Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Anne Riising (1926 - )
Riising, Anne Sofie

*1926, landsarkivar.

*19.2.1926 i Otterup sg.

Forældre: læge Jørgen William R. (1893-1975) og sygeplejerske Signe Bartholdy (1890-1965).

Efter i 1943 at være blevet nysproglig student fra Skt. Knuds Gymnasium i Odense valgte AR at studere historie, og i 1951 tog hun som den første kvinde magisterkonferens i faget ved Århus Universitet, hvor især ◊Knud Hannestads undervisning i Middelalderen inspirerede hende. Magisteruddannelsen var en målrettet forskeruddannelse, og AR demonstrerede allerede i studietiden sine forskerevner, da hun 1950 opnåede Kbh.s Universitets guldmedalje for afhandlingen The Fate of Henri Pirenne’s Theses on the Consequences of the Islamic Expansion, publiceret 1952. Hun fik tidligt kontakt til arkivvæsenet, idet hun i flere perioder i studietiden vikarierede ved Landsarkivet for Fyn (LAO). Her fik hun stilling som arkivar i 1953 og blev de følgende 30 år den drivende og fornyende kraft i institutionen. Hendes første selvstændige opgave, udarbejdelsen af Katalog over Karen Brahes Bibliothek, trykt 1956, overskred grænserne for den traditionelle arkivregistrering og var en stor udfordring. Biblioteket, der i 1907 blev deponeret i LAO, indeholder ca. 1.100 håndskrifter fra Middelalderen til begyndelsen af 1700-tallet. AR kom som ingen anden til at kende arkivets samlinger. I 1970 forelå et synligt bevis på denne store viden, da hendes guide over arkivets totale indhold med titlen Landsarkivet for Fyn og hjælpemidlerne til dets benyttelse blev publiceret.

AR efterfulgte i 1972 den konservative og autoritære Carl Lindberg Nielsen på posten som landsarkivar og blev herved den første kvinde, der opnåede chefstatus i det danske arkivvæsen. Med sin demokratiske ledelsesstil og åbenhed over for den yngre arkivargenerations teorier og forslag lykkedes det hende på få år at ændre institutionens faglige profil fra det doktrinære til det eksperimenterende. Der blev foretaget strukturanalyser, udarbejdet typologiske beskrivelser, etableret modelregistraturer og gennemført registreringsforsøg på edb. En række af resultaterne publiceredes i Arkivserien, hvis fem første hefter kom i særudgave som festskrift til AR ved hendes 25-års arkivjubilæum 1978. Serien, der også tjente som undervisningsmateriale ved det nyetablerede kursus i arkivkundskab ved Odense Universitet, fortsatte til 1983 og nåede op på 22 numre. Efter kommunalreformen 1970 deltog AR i udarbejdelsen af den første store kassations- og bevaringsplan for kommunale arkiver, der udsendtes i 1981. I forbindelse med dette arbejde fremkom hun i 1980 med et indlæg i Fortid og nutid om landsarkivernes fremtid, hvor hun slog til lyd for etablering af arkivnævn med repræsentanter for statslige og kommunale myndigheder, universiteternes historiske institutter, lokalhistoriske arkiver og historiske foreninger. Selv engagerede hun sig i en bred og folkelig arkivformidling og holdt beredvilligt foredrag og kurser rundt om på Fyn. 1973-95 var hun medlem af bestyrelsen for Historisk Samfund for Fyns Stift og 1977-85 redaktør af årbogen Historiske studier fra Fyn. Med foredraget Dansk lokaladministration i 1700-tallet på det nordiske historikermøde 1974, publiceret i møderapporten i 1976, bidrog AR til at sætte lokaladministrationen på historikernes dagsorden og var derfor selvskreven som medlem af styringsgruppen, da Statens Humanistiske Forskningsråd det følgende år iværksatte det store forskningsprojekt vedrørende dansk lokaladministration 1660-1868.

Sin egen forskning koncentrerede AR imidlertid om Middelalderen og fik i 1969 som den første doktorgraden i historie ved Odense Universitet med disputatsen Danmarks middelalderlige prædiken. Heri anlyserede hun hele det danske prædikenmateriale fra ca. 1300 til 1500 og gav en bredt anlagt skildring ikke blot af prædikenernes fromheds- og kristendomsopfattelse, men af Middelalderens hele livssyn og udvidede således det kirkehistoriske felt afgørende. 1967-71 var hun lektor i middelalderhistorie ved Odense Universitet. I 1981 bidrog hun til værket om Odense bys historie med bindet Gudsfrygt og oplysning. Hun har endvidere været med til at skrive Odense Katedralskoles historie 1283-1983, 1984, og var 1991 medudgiver af Biskop Hans Mikkelsens dagbøger 1626-41.

I 1985 gik AR på pension fra arkivvæsenet. Via medlemskab af flere bedømmelsesudvalg bevarede hun dog tilknytningen til forskerverdenen. I øvrigt har hun deltaget i Folkekirkens Nødhjælps frivillige arbejde. Med til en karakteristik af AR hører hendes underfundige humor og formidable evne som forfatter af festsange i ◊Per Barfoeds bedste P. Sørensen-Fugholm-stil. I 1975 modtog hun Tagea Brandts Rejselegat.

 

Meddelelser om Rigsarkivet og landsarkiverne, 1961, 1968, 1978. Nordisk arkivnyt 4/1985.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Grethe Ilsøe

 
Professioner
Akademikere · Arkivarer · Doktorer · Forskere
 
Organisationer
Landsarkivet for Fyn · Historisk Samfund · Statens Humanistiske Forskningsråd · Odense Universitet (se Syddansk Universitet)
 
Emneord
Historie · Arkiver · Forvaltning · Stat · Middelalderen
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne
 
Regioner
Fyns Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon