Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Line Luplau (1823 - 1891)
Luplau, Nicoline (Line) Christine

1823-91, kvindesagsforkæmper.

*22.4.1823 i Mern sg., †10.9.1891 på Frbg.

Forældre: sognepræst Hans Christian Monrad (1780-1825) og Ferdinandine Henriette Gieertsen (1783-1871).

~11.12.1847 med sognepræst Daniel Carl Erhard L., *23.4.1818 i Ringsted, †15.3.1909 på Frbg., s. af sognepræst Heinrich Daniel L. og Elisabeth Marie Haderup.

Børn: ◊•Marie (1848).

I 1917 blev maleren Marie L.s gruppebillede af kvindevalgretskampens pionerer ophængt i rigsdagsbygningen. Maleriet viser en konstellation af mænd og kvinder, alle placeret som baggrund og i betragteligt mindre format end dets dominerende og monumentale forgrundsfigur, identisk med kunstnerens egen moder LL. Moderen havde, mente datteren, ikke fået det politiske eftermæle, hun havde fortjent, især inden for Dansk Kvindesamfund (DK).

LL var hvidhåret, før hun for alvor begyndte at handle ud fra mange års opsparet frustration over ikke at besidde grundlæggende menneskerettigheder på grund af sit køn. Det var følelser, der oprindelig var blevet vakt af den litterære fejde i kølvandet på ◊•Mathilde Fibigers roman Clara Raphael, 1851. Præstedatteren LL, der blev faderløs som toårig, giftede sig ind i en præstefamilie. Hendes ægtefælle var i årene 1845-53 institutbestyrer i Hillerød, før han lod sig ordinere som præst og fik kald i Sønderjylland. Krigen i 1864 fik familiære konsekvenser, da nederlaget indebar afskedigelser af danske præster i de erobrede dele af Slesvig-Holsten. Parret drog da til roligere forhold i Varde 1866-88, hvor LL blev medstifter af en filantropisk hjælpeforening for fattige. Som en af landets første kvinder holdt hun her tale ved en grundlovsfest.

I 1872 var LL blevet medlem af DK, og nogle år senere blev også enebarnet Marie og ægtefællen medlemmer. Som provinsmedlem i en af kvindesagens “døde” egne begyndte hun fra ca. 1880 at indbyde foredragsholdere fra DK. Hun hørte til DKs oppositionelle røster, som i 1887 nedlagde protest imod, at styrelsen havde givet foreningens bladredaktør ◊•Elisabeth Grundtvig lov til at holde foredrag om det sædelige lighedskrav. Sædelighedsspørgsmålet henhørte efter hendes mening ikke under DKs revir. Hun anså styrelsens accept af foredraget for uklog, og ville ikke selv ytre sig om et sådant emne i fuld offentlighed. LLs kvindepolitiske hjertesag var kvinders stemmeret og valgbarhed. I 1888 kunne hun aflevere en fortegnelse med 1702 kvindenavne fra hjemegnen til støtte for ◊Fredrik Bajers forsøg på i Rigsdagen at vinde gehør for kvinders kommunalvalgret. Men den DK-initierede adressebevægelse, som sluttede op bag Bajers forslag, blev 1888 atter nedstemt. Som medlem af DKs interne opposition støttede hun Kvindelig Fremskridtsforening (KF), oprettet 1885. 1886 sad hun i nogle måneder i dens bestyrelse under ◊•Matilde Bajers lederskab. Samme år flyttede hun til hovedstaden i forbindelse med ægtefællens pensionering. Hun blev en af medindbyderne til KFs afholdelse af det første nordiske kvindesagsmøde i Kbh. 1888. Kvinders politiske valgret var et af mødets fire hovedtemaer, der blev introduceret af LL og ◊•Johanne Meyer, som nu anslog en radikaliseret tone med skærpede krav på kvindevalgretsområdet. LL anså kvinders repræsentation i Rigsdagen som afgørende for at sikre en reformlovgivning i kvinders favør og valgret som et retfærdigt ligestillingskrav, de allerede magtede at leve op til. Sammen med Matilde Bajer, herreskrædderen Anna Nielsen og forfatteren •Massi Bruhn gik LL ind i redaktionen af KFs blad Hvad vi vil med Meyer som hovedredaktør.

LLs forhold til KF og dets formand blev stærkt afkølet, da hun sammen med •Louise Nørlund, hendes allierede i DK, i 1889 stiftede Kvindevalgretsforeningen (KVF). KVF havde såvel den politiske og kommunale stemmeret som valgbarhed for kvinder på programmet. Med foreningen ønskede LL også at bryde med KFs organisationsprincip, der kun optog kvinder som medlemmer, for at føre stemmeretskampen frem på et kønsblandet grundlag. Målet var at få skabt enkeltsagsforeninger for kvindevalgretten landet over. Ved sin lancering fik foreningen især støtte fra en række mandlige socialdemokrater og Venstrepolitikere, fra venstreliberale kvinder og fra “røde” arbejderkvinder fra fagbevægelsen. Med det nye foreningsudspil medvirkede hun til, at Matilde Bajer trak sig som KFs formand, bl.a. i skuffelse over, at LL havde løsrevet et kvindepolitisk tema, som Bajer gerne havde set som en af KFs mærkesager. KVF gjorde heller ikke LL populær blandt DKs ledere. Frem for at splitte kvindekampen opfattede LL KVF som et stimulerende incitament og en bedre model end organisationer med bredere kvindesagsprogrammer som DK og KF.

LLs energi og handlekraft blev i perioder undergravet af indre konflikter og en nervesygdom. Hendes direkte, undertiden noget stive facon vakte stærke følelser, men gav hende ikke mange nære kvindepolitiske venner. Foråret 1891 måtte hun forlade formandsposten i KVF af helbredsmæssige årsager. LL, der ikke nærede forhåbninger om at se sine politiske ønsker opfyldt i sin egen levetid, blev afløst som formand af medkombattanten Nørlund. Efter foreningens opløsning 1898 forsøgte Nørlund i samarbejde med bl.a. Marie L. at forny den alliance mellem arbejderklassens, borgerskabets og mellemlagenes kvinder, som LL havde lagt op til. LL, der selv betragtede sig som politiker, var ligeglad med, om hun som kvindesagsforkæmper fik etiketten Venstrekvinde eller socialdemokrat hæftet på sig, bare hun ikke blev kaldt Højresympatisør. På kirkegården vajede fagforeningskvinders røde faner ved hendes jordfæstelse.

Mal. fra 1870 af Marie Luplau i Varde Mus.

Lis Højgaard: Bidrag til den danske kvindebevægelses historie 1870-1900, 1977. Ellen Strange Petersen (red.): Kvinderne og valgretten, 1965. Gyrithe Lemche: Dansk Kvindesamfunds Historie gennem 40 Aar, 1939. Hvad vi vil 38/1891. Kvinden og Samfundet, 1891, s. 161-165, 11/1915.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Tinne Vammen

 
Professioner
Kvindesagsforkæmpere
 
Organisationer
Dansk Kvindesamfund · Kvindelig Fremskridtsforening · Hvad vi vil · Kvindevalgretsforeningen
 
Emneord
Gamle kvindebevægelse · Kvindepolitik · Stemmeret
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1870'erne · 1880'erne
 
Regioner
Storstrøms Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon