Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Dorthe Lottrup (1657 - 1711)
Lottrup, Dorthe Hansdatter

1657-1711, legatstifter.

*3.5.1657 i Gudbjerg sg,. †25.1.1711 i Horsens.

Forældre: sognepræst Hans Nielsen L. (1610-77) og Ane Christensdatter Espe.

~14.9.1680 med købmand Anders Jensen Tonbo, *7.11.1648 i Horsens, †29.7.1697 på Hanstedgård, Hansted sg., s. af skipper Jens Pedersen T. og Elisabet Andersdatter.

Børn: Jens (1683), Anne Lisbeth (1685), Maren (1687), Hans (1690).

DL blev indtil sit tiende år opdraget hjemme, hvor hun lærte at læse og skrive, og blev derefter sendt i huset hos borgmester Peder Hansen i Svendborg for at oplæres i fruentimmernetheder såsom syning, knipling og husholdning. Her opholdt hun sig to år og fortsatte så uddannelsen hos søsteren Karen, der var præstekone i Gudme. DL var hos præstefamilien indtil 1671 og stod i en alder af 15 år for husstyrelsen, når søsteren ikke var hjemme. Så kom hun til Horsens, hvor hun boede hos sin faster et års tid for endelig at gøre brug af alle sine færdigheder som husholderske for sin fætter, den senere borgmester Jørgen Blimester. I 1680 holdt hun bryllup med købmand Anders Jensen Tonbo i gården på Torvet i Horsens, hvor de blev en del af byens formuende og indflydelsesrige borgerskab. DL fødte fire børn. De tre ældste døde tidligt, og den yngste blev kun 14 år.

Allerede i 1684 var parret ved arv og købmandsskab blevet så rige, at Tonbo kunne erhverve sig den store Hanstedgård med tilliggende gårde lige uden for Horsens. I de følgende år nyopførte ægtefællerne gården og tog i 1694 permanent ophold her, hvor DL nu styrede en landhusholdning. Tonbo døde kun tre år senere. I 1704 havde hun den sorg at miste sit sidste barn, og hun var nu både enke og barnløs. Hun fik kgl. konfirmation på selv at kunne disponere over og borttestamentere, hvad hun besad af jordisk gods, og allerede 1705 oprettede hun det for sin tid meget store Hansted Hospital for 24 fattige, gamle og vanføre mennesker. Hospitalet fungerer endnu som stiftelse. Også de fattige i Horsens by blev betænkt, ligesom hun oprettede et legat for fattige studenter i Kbh. og skænkede de fattige elever i Horsens Latinskole midler til indkøb af vadmel og lærred samt rejsepenge. Mange slægtninge og venner nød ligeledes godt af den rigdom, hun fordelte. I 1705 flyttede DL tilbage til Horsens. Ifølge ligtalen over hende blev hendes sidste år en lang og plagsom sygdomsperiode. Hun blev begravet i Horsens, men hurtigt efter flyttet til familiens begravelsesplads i gulvet i Hansted Kirke. Her hænger også et epitafium over ægtefællerne.

Mal. i Hansted Hospital.

Personalhistorisk Tidsskrift, 1959.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Bodil Møller Knudsen

 
Professioner
Legatstiftere
 
Organisationer
Hansted Hopital
 
Emneord
 
Tidsperioder
1700-tallet
 
Regioner
Fyns Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon