Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Magdalene Charlotte Hedevig Løvenskiold (1731 - 1796)
Løvenskiold, Magdalene Charlotte Hedevig

1731-96, godsejer.

*27.2.1731 i Kbh., †6.5.1796 på Løvenborg, Butterup sg.

Forældre: generalløjtnant, overkrigssekretær Michael Numsen (1686-1757) og Margrethe Thomasine von Ingenhaven (1705-76).

~9.5.1749 med godsejer, baron ◊Severin Leopoldus L., *31.12.1719 i Eidanger, Norge, †9.4.1776 på Løvenborg, Butterup sg., s. af købmand, godsejer Herman Leopoldus L. og Kirsten Brinch.

Børn: Michael Herman (1751).

MCHL blev født ind i en nyadlet slægt, hvor faderen Michael Numsen havde tjent sig op gennem de militære grader og 1740 var blevet overkrigssekretær, dvs. krigsminister. Hun var blandt de ældste af de 12 søskende, så hendes fader så sig tidligt om efter et passende parti til hende. Det fandt han allerede i 1744, hvor den 13-årige pige blev trolovet med Severin L., sekondløjtnant i livgarden. Han tilhørte en rig norsk familie, der havde tjent en formue på trælasthandel og jernstøberi, men i 1736 var flyttet til Danmark. Hans fader Herman L. var blevet adlet i 1739 efter køb af store godser på Vestsjælland. Det var ganske hårde forhandlinger, der gik for sig i 1744, da MCHLs fader bl.a. sikrede sin datter økonomisk, hvis den tilkommende skulle dø inden brylluppet. De to slægter havde brug for hinanden. Herman L. fik sin søn ind i en familie med indflydelse i centraladministrationen og hos kongen. Numsen fik sin datter økonomisk velanbragt. Efter giftermålet i 1749 levede MCHL om sommeren på landet og om vinteren i hovedstaden. Det daglige liv hos herskabet på Løvenborg formede sig efter en fast plan: Kl. 9.30 te eller kaffe. Så læsning af en prædiken eller fra en andagtsbog. Kl. 14 middag. Kl. 19 te. Derefter aftenbøn og salmesang med husets folk. Kl. 22 aftensmad. Kl. 23 sengetid.

Ægteparret Løvenskiold blev i 1772 som så mange andre i det øverste sociale lag malet af ◊Jens Juel. MCHL var da 41 år og så med et moderne udtryk brandgodt ud. Hun talte og skrev dansk og fransk, men ikke tysk som mange andre i kredsen, hun også tilhørte, omkring udenrigsminister ◊A.P. Bernstorff og hans hustru Henriette Frederikke Stolberg. MCHLs moder var en kort periode overhofmesterinde for den lille kronprins, den senere ◊Frederik 6. Fra 1771 boede Inger Schubart, en slægtning til Severin L., på Løvenborg med sine to døtre ◊•Charlotte og Sybilla, der senere blev gift med henholdsvis ◊Ernst Schimmelmann og ◊Ludvig Reventlow. Digterne ◊Johs. Ewald og ◊Jens Baggesen kom i hjemmet ligesom teologen ◊N.E. Balle og skolemanden ◊H.V. Richter. Også gehejmekabinetssekretær ◊Ove Høegh-Guldberg hørte længe til kredsen, indtil det i 1780 blev kendt, at han stod bag Bernstorffs afsættelse. Så brød MCHL med ham. De hemmelige forhandlinger, der førte til regeringsforandringen 1784 og Høegh-Guldbergs fald, foregik på Løvenborg. Det var MCHL, der havde og vedligeholdt alle disse kontakter, og ikke hendes mand, der mest var optaget af sine forretninger og godsdriften. Hun interesserede sig også for godset, støttede ham i arbejdet og dannede sig en mening om tidens store landboreformer. Hun fandt fx bedre og mere rentable driftsformer på bøndergodset mere afgørende for fæstebøndernes trivsel end den højt besungne hoverifrihed, som mange reformtilhængere fremhævede.

Severin L. døde i 1776. Deres eneste søn var da 25 år og havde efter afsluttet landmandsuddannelse netop overtaget en af de store gårde under Løvenborg. Han kunne for så vidt have overtaget driften af hele godset, men det gjorde MCHL selv. Det var en fast hånd, der tog over. Godsforvalteren var den første, der fik dette at føle. Godset var inde i en likviditetskrise med optagelse af lån til følge. Der var derfor behov for at følge regnskabsførelsen nøjere end de sædvanlige årsregnskaber tillod. Så den nye godsejer pålagde godsforvalteren at aflevere månedlige ekstrakter over kassens tilstand. Da han ikke straks var villig til dette nye påfund, truede hun med ikke at ville give ham den anbefaling, der var så nødvendig for en ny ansættelse. Hvis regnskaberne ikke kom til tiden, betingede hun sig i en senere ansættelseskontrakt ret til øjeblikkelig opsigelse. På samme hårdhændede, men effektive måde administrerede hun skattefritagelser for godsets beboere. Hun anerkendte kun de beboere som fattige og dermed berettigede til skattefritagelse, der var opført på præstens mandtalslister. Hvis de ikke var opført her, måtte godset betale skatten for dem. Hun blev dog nødsaget til at gøre enkelte undtagelser. De fritagelsesgrunde, hun da accepterede, var alder og sygdom, blandt yngre personer fritoges kun kvinder med små børn. Også ved forhandlinger med nye fæstere stillede hun hårdere økonomiske krav end sædvanligt på Løvenborg. Det lykkedes hende at få godsøkonomien rettet op, således at den i modsætning til de sidste år under hendes mand fik en positiv betydning for den samlede økonomi. Da var tiden inde til at overdrage Løvenborg til sønnen. Det skete i 1789 efter 13 års administration, som hun som så mange andre kvinder havde udøvet i kraft af sin status som enke.

MCHL blev boende på Løvenborg til sin død i 1796. Som sædvanligt i 1700-tallet havde hun i sit testamente foreskrevet, hvordan begravelsen skulle foregå. Hendes kiste skulle bæres fra kirkegårdsporten til graven af godsets bønder, kun fulgt af sønnen og hans børn. Ingen ligtale. Og en simpel sten af norsk marmor på graven med navn og år og skriftstedet: “Da vi nu er retfærdiggjorte af tro, har vi fred med Gud ved Vor Herre Jesus Kristus.”

Mal. fra 1772 af Jens Juel i Fr.borgmus.

Birgit Løgstrup: Jorddrot og offentlig administrator, 1983. Fra Holbæk Amt, 1939. Aage Friis (red.): Bernstorffske papirer I, 1904, III, 1913.

Det Løvenskioldske familiearkiv i RA.

Birgit Løgstrup

 
Professioner
Adelige · Godsejere
 
Organisationer
 
Emneord
Godser
 
Tidsperioder
1700-tallet
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon