Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Sofie Rasmussen (1864 - 1940)
Rasmussen, Sofie Elise Vilhelmine

1864-1940, skolekøkkeninspektør.

*29.10.1864 i Svendborg, †17.10.1940 i Kbh.

Forældre: skomagermester Jacob Christian R. (*ca. 1831) og Nicoline Hansine Frederikke Feldt (*1833).

Bofælle ca. 1892-1919: skolekøkkeninspektør, kvindesagsforkæmper ◊•Eline Johanne Frederikke Hansen, *22.10.1859 i Assens, †6.1.1919 i Kbh., d. af sejlmagermester Christian Jacob H. og Johanne Margrethe Rasmussen.

SR tog lærerindeeksamen i 1886 fra Beyers, Bohrs og Femmers Kursus, og underviste først i Svendborg og siden som vikar ved Kbh.s skolevæsen, inden hun rejste til Oslo, hvor hun blev uddannet på det norske statskursus for skolekøkkenlærerinder. I 1898 blev hun fast ansat ved Kbh.s skolevæsen. I 1900 fik hun stilling som skolekøkkenlærerinde ved Østre Gasværks Skole, samme år var faget blevet indført i de øverste pigeklasser på seks kbh.ske skoler. I årene, der fulgte, var SR en central person i den kreds af lærerinder, der for alvor fik skolekøkkenundervisningen etableret. Hun samarbejdede bl.a. med skolekøkkeninspektøren for Danmarks Lærerhøjskole ◊•Karen Blicher, og sammen udgav de i 1913 Lærebog i huslig Økonomi for Begyndere, der i generationer havde status som fagets grundbog.

Skolekøkkeninspektøren i Kbh.s kommune ◊•Eline Hansen, som SR i mange år boede sammen med, var en anden nær samarbejdspartner. Da hun døde i 1919, overtog SR hendes stilling og bestred denne indtil 1933. Hun delte sin forgængers opfattelse af skolekøkken som et “centralfag”, der forbandt teori og praksis, og hun understregede sammenhængen mellem fagets undervisning i økonomi, hygiejne og ernæringslære og de traditionelle skolefag som fx regning og naturlære. Gennem sin initiativrige og dygtige ledelse drev hun skolekøkkenet frem til en mønsterinstitution. Ikke alene blev faget indført ved flere af kommunens skoler, undervisningen blev også udvidet til at omfatte flere klassetrin. I 1920 blev husgerning tilbudsfag i 8. klasse, og det følgende år blev det gjort til obligatorisk fag i 6. klasse. 1927 indførtes en ny undervisningsplan for 6.-7. klasse. Den tilstræbte et tættere samarbejde mellem skolens praktiske og boglige fag og var stærkt præget af SRs tanker om skolekøkken som centralfag. Men også på andre leder slog hendes synspunkter igennem.

Den tidlige undervisning i husgerning var baseret på undervisning af eleverne i grupper eller “familier”. Blicher havde imidlertid introduceret laboratorieundervisningen som en ny pædagogisk metode i skolekøkkenet, og i sin tid som inspektør sørgede SR for at indføre og organisere denne undervisningsform i faget. De fysiske rammer for skolekøkkenet måtte udstyres herefter med individuelle arbejdspladser m.v., og både undervisningsformen og de særligt indrettede skolekøkkenlokaler blev gennem SRs indsats kendt langt uden for Danmarks grænser. Gennem studierejser knyttede hun faglige og venskabelige forbindelser til pædagoger i andre lande, og en række af dem blev siden gæster ved de kbh.ske skoler, hvor de studerede hendes fortræffeligt organiserede indsats. Hun var en mester i praktisk arbejde og skabte det faglige grundlag for mange skolekøkkenlærerinder. Hun gav ikke op, før hun havde opnået et fuldt tilfredsstillende resultat, og i samarbejdet med myndigheder og arkitekter forstod hun at overbevise om sit fags store betydning og vigtigheden af at investere i smukke og praktiske skolekøkkener.

Under embedet hørte ledelsen af et fortsættelseskursus og en frivillig ungdomsskole i husholdning. Disse kurser, der var gratis, besøgtes af ca. 1.000 elever om året og fandt sted i kommuneskolernes skolekøkkener. 1926-32 ledede SR en række husholdningskurser, der tog særligt sigte på gifte kvinder og enlige kvinder i eget hjem. Kurserne blev startet på initiativ af flere af de store kvindeorganisationer, men blev udbudt og betalt af kommunen og kom derfor til at høre under SR. Hun tilrettelagde undervisningen efter, hvad der særligt voldte husmødrene problemer, og kurserne fik i hendes tid stadig flere deltagere. Hun havde således hånd i hanke med skolekøkkenundervisningen på alle niveauer i landets største kommune og fik med sin meget veltilrettelagte organisering en omfattende indflydelse på et stort kvindeuddannelsesområde.

SR var medlem af Dansk Kvindesamfund og fulgte med i kvindesagens spørgsmål. Hun var også politisk engageret og sad i 1919-21 i Borgerrepræsentationen for Det Radikale Venstre. Ved siden af sit daglige virke lagde hun dog især sine kræfter i fagligt og socialt arbejde med tilknytning til lærergerningen. Hun var medlem af Kbh.s Kommunelærerindeforenings (KKL) bestyrelse fra 1912 og var dens formand 1917-19 efter ◊•Mathilde Jensen. Hun havde i rigt mål sine kollegers tillid og bidrog aktivt til den vanskeligt opnåede sejr om ligeløn for statsansatte mænd og kvinder, som blev gennemført 1919 efter en sej indsats fra især ◊•Thora Pedersens side. Sammen med Eline Hansen stiftede hun i 1907 KKLs første feriekoloni for svagelige piger, Næs, der kom til at ligge ved Assens, og det blev indledningen til en årelang filantropisk indsats. I årene 1907-25 var hun primus motor for oprettelsen af de mange øvrige kolonier, der siden fulgte, og 1917-25 var hun tillige administrativ leder af foreningens ferie- og svagbørnskolonier. Hun ledede også kommunens skolebespisning, som hun omorganiserede og udvidede i årene under Første Verdenskrig, da mange arbejderfamilier havde trange kår.

SR var en særdeles dygtig faglærer, pædagog og leder, der også havde en dyb, hjertevarm forståelse for både sine elever og det lærerkorps, hun arbejdede sammen med. Hun var stout og værdig og med en sikker myndighed, som gjorde hende til et respekteret forbillede og var også mere end almindeligt afholdt. I 1931 blev hun belønnet med Fortjenstmedaljen i guld for sin omfattende sociale interesse.

 

Kvinden og Samfundet 19/1940, 5/1931, 14/1933. Københavns Kommuneskole 28/1919, 35/1924, 26/1933 og 36/1940.

Lisbeth Haastrup

 
Professioner
Fagkonsulenter · Kommunalpolitikere · Lærere
 
Organisationer
Københavns Kommunale Skolevæsen · Østre Gasværks Skole · Borgerrepræsentationen · Det Radikale Venstre · Københavns Kommunelærerindeforening · Næs Feriekoloni
 
Emneord
Lærebøger · Pædagogik · Udlandsophold · Udenlandske uddannelser · Skolekøkkener · Husholdning · Forvaltning · Kommuner · Politik · Kvindepolitik · Feriekolonier · Socialt arbejde · Hædersbevisninger · Filantropi · Fagforeningspolitik
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne
 
Regioner
Fyns Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon