Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Hedda Lundh (1921 - 2012)
Lundh, Hedda

*1921, modstandskvinde, lektor.

*28.9.1921 i Korsør.

Forældre: redaktør, bogtrykker Theodor Lundh-Jensen (1884-1952) og Alpha Tusnelda Emilie Winckler (1887-1973).

~28.12.1940 med overinspektør Carl-Einar Maaløe, s. af direktør Johannes Christian Urban M. og Karen Christine Haarder. Ægteskabet opløst 1947.

~18.2.1961 (b.v.) med teaterkritiker ◊Svend Erichsen, *17.11.1903 i Kbh., †29.9.1984 i Birkerød sg., s. af forlagsboghandler ◊Christian Julius E. og Karen Rita Bentzen. Ægteskabet opløst 1963.

Børn: Bo (1954).

HL voksede op i et middelklassehjem på Sjælland. Som den sidstfødte i familien fik hun i barndomsårene større frihed end sine to ældre søstre. Hun var faderens “dreng”, en af 1920’ernes drengepiger, havde kortklippet hår, klatrede i træer og gik til spejder, alt sammen med forældrenes accept og opbakning. Igennem sin opvækst fik hun en bevidsthed om, at der ikke var forskel på, hvad de to køn måtte og kunne udrette, og med denne bevidsthed som rettesnor har hun levet sit liv.

HL fik sin studentereksamen i 1940 fra Aurehøj Gymnasium et par måneder efter de tyske troppers besættelse af Danmark, begyndte herefter at studere litteratur på Kbh.s Universitet og giftede sig sidst på året. I sommeren 1942 flyttede hun med sin mand til Århus, hvor han havde fået arbejde, og det blev i denne by, at hun for alvor blev involveret i modstandskampen. Hun havde i en kort periode deltaget i fremstilling af illegale blade i Kbh., og få uger efter ankomsten til Århus kom hun i kontakt med en lokal modstandsgruppe. Forbindelsen til miljøet fik hun på universitetet i Århus, hvor hun videreførte sine studier. Denne gruppe fremstillede også blade, men de illegale aktiviteter greb hurtigt om sig. HL blev aktiv som jernbanesabotør i en sabotagegruppe, der bl.a. rummede hendes mand og adskillige studerende fra universitetet, og snart blev hendes hjem brugt til opbevaring af sprængstoffer og nødovernatning for folk, der var gået under jorden. Hendes gruppe var på dette tidspunkt meget selvstændig. Senere blev den via en lokal storsabotør tilknyttet en større modstandsorganisation for til sidst at komme under engelsk kommando. Udviklingen fra egenrådigt at planlægge aktionerne til at være en del af et større netværk var almindelig for sabotagegrupperne, men HLs gruppe var bemærkelsesværdig på grund af sin kønssammensætning og arbejdsfordeling. Foruden hende selv talte den også en anden kvinde, og de to planlagde og udførte de forskellige aktioner på lige fod med mændene, og denne struktur opretholdtes, også da gruppen blev underlagt ledelse ovenfra. At HL via sabotageaktionerne opnåede stor viden om sprængstof understregedes af, at hun i 1944 blev bedt om at være sprængstofekspert for en anden modstandsgruppe, der ganske unikt udelukkende bestod af kvinder. Efter ordre fra England forberedte kvindegruppen under HLs ledelse en storstilet aktion mod telefonnettet i Århus, men aktionen blev dog afblæst inden udførelsen på grund af invasionen i Normandiet og verdenskrigens videre forløb.

HL fik med sine aktiviteter i modstandskampen mere indsigt og ansvar end flertallet af de kvindelige frihedskæmpere. I foråret 1944 fungerede hun som telefonkontakt i modstandsorganisationen, således at en del kommunikation kom til at foregå via hende, og hun var den eneste, der vidste besked med, hvornår folk skiftede tilholdssted, og hvor de opholdt sig. Herved kunne man i en tid, hvor Gestapo var i færd med at optrevle store dele af modstandsbevægelsen i Jylland, reducere risikoen for, at anholdte talte over sig. Men ordningen betød samtidig, at HL kom til at besidde en større viden end sine kammerater, og at det ville være fatalt, hvis hun blev taget af tyskerne. I juli 1944 undgik hun og hendes mand ved tilfældighedernes spil en omfattende tysk aktion, hvor hovedparten af deres sabotageorganisation og hendes kvindegruppe blev arresteret. Kort tid herefter lykkedes det dem at flygte til Sverige, hvor de opholdt sig indtil Befrielsen i maj 1945.

Efter krigens afslutning genoptog HL sine universitetsstudier og blev i 1952 mag.art. i litteratur. Samtidig var hun freelancejournalist, 1949-60 med bopæl i Paris, hvor hun dækkede kulturstof for Social-Demokraten og arbejdede for den danske ambassades pressetjeneste, ligesom hun underviste ved parisiske gymnasier. I 1962 ansattes hun som adjunkt ved sit gamle gymnasium Aurehøj. Med sin stærke udstråling og et særegent intuitivt pædagogisk talent blev hun en sent glemt lærer, der kunne gøre litteraturundervisningen umådelig spændende. Hun var i slutningen af 1970’erne blandt initiativtagerne til, at der i Dansklærerforeningen blev afholdt en række kvindekurser, som banede vejen for nye metoder i undervisningen. Desuden har hun i tilknytning til fredsorganisationen Nej til atomvåben udarbejdet undervisningsmateriale til brug i gymnasiet, bl.a. Tiden har travlt, 1987, og publiceret undersøgelser af behandlingssystemet for landsforeningerne Sind og Pårørende til sindslidende, bl.a. Udskrevet B og hvad så?, 1991.

I årtier undgik HL at tænke på eller tale om sit liv under Besættelsen. I begyndelsen af 1990’erne fik hun i samtale med en psykiater at vide, at mange modstandsfolk med alderen kom til at lide af søvnløshed og depression, og selv følte hun sig unormalt træt. Disse oplysninger fik hende til at søge pension fra Frihedsfonden, og i denne anledning måtte hun konstatere, at hendes egen og modstandskvindernes historie generelt var blevet reduceret til et billede af den omsorgsfulde værtinde, der stoppede sokker og passivt ventede på, at manden skulle vende hjem fra sine store bedrifter. Hun fandt da tiden moden til at give sin version af begivenhederne. Beslutningen resulterede i et program i Danmarks Radio, dediceret til de anonyme kvinder, der var aktive under Besættelsen, men er blevet glemt i værkerne om modstandsbevægelsen. Udsendelsen blev sendt på befrielsesdagen i 1995 under titlen En kvindelig jernbanesabotør.

Foto i KB.

Emil, maj 1995.

Iben Vyff

 
Professioner
Modstandskvinder · Akademikere · Lærere
 
Organisationer
Aurehøj Statsgymnasium (se Ingeborg Helms Skole) · Social-Demokraten (se Aktuelt og Det Fri Aktuelt)
 
Emneord
Anden Verdenskrig · Modstandsbevægelsen · Litteraturvidenskab · Udlandsophold · Internationalt arbejde · Journalistik · Gymnasieskolen
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne
 
Regioner
Vestsjællands Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon