Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Gerda Ploug Sarp (1881 - 1968)
Ploug Sarp, Gerda

1881-1968, tegner.

*8.12.1881 i Kbh., †16.5.1968 i Ballerup sg.

Forældre: fuldmægtig Johan Daniel Sørensen (1844-1922) og Lovisa Theresia Ploug (1844-1923).

~7.10.1910 med maler Otto Sørensen, *6.6.1885 på Frbg., †14.11.1945 i Kbh., s. af skoleinspektør Peter Frederik S. og Marie Christine Vilhelmine Behrens.

Børn: Jørgen Helge (1913).

Navneforandring til Sarp i 1916.

I skoletiden tegnede GPS portrætter af sine lærere, som ikke havde noget imod denne kunstneriske udfoldelse i dansk- og matematiktimerne. Allerede dengang vidste hun, at hun ville være kunstner, helst maler. Så tidligt som 1895 tegnede hun en serie julekort for Levisons papirfabrik, og hun begyndte på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder, før hun var fyldt 14 år. Her fulgte hun maleren ◊Erik Henningsens undervisning 1896-1903 og deltog 1902 i en studierejse til Belgien, Frankrig og Tyskland. Hun befandt sig godt blandt kammeraterne på skolen, men forlod den efter at have taget tegnelærerindeeksamen. En kort periode underviste hun i tegning; eleverne syntes ikke, hun var en rigtig lærer, da hun var så ung og fuld af godt humør. I 1903 blev hun optaget på Kunstakademiets malerskole hos ◊Viggo Johansen og fulgte undervisningen indtil 1907 uden at tage afgang. Samme år udstillede hun akvareller på Kunstnernes Efterårsudstilling.

På Kunstakademiet havde GPS mødt sin kommende mand maleren Otto Sørensen. Seks år efter brylluppet tog de begge i 1916 navneforandring til Sarp. Som en af de få kvindelige kunstnere fra perioden kom GPS ikke til at stå det mindste i skyggen af en ægtemand, som også var maler. Flere gange udstillede de sammen, bl.a. i Kleis’ Kunsthandel 1919 og Den frie Udstillings tilbygning 1936, og avisernes anmeldere skrev hver gang mere om hendes tegninger end om hans malerier. Han på sin side støttede sin kone på alle måder og hjalp gerne med at hænge hendes værker fordelagtigt op på udstillinger.

GPS ville oprindeligt have været maler, men fik ikke megen tid til maleriet, da hun tidligt begyndte at blive en efterspurgt illustrator til bøger og ugeblade, især Illustreret Tidende. Fra 1909 arbejdede hun som tegner ved den Ferslewske presses aviser, bl.a. Nationaltidende og Dagens Nyheder, og leverede aktuelle tegninger fra begivenheder i Kbh. Enten hun tegnede ved bestyrelsesmøder, forsvar for doktordisputatser, i Rigsdagen eller i retssale, evnede hun at karakterisere hovedpersonerne og gengive stemningen ved begivenheden. Tegningerne blev udført i tusch, kul eller blyant. I starten var det ikke så nemt at være kvindelig bladtegner, men GPS, som var lille af vækst, lærte snart at komme frem i første række mellem de mandlige kolleger og reportere. Hun masede simpelthen frem og råbte med kold og saglig stemme “Tillader De – Tillader De!” I 1915 blev hun fast tilknyttet Berlingske Tidende og udvidede efterhånden sit virkefelt ved også at tegne portrætter til interview og illustrationer til teater- og operaanmeldelser. I mange år havde hun sin faste plads i Det Kgl. Teater. Flere skuespillere og sangere foretrak at blive tegnet af GPS. Nogle kunstkritikere mente, det var fordi, hun forskønnede sine modeller; selv mente hun, at hun altid først så de smukkeste træk ved et menneske, og at det var forkert af en tegner, som skulle levere en illustration til en reportage, at karikere sine modeller.

Foruden avis- og bladtegninger nåede GPS også at illustrere en del bøger, bl.a. ◊Fr. Paludan-Müllers Adam Homo, 1928, ◊H.C. Andersens Lykke-Peer, 1929, og ◊Kaj Munks Os bærer den himmelske Glæde, 1934. I disse illustrationer ses som i bladtegningerne den teknisk sikre gengivelse af mennesker og miljø, men samtidig er det tydeligt, at GPS her har haft god tid til at overveje og tolke de følelser, som forfatterne udtrykte. I 1926 tegnede hun dekorationer og kostumer til Scala-Teatrets opførelse af H.C. Andersens Ole Lukøje. Ind imellem tegnede hun også bogomslag, bl.a. til den svenske forfatter Selma Lagerlöfs bøger General Lövenskjolds Ring, 1925, og Anna Svärd, 1928, og til ◊•Ingeborg Vollquartz’s Lillian-bøger. I 1916 modtog hun akademiets tegnerpris, 1936 et legat fra Tuborgfondet, som blev brugt til en rejse til England, og i 1938 muliggjorde Tagea Brandts Rejselegat en studietur til Sydeuropa og Nordafrika.

Under den tyske besættelse af Danmark blev GPS og hendes mand i oktober 1944 taget som gidsler, da en af deres venner var eftersøgt af Gestapo. De blev først anbragt i Vestre Fængsel, dernæst i Frøslevlejren, hvor de sad interneret til marts 1945. Under opholdet forsøgte GPS at holde modet oppe og ikke lade sig kue. I forbindelse med julen stod hun for en stor del af kvindebarakkens udsmykning, og nytårsaften spillede hun Mester Jakel-teater for de andre kvinder. GPS skrev og tegnede under opholdet og fik smuglet papirerne ud. Efter Besættelsen udgav hun i 1945 Kvinder i Bur, en kort, men rigt illustreret bog, der giver en intens førstehåndsberetning om hendes fængselsophold.

GPS fortsatte som illustrator og teatertegner, til hun var over 75 år gammel. I dag kan nogle af hendes billeder til noveller og ungpigebøger virke gammeldags og sødladne, mens teatertegningerne stadig er fine eksempler på, hvordan en hurtigt opfattende og hurtigt tegnende kunstner kan fange det væsentlige i en stor skuespillers fremtræden. Hun blev i 1952 udnævnt til æresmedlem af Foreningen af Danske Bladtegnere. I 1961 afholdt hun en stor retrospektiv udstilling i Den frie Udstillings tilbygning, hvor hun primært viste portræt- og teatertegninger. GPS nåede at tegne de fleste berømte mennesker i sin tid, især danske, men også mange udenlandske. En del tegninger findes i dag på danske museer.

Tegn. fra 1909 af Axel Nygaard.Tegn fra 1961 af Otto Christensen. Foto i KB.

Hans Edvard Nørregård-Nielsen: Avisens håndskrift, 1983. Berlingske Tidende 20.5.1968.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Lisbeth A. Lund

 
Professioner
Tegnere · illustratorer
 
Organisationer
Berlingske Tidende · Nationaltidende · Dagens Nyheder
 
Emneord
Aviser · Portrætter
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon