Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Karen Marie Løwert (1914 - 2002)
Løwert, Karen Marie

*1914, teaterchef, skuespiller.

*27.1.1914 i Kbh.

Forældre: telegrafkontrollør, forfatter Richard Sofus L. (1881-1950) og Ellen Marie Hansine Glüsing (1887-1969).

~25.8.1947 med teaterchef, skuespiller Arne Weel, *15.1.1891 i Århus, †2.10.1975 på Frbg., s. af fuldmægtig Halvor W. og Nathalia Willemann.

KML startede som 15-årig ved Pantomimeteatret i Tivoli, hvor hun frem til 1937 var en yndig Kolumbine. I 1933 blev hun den første officielle Miss Danmark, og efter elevtiden på Folketeatret havde hun samme år sin skuespillerdebut på Apollo Teatret i operetten Tre gamle Jomfruer. Efter nogle år ved de kbh.ske privatteatre fulgte hun sin mand Arne Weels turnéteater og medvirkede bl.a. i Peter den Store og Den grønne Elevator, der i 1945 blev en stor succes. Hun gæstespillede ligeledes på teatrene i Odense og Århus. Da Weel i 1952 blev direktør for Alléscenen, det nuværende Betty Nansen Teatret, var de fælles om at lede teatret administrativt, samtidig med at KML optrådte i både større og mindre roller.

I 1959 forlod ægteparret Alléscenen, og i 1960 udnævntes KML til chef for Ålborg Teater. Hendes femårige direktionstid, der i starten blev mødt med skepsis, fordi valget syntes at være begrundet i hendes ægteskab med Weel, blev et højdepunkt i moderne dansk teaterliv. hendes erfaring, ukuelighed og intuitive fornemmelse blev drivkraften, der bevirkede, at hun på få sæsoner gjorde den nordjyske scene til en af landets mest omtalte med forestillinger som også tiltrak det kbh.ske publikum. Hendes valg af repertoire, instruktører og skuespillere var eminent. •Lone Hertz fik her sit gennembrud i Henrik Ibsens Vildanden, ◊Preben Uglebjerg imponerede i Gogols Revisoren og ◊•Bodil Udsen trak fulde huse i B. Behans Gidslet. Men det var især hendes fornemmelse for, at tiden var moden til opsætninger af Bertolt Brecht, der imponerede, og med i alt fire forestillinger blev Ålborg Teater landets førende Brechtscene. Instruktøren Hans-Henrik Krauses Brechtopsætninger, som han forlenede med en episk spillestil, var uvante i Danmark. Efter succes med Mutter Courage, 1961, med ◊•Inge Hvid-Møller i titelrollen opførtes Den kaukasiske kridtcirkel, 1963. Gennem studier i Brechts modelbog blev teatret omdannet til en Brechtscene med synlige lyskilder og få udvalgte rekvisitter. Det var det samfundsdebatterende, der stod i centrum i disse opsætninger. Denne forestilling blev den største succes, selvom både Hr. Puntila, 1964, og Svejk i anden verdenskrig, 1965, også var interessante forestillinger. Repertoiret var særdeles alsidigt. Moderne udenlandsk dramatik som fx F. Arrabals Automobilkirkegården, 1964, og M. Frisch’ Andorra, 1963, blev afløst af operetter og “gamle travere”, ligesom KML gjorde en indsats for skolesøgende børn med sine egne iscenesættelser af bl.a. T. Egners Folk og røvere i Kardemommeby, 1961, og Dyrene i Hakkebakkeskoven, 1964. Til trods for hendes flair for at give publikum, hvad de forventede og samtidig holde på det lødige, var repertoiret for avanceret for Ålborg byråd. Samtidig med at publikum strømmede til teatret, begyndte kritikken at indfinde sig. Borgmesteren angreb teatrets moderne forestillinger og blev fulgt op af det kommunale teaterudvalgs formand. De forskellige begivenheder i teaterudvalget tyder på, at man bevidst ønskede at chikanere KML. Således blandede udvalgsformanden sig i teatrets ledelse, og i 1964 blev konflikten optrappet mellem de socialdemokratiske medlemmer og teaterdirektøren. “Kultursnobberne” skulle ikke bestemme, hvad publikum skulle underholdes med, lød udsagnet, der foregreb den senere rindalisme, og i 1965 blev KML nærmest tvunget til at opsige sin stilling.

I 1966 blev KML direktør for Kbh.s Stadsteater, en selvejende institution med tilskud fra Kbh.s kommune. Teatret var i 1955 blevet ombygget og havde fået et nyt fashionabelt navn: Det Ny Scala, det nuværende Nørrebros Teater. For at udvide repertoiret foretog KML en studietur til USA i den hensigt at bane vej for musicals i Danmark. Hun satsede i starten på et bredt repertoire som en videreførelse af Ålborgtiden og mente, at det absurde teaters tid var forbi. Der var således politiske forestillinger som F. Kafkas Processen og Brechts Den kaukasiske kridtcirkel. Men der blev også opført kendte klassikere som Ibsens Bygmester Solness og Shakespeares En skærsommernatsdrøm i ◊Preben Neergaards moderne iscenesættelse med det ukonventionelle valg af ◊Ove Sprogøe som Puk. Men efterhånden blev repertoiret mere folkeligt og musicals stod ofte på plakaten som fx Sholem Aleichems Spillemand på en tagryg, B. Wilders Nøglen under måtten og G. Cukors My Fair Lady. KML mente, at hendes opgave var at få nogle af pengene tilbage gennem billetlugen. Der måtte være så megen offentlig interesse for et teater, at der “anes en mening med galskaben”. Der blev måske alligevel skelet for meget til pengekassen, når Den glade enke og Sommer i Tyrol endnu engang travede over scenen. Til KMLs ros skal dog siges, at hun fx i 1968 satte S. Mrozeks Tango op med det resultat, at salen kun var besat med få personer, mens en klassiker som Shakespeares Som man behager, 1974, spillede for udsolgte huse. Nørrebroårene blev en blanding af succes og fiasko. KML varetog jobbet i 15 år, og især i de sidste sæsoner fik hun opført folkekære operetter og lettere lystspil. Det bevirkede, at hun fik en flot sortie af et trofast stampublikum.

Selvom hun gennem en lang årrække var teaterdirektør, optrådte hun selv på både Ålborg Teater og på Det Ny Scala, og da hun i 1981 forlod chefstolen, fortsatte hun som skuespiller, bl.a. på Amager Scenen, Det Ny Teater og i Lorry, og så sent som i 1988 medvirkede hun i Shaws Major Barbara på Nørrebros Teater. Hun modtog en række priser, bl.a. Kaj Munks Mindelegat og Johanne Luise Heibergs Æreslegat. I 1963 udnævntes hun til ridder af Dannebrogordenen og i 1974 til ridder af 1. grad.

Foto i KB.

S.M. Clausen (red.): Aalborg Teater 100 år, 1978. Ib Boye: Nørrebros Teater i 100 år.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Jytte Wiingaard

 
Professioner
Skuespillere · Direktører
 
Organisationer
Pantomimeteatret i Tivoli · Alléscenen (Se Betty Nansen Teatret og Ungdommens Teater) · Ålborg Teater · Det Ny Scala · Nørrebros Teater
 
Emneord
Teater · Hædersbevisninger
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon