsbog for den Kvindelige Ungdom og i 1879 Vejledning i finere Haandarbejder for den kvindelige Ungdom. 1880 skrev hun en lille kniplebog, der omarbejdet og udvidet blev til Kniplebog, 1884, og samme år oversat til tysk. Denne lærebog blev enerådende i næsten 75 år. Sideløbende leverede hun talrige artikler til såvel danske som udenlandske dameblade. Omkring århundredskiftet flyttede hun sin forretning til Amagertorv og lod den indrette efter sidste mode af arkitekt ◊Martin Nyrop. Forretningen fik det moderne navn Nora efter hovedpersonen i Henrik Ibsens Et Dukkehjem, det samme fik en samling broderimønsterhæfter, hun udgav 1894-95. I en periode havde hun over 600 elever og måtte derfor have hjælp af datteren Ingeborg med såvel undervisning som ekspedition.

Ægtefællen flyttede 1909 til Skt. Hedevigsøstrenes hvilehjem på Dalum Kloster, men SR fortsatte både undervisning, skribentvirksomhed og forretning, der dog i hendes sidste leveår flyttedes til hendes private bopæl. Hun døde 1920 på hvilehjemmet i Dalum. SR forekommer at have været langt forud for sin tid. Hun brød med sin baggrund og formåede at være både hustru, moder, kunsthåndværker, skribent og forretningskvinde på en gang. Men uden hjælp og interesse fra familien var det ikke lykkedes. At det blev inden for de kvindelige færdigheder, hun fik sin betydning, er derimod helt typisk for den periode, hvori hun havde sit virke.

 

Pragt & poesi, 1991. Karin Hoffritz: Det københavnske kniplemiljø i de sidste 100 år, 1988. Husmoderens Blad 37/1896.

Karin Hoffritz

 
Professioner
Butiksindehavere
 
Organisationer
Nora
 
Emneord
Håndarbejde · Knipling · Handel · Faglitteratur · Broderi · Undervisning · Internationalt arbejde
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1870'erne · 1880'erne · 1890'erne · 1900'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon