Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Anna Lund Lorentzen (1913 - 2007)
Lund Lorentzen, Anna

*1913, kollaboratør.

*19.6.1913 i Holsted sg.

Forældre: ølhandler Niels Nielsen og Dagmar Ulrikke Pedersen

~9.5.1931 (b.v.) med tapetserer Henry Christian Lund, *9.1.1911 i Vejle, †15.12.1977 smst, s. af cigarmester Johannes Christian L. og Marie Vedel. Ægteskabet opløst 1935.

~1948 med Jørgen Børge Axel Lorentzen, *6.8.1915 i Brøndbyøster sg., †10.5.1949 i Kbh., søn af ekspeditrice Augusta Sofie Olsen.

ALL og •Grethe Bartram blev som de eneste kvinder dømt til døden under retsopgøret efter den tyske besættelse af Danmark. Mod sin vilje blev ALL benådet og kom til at afsone den livsvarige straf indtil 1956, hvor hun blev løsladt.

ALL tog en uddannelse i restaurationsfaget og arbejdede i denne branche fra sit 18. år. I en ung alder indgik hun et ægteskab, som ikke holdt længe. Allerede i midten af 1930’erne fattede hun sympati for nationalsocialismen og var tyskvenligt indstillet uden dog nogensinde at melde sig ind i Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti. I 1943 forelskede hun sig stærkt i den to år yngre Jørgen Lorentzen, og de flyttede sammen. Han var medlem af det danske nazistparti og tog i 1944 tjeneste i det tyske efterretningspoliti E.T., hvor han hurtigt blev leder af en aktionsafdeling, som fik tilnavnet Lorentzenbanden. Efter i kort tid at have været ansat som sekretær i E.T. blev ALL fuldt medlem af Jørgen Lorentzens afdeling, der havde til opgave at foretage anholdelser, gennemføre foreløbige afhøringer af personer med tilknytning til modstandsbevægelsen og afhente illegale lagre, når de blev opdaget. Gruppen arbejdede meget effektivt og foretog mellem 600 og 800 anholdelser i perioden fra december 1944 til maj 1945. Under anholdelser og afhøringer anvendte gruppens medlemmer vold og forestod egentlige mishandlinger; de videregav mange anholdte til det tyske sikkerhedspoliti og udførte flere drab i forbindelse med anholdelser eller gengældelsesaktioner. ALL deltog overordentlig aktivt i afhøringerne, opfordrede og opmuntrede til mishandlinger, som hun også selv udførte. Under retssagen efter Besættelsen vurderede man, at hun havde været Jørgen Lorentzens højre hånd og næstkommanderende.

Da Befrielsen kom 5. maj 1945, stak hun og Jørgen Lorentzen af sammen med flere af gruppens medlemmer og gemte sig i et sommerhus i Asserbo. De blev imidlertid opdaget af modstandsbevægelsen, som arresterede dem under en voldsom ildkamp, hvorunder ALL blev såret og mistede sin højre arm. Ved Kbh.s Byret blev hun i 1947 dømt til døden sammen med ni af gruppens medlemmer. Resten fik fra livsvarigt til otte års fængsel. Under den efterfølgende ankesag ved landsretten forholdt ALL sig helt tavs efter at have udtalt, at hun mente sig dømt på forhånd. Efter at landsretten havde stadfæstet dommene, appellerede alle de dødsdømte bortset fra ALL til Højesteret. Det var ikke, fordi hun angrede, men hun fandt en livsvarig fængselsstraf grusommere end dødsstraf og ønskede at følge sin elskede Jørgen Lorentzen, som hun regnede med ikke ville blive benået, i døden. I Danmark var der ikke siden 1861 henrettet en kvinde, og Justitsministeriet fandt, at henrettelsen af en kvinde ville føles stødende i store dele af befolkningen og være pinlig og ubehagelig for dem, der skulle udføre eksekutionen. ALL anmodede imidlertid om, at dommen blev fuldbyrdet og henviste bl.a. til, at loven måtte være lige for mænd og kvinder. Hendes ønske blev ikke imødekommet, og straffen blev ændret til livsvarigt fængsel. Kort tid inden Jørgen Lorentzen blev henrettet i maj 1949, indgik ALL ægteskab med ham, og hun afsonede sin straf indtil 1956, da hun blev løsladt. Hun udvandrede til Tyskland, hvor hun skabte sig en ny tilværelse som tysk statsborger og modtog krigsinvalidepension fra den tyske stat. Hun engagerede sig stærkt i humanitært hjælpearbejde for krigsskadede børn og blev kendt for dette arbejde under tilnavnet The Angel of Mercy of Children.

Foto i Frihedsmus.

Nina Bisgaard: Kvinder i modstandskampen, 1986. Ditlev Tamm: Retsopgøret efter besættelsen, 1984.

Anette Warring

 
Professioner
Kollaboratører
 
Organisationer
E.T.
 
Emneord
Anden Verdenskrig · Retssager · Angiveri · Kriminelle · Emigranter
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1940'erne
 
Regioner
Ribe Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon