Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Gyrithe Lemche (1866 - 1945)
Lemche, Ellen Gyrithe

1866-1945, forfatter, kvindesagsforkæmper.

*17.4.1866 i Kbh., †3.2.1945 i Lyngby sg., Kbh.s amt.

Forældre: skolebestyrer Hartvig Frisch (1833-90) og Elisabeth Alexandra Mourier (1835-92).

~19.7.1893 med kredslæge Johan Henrich L., *23.8.1863 i Kbh., †22.1.1962 i Lyngby sg., Kbh.s amt, s. af gårdejer Peter Søren L. og Karen Magdalene Jacobsen.

Børn: Karen (1894), Vibeke (1895), Hans Henrik (1897), Birthe (1898), Jørgen (1900), Mogens (1901), Hans Jacob (1902), Hans Martin (1904), Klavs (1905), Niels (1907).

Kvindesagens Moses kalder Beth Juncker sit afsnit om GL i Nordisk kvindelitteraturhistorie, 1993-98. En rammende karakteristik, der både fanger det visionære i forfatterskabets kvinde- og samfundssyn og det store lederpotentiale, hun udviste som frontfigur i Dansk Kvindesamfund (DK) i de bevægede år omkring grundlovsændringen 1915. GL tilhørte på begge slægtslinier det kbh.ske embeds- og handelsbourgeoisi. Sine første leveår tilbragte hun i Store Kongensgade, men familien flyttede i 1872 til Gammel Rustenborg i Lyngby, en villa, hun og hendes mand overtog i 1896. Siden byggede de et nyt hus i Lyngby, hvor de boede resten af deres liv. GL var allerede før udflytningen kommet meget i Lyngby, hvor morfaderen William Coutonne Mourier ejede en gård. Sammen med sine tre søskende fik hun privatundervisning i hjemmet af bl.a. den senere højskoleforstander •Ludi Petersen. I 1887 tog hun studentereksamen fra N. Zahles Skole og begyndte at studere tysk ved Kbh.s Universitet. Det stærkt mandsdominerede miljø afskrækkede hende dog, hun opgav studierne og blev lærerinde ved faderens latin- og realskole Lyceum, hvor hun underviste, indtil hun i 1893 blev gift med lægen Johan L. Ham havde hun mødt som medspiller i en dilettantforestilling, hun havde skrevet teksten til, og hun fortsatte sin forfattervirksomhed i årene fremover. I perioden 1894-1907 fik hun ti børn, hvoraf et døde som toårig. Da hun i et interview i 1933 blev spurgt, hvordan hun havde overkommet at få et barn hvert andet år og udgive en bog de andre, fortalte hun, at hun ofte sad og skrev i familiens sommerhus mandag-fredag og kun tilbragte weekenderne hjemme. Husførelsen blev klaret af ægtefællen med hjælp af gode tjenestefolk, og han, der foruden som kredslæge var kendt for at promenere med barnevogn på hovedgaden i Lyngby, renskrev også hendes manuskripter.

Debutbogen Soedtmanns Jomfruer fra 1898 portrætterede en række beboere på en stiftelse i Lyngby og indledte den linie i forfatterskabet, der med udgangspunkt i selvbiografisk og slægtshistorisk stof beskriver udviklingen på egnen fra afviklingen af det feudale landbrug op til GLs egen tid. Denne lokalhistoriske interesse gjorde hende også til medstifter af Historisk-Topografisk Selskab for Lyngby-Tårbæk i 1927 og til en flittig bidragyder til selskabets årsskrift. For den indsats udnævnte selskabet hende i 1941 til æresmedlem. Allerede i 1899 kom Folkets Synder, et modigt debatindlæg i romanform om den manglende lovgivning og folkeoplysning om kønssygdomme. Bogen var et kvindeligt svar på den sædelighedsdebat, der rasede i 1880’erne, og GL udmærkede sig ved fuldt at anerkende kvinders seksuelle behov, men pointerede, at kærlighed og seksualitet skulle høre sammen. Dermed lagde hun afstand til fx ◊•Agnes Henningsens friere opfattelse af den kvindelige seksualitet. Hovedværket er Edwardsgave, som kom i fem bind fra 1900 til 1912. Det er en klassisk slægtsroman, som gennem en realistisk skildring af to store købmandsdynastier tilbage fra 1700-tallet og frem til samtiden beskriver sammenhængen mellem udviklingen i Danmarkshistorie og familiehistorie. GL udviklede temaet fra Folkets Synder, der var blevet afvist som tendenslitteratur, og fremlagde i Edwardsgaves større panorama den opfattelse, at kønsdrift løsrevet fra ægteskab og forplantning er destruktivt ikke alene for familieforholdet, men også for det samfundsmæssige engagement, der svækkes af den individuelle splittelse. Som et biprodukt af forarbejdet til romanserien kom De Fyrstenberg Bønder, 1905, om bøndernes liv på det bernstorffske gods i Gentofte fra stavnsbåndets ophævelse i 1788 og videre op gennem 1800-tallet.

Kort efter udgivelsen af De Fyrstenberg Bønder indtraf et vendepunkt i GLs liv. Storesøsteren ◊•Vibeke Salicath, der var bestyrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfunds Kbh.s-kreds, fik hende i 1906 med til foreningens landsmøde. De følgende år optrappedes hendes engagement, i 1910 blev hun medlem af fællesstyrelsen, og under ◊•Astrid Stampe Feddersens formandskab 1913-18 var hun DKs chefideolog og daglige leder. Det betød en pause i det fiktive forfatterskab på 14 år, imens hun gjorde en kæmpeindsats for kvindesagen gennem rejse- og mødeaktivitet og som redaktør af medlemsbladet Kvinden og Samfundet 1913-19. Opgaven som DKs kronikør tog GL også på sig, og Dansk Kvindesamfunds Historie gennem 40 Aar, der udkom første gang i 1912 og i revideret udgave i 1939, blev den grundlæggende fremstilling af kvindebevægelsens etablering og indsats i ligeretskampen. Den grundlovsændring, der 1915 indførte kvindevalgret, afventedes med stor utålmodighed i årene forud. GL, der var en gudbenådet taler, krævede under DKs fællesmøde 1912 i en tale på Skamlingsbanken, at der blev indkaldt en kønsblandet grundlovgivende forsamling, så kvinder kunne deltage i formuleringen af deres borgerrettigheder, ligesom mændene havde gjort i 1849. Hun havde i det hele taget ikke tillid til det etablerede politiske systems vilje til at integrere kvinderne og opererede med muligheden for at danne et kvindeparti, hvis de første rigsdagsvalg under den nye grundlov ikke gav et acceptabelt resultat. “Tal ikke derom, tænk altid derpaa,” sagde hun. Resultatet ved valget i 1918 blev en kvinderepræsentation i Folketinget på godt 2%, aldeles uacceptabelt for GL, der i Kvinden og Samfundet desuden beklagede sig over, at ingen af de fire kvindelige folketingsmedlemmer repræsenterede kvindebevægelsen. Men der var ikke opbakning til hendes synspunkter i DK, og det betød, at GL efter landsmødet i 1918, hvor den radikale borgerrepræsentant ◊•Julie Arenholt overtog formandsposten, trak sig fra sine tillidshverv. Trods stor bitterhed over denne sag forblev GL aktiv i DK. Hun var endog landsformand i perioden 1921-22 og blev i 1944 hædret med en udnævnelse til æresmed- lem.

GL har beskrevet sin feministiske position og de konflikter, den skabte, i nøgleromanen Tempeltjenere, som udkom i tre bind 1926-28. Her fortælles også om opvæksten i det nordlige Kbh., ligesom GL tegner et usædvanligt smukt portræt af hovedpersonens ægtefælle, der helhjertet støtter sin kones kvindesaglige engagement trods de afsavn, det medfører for familielivet. Bogen er blevet læst som hendes forsvarsskrift, men den løfter sig over det personlige niveau og er en samtidsskildring af den eksistentielle konflikt mellem at være trofast mod sig selv som individuel kunstner og at give sig selv til fællesskabet i den politiske kamp. Den historiske og litterære interesse blev taget op igen med dagbogsromanen Lotte van Joost, 1924, hvis handling er henlagt til 1700-tallet, og romanserien Strømmen, 1929-32, der følger livet omkring Mølleåen fra Middelalderen og flere århundreder frem. GL tog også i et par fiktive bøger del i samtidsdebatten. Paa godt og ondt, 1924, diskuterer opdragelsesprincipper og Vuggen gaar kommer i 1935 som et indlæg i debatten om børnetilskud. Men den er også interessant, fordi den forsvarer kvinders ret til at få børn uden for ægteskab, og dermed understreger GLs store tiltro til moderskabet som kvindelivets største værdi og væsentligste mulighed for at opnå en selvstændig kvindeidentitet.

Der var bud efter GL fra mange sider, og hun overkom at engagere sig i andre kvindesammenhænge, fx i bestyrelsen for Kvindernes Bygning, hvor hun var formand 1916-29. Også tillidsposter i faglige foreninger påtog hun sig, bl.a. var hun bestyrelsesmedlem i Dansk Forfatterforening 1916-28. GL modtog en række hædersbevisninger for sin usædvanligt bredspektrede og meget betydelige indsats. 1921 blev hun optaget på finansloven, 1927 fik hun Tagea Brandts Rejselegat og 1934 medaljen Ingenio et arti. Året efter hendes død i 1945 afsløredes en bautasten til hendes minde i Sorgenfri Slotspark.

Tegn. fra 1929 af Hans Bendix. Tegn. af H. Jensenius på Fr.borgmus. Foto i KB.

Elisabeth Møller Jensen (red.): Nordisk kvindelitteraturhistorie, 1993-98. Margit Andersen: Gyrithe Lemches forfatterskab, 1983. Torben Brostrøm (red.): Danske digtere i det 20. århundrede, 1980.

Foto i KB.

Privatarkiv i KB, Byhistorisk Samling for Lyngby-Tårbæk Kommune.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Marianne Zibrandtsen

 
Professioner
Forfattere · Kvindesagsforkæmpere · Redaktører
 
Organisationer
Dansk Kvindesamfund · Historisk-Topografisk Selskab for Lyngby-Tårbæk · Kvinden og Samfundet · Kvindernes Bygning · Dansk Forfatterforening
 
Emneord
Skønlitteratur · Gamle kvindebevægelse · Kvindepolitik · Hædersbevisninger · Stemmeret
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon