Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Kistat Lund (1944 - 2017)
Lund, Kîstat

*1944, maler.

*11.10.1944 i Ammassivik, Nanortalik.

Forældre: købmand Bertha L. (*1919) .

~18.1.1978 med lærer Frank Vraa, *28.8.1952 i Hørby sg., Ålborg amt, s. af snedker Christian Laursen Nyskov V. og Eleonora Kirstine Christensen.

Børn: Aka (1968), Milan (1979).

KL er født og opvokset i Ammassivik i Sydgrønland. Fra hun var fire, til hun var 12 år, boede hun hos sine bedsteforældre i bygden, hvor hendes morfader var udstedsbestyrer, mens moderen boede og arbejdede i Qaqortoq (Julianehåb). Gennem barndommen var KL meget sammen med ældre mennesker, og både mormoderen og andre af bygdens gamle fortalte hende de sydgrønlandske sagn, som senere blev en vigtig inspirationskilde i hendes kunstneriske arbejde. Bedsteforældrenes hus var stille, og KL brugte megen tid på at tegne, bl.a. fordi bedsteforældrene ikke ønskede, at hun som de fleste jævnaldrende piger skulle lære det fysisk meget anstrengende skindarbejde. Som 12-årig flyttede hun til sin moder i Qaqortoq, hvor der var bedre muligheder for skolegang, men som de fleste grønlændere i hendes generation måtte hun flytte hjemmefra tidligt for at få en formel uddannelse. 1963 tog hun realeksamen i Nuuk (Godthåb) og 1966 studentereksamen fra Viborg Katedralskole. Mens hun gik i gymnasiet, fik hun støtte fra en af lærerne, som hjalp hende med materialer, og hun begyndte at arbejde mere målrettet med billedkunst.

KL ville egentlig have været arkitekt, men endte med at uddanne sig til folkeskolelærer på Hjørring Seminarium med formning som liniefag. Da hun blev færdig i 1970, blev hun ansat ved det grønlandske skolevæsen. Siden 1975 har hun arbejdet som lærer i den sydgrønlandske by Narsaq afbrudt af nogle orlovsperioder, hvor hun helt har helliget sig sit kunstneriske arbejde, samt et årskursus ved Danmarks Lærerhøjskole 1986-87, hvor hun sideløbende modtog undervisning i maleri hos billedkunstneren Karin Nathorst Westfeldt. Bortset fra dette kursus og undervisningen i formning er KL autodidakt, og hun har gennem årene eksperimenteret meget med både billedindhold og materialer. Siden debuten i 1974 har hun udstillet sine værker på separatudstillinger i Grønland, Island og Danmark, ligesom hun har deltaget i adskillige gruppeudstillinger i Grønland, Danmark, det øvrige Skandinavien, Canada, Alaska, Tyskland og Japan, herunder udstillet på Den Nordiske 1986-92. KL er en meget produktiv og alsidig billedkunstner, der både har arbejdet med grafik, oliemaleri, akvarel, pastelmaleri, papirklip, relieffer samt forlæg til gobelinvævninger. Motiverne henter hun fra den sydgrønlandske natur og fra den grønlandske sagnverden. I de senere år har hun dog også eksperimenteret med abstrakte malerier udført med airbrush. Desuden har hun tegnet frimærker og messehageler og illustreret flere børnebøger. Trods anerkendelse både i Grønland og internationalt har hun til en vis grad stået i skyggen af den anden store kvindelige billedkunstner fra samme generation ◊•Aka Høegh, som i højere grad har været i mediernes søgelys.

I Grønland er KL ikke mindst kendt for sine udsmykninger af offentlige rum. Både de grønlandske kommuner og Grønlands Hjemmestyres institutioner benytter i vid udstrækning grønlandske kunstnere til at sætte præg på mødelokaler, aulaer og andre rum, som landets borgere færdes i. KL har udført mange sådanne udsmykningsopgaver, bl.a. metalrelieffet Grønlandsk fodbold til Narsaq Idrætshal, 1982, det bemalede trærelief Havets rigdom til Inuili (Levnedsmiddelskolen) i Narsaq, 1988-89, samt trærelieffet Sagnet om nordlyset til Pituffik (Thule Air Base), 1988-89. I udsmykningsopgaverne og som farvekonsulent for nybyggeri har hun formået at indgå i et samspil med de tekniske krav, som arkitekturen stiller. I Danmark har hun udsmykket retslokalet i Østre Landsrets 3. afdeling, hvorunder Grønland hører, bl.a. med trærelieffet Trommedans, 1990. I reliefferne henter hun sin inspiration i de myter og kulturelle træk, som er relevante for den pågældende institution. I Østre Landsret har hun fx brugt trommedansen, der repræsenterer den traditionelle grønlandske måde at afgøre stridigheder på. Malerierne og gobelinforlæggene er derimod især naturskildringer med monumentale forenklede linier og ofte i tre felter som et triptykon.

KL har beklædt forskellige tillidsposter i grønlandsk kulturliv, bl.a. som medlem af bestyrelsen i Narsaq kommunes museumsudvalg fra 1980, af Kulturhuset i Qaqortoq fra 1983 og af Grønlands Hjemmestyres Kulturråd fra 1987. I 1989 modtog hun Grønlands Hjemmestyres Kulturpris sammen med malerkollegaen Høegh, og 1997 blev hun udnævnt til ridder af Dannebrogordenen. Med sine kunstværker har KL bidraget til at øge kendskabet til moderne grønlandsk kultur udadtil. Indadtil i Grønland har hendes arbejde været med til at skabe sammenhæng mellem den grønlandske sagnlitteratur og det moderne samfund.

 

Kunst i Østre Landsret, 1994. Bodil Kaalund: Grønlands kunst, 1990.

Birte Hedegaard Christensen

 
Professioner
Malere · Lærere
 
Organisationer
Narsaq kommune · Kulturhuset i Qaqortoq · Grønlands Hjemmestyres Kulturråd
 
Emneord
Billedkunst · Grønland · Hædersbevisninger · Folkeskolen
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1970'erne · 1980'erne · 1990'erne
 
Regioner
Grønland
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon