Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Hedvig Post (1873 - 1950)
Post, Hedvig Catharine Lorenzen

1873-1950, sygeplejerske.

*7.8.1873 i Fåborg, †19.2.1950 i Kbh.

Forældre: lærer Nis L. P. (1833-1912) og Maren Catrine Bager (1837-1917).

I en alder af 31 år begyndte HP 1904 som sygeplejeelev på Kommunehospitalet, tre år senere blev hun ansat på hospitalets fjerde mandsafdeling, hvor hun var, til hun i 1918 blev plejemoder på Welanderhjemmet. Hun kom hurtigt ind i fagligt foreningsarbejde, inspireret af kampen for forbedring af sygeplejerskers arbejds- og lønforhold. Således var hun medstifter og første formand for Kbh.s Kommunale Sygeplejerskeforening (KKS) 1916-43. HP ønskede på grund af jobskifte ikke genvalg til formandsposten i 1918, men da ingen i foreningen ville acceptere hendes afgang, fortsatte hun.

KKSs mærkesager var bedre løn- og boligforhold, nedsat arbejdstid, pension samt ret for gifte sygeplejersker til at fortsætte med at arbejde. I HPs formandsperiode voksede medlemsgrundlaget fra ca. 400 til 900. KKS fik forhandlingsret i 1922, og HPs forhandlingsmetode gik ud på at tage direkte kontakt med den ansvarlige myndigheds øverste leder, således havde hun møder med bl.a. statsminister ◊Th. Stauning. Desuden var hun dygtig til at bruge dagspressen i forhandlingssager, hvor det kunne være en fordel at have offentlighedens opmærksomhed. HP var fra stiftelsen i 1920 aktiv i Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden, blev næstformand 1934-35 og kasserer 1935-45. Derudover var hun medlem af Dansk Sygeplejeråds (DSR) bestyrelse fra 1934 til 1940, fra 1936 tillige af bestyrelsen for DSRs rekreationshjem i Vedbæk.

I 1918 blev HP opfordret til at blive leder af sygeplejen, såkaldt plejemoder, på det i 1916 oprettede Welanderhjem, en selvejende institution ved Bispebjerg Hospital, som behandlede og plejede børn med medfødt syfilis. Bestyrelsens argumenter for at anbefale HP var, at hun var troværdig, stabil og en dygtig sygeplejerske. Det var kvalifikationer, der var i høj kurs på hjemmet, der trods sin korte historie allerede havde bedt to ledere tage deres afsked. HP levede op til forventningerne, hun var en dygtig administrator, som forstod kulturen i den lille institution, og hun blev et forbillede for både sygeplejersker og elever i plejen af børnene. Plejemoderstillingen var en livsstilling for hende, og hendes ansvar for personalet ses tydeligt i kampen for at forbedre sygeplejeelevernes løn- og uddannelsesforhold. I forbindelse med avancementsstillinger på hjemmet anbefalede hun ofte sine egne dygtige sygeplejersker. Da hun tog sin afsked i 1941, kunne hun med tilfredshed notere, at en del af kampen for bedring af sygeplejerskernes arbejdsvilkår var lykkedes.

Foto i DSR.

Tidsskrift for Sygepleje 43/1941.

Bente Sigvaldsen

 
Professioner
Sygeplejersker · Fagforeningsformænd
 
Organisationer
Kommunehospitalet i København · Welanderhjem · Københavns Kommunale Sygeplejerskeforening · Sygeplejerskers Samarbejde i Norden · Dansk Sygeplejeråd
 
Emneord
Sygepleje · Fagforeninger · Fagforeningspolitik
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne
 
Regioner
Fyns Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon