Home
spacer spacer
KVINFO Nyt
Biblioteks Nyt
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Louise Augusta (1771 - 1843)
Louise Augusta

1771-1843, hertuginde.

*7.7.1771 på Hørsholm Slot, †13.1.1843 i Augustenborg.

Forældre: kong ◊Christian 7. (1749-1808) og ◊•Caroline Mathilde af England (1751-75).

~27.5.1786 med hertug ◊Frederik Christian 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, *28.9.1765 på Augustenborg Slot, †14.6.1814 smst., s. af hertug ◊Frederik Christian 1. og Charlotte Amalie Vilhelmine af Pløn.

Børn: ◊•Caroline Amalie (1796), ◊Christian August (1798), ◊Frederik (1800).

LA var kun et år, da hendes moder dronning Caroline Mathilde blev tvunget til at forlade landet og sine to børn efter den celebre skilsmisse fra Christian 7. i forbindelse med forholdet til ◊J.F. Struensee. Det var almindelig bekendt, at Struensee var fader til LA, “la petite Struensee”, hvad der dog ikke indvirkede på hendes position ved hoffet. Hun blev opdraget sammen med sin tre år ældre broder, den senere ◊Frederik 6., under enkedronning ◊•Juliane Maries overopsyn og voksede op til at blive en livlig pige med et vindende ydre. Det nære forhold til broderen bevarede hun livet igennem, og det var for hans overtalelse, hun bøjede sig, da hun knap 15 år gammel blev gift med den 23-årige prins Frederik Christian af Augustenborg. Hun havde ingen følelser for ægtefællen, men ægteskabet var forberedt siden 1779 for at forbinde kongehusets to linier, det regerende oldenborgske hus og den augustenborgske sidelinie, og herigennem modvirke truslen om en kommende opsplitning af riget på grund af mulige forskelle mellem de arveretlige forhold i kongeriget og hertugdømmerne.

Ægtefællerne var meget ulige. LA var uden dybere interesser og kundskaber, men umiddelbart livsglad og udadvendt og hurtigt det selvfølgelige kvindelige midtpunkt i hoflivet; Frederik Christian var lidet fysisk attraktiv, stærkt optaget af filosofi og pædagogik med ambitioner om at spille en politisk rolle i rigets styre. Parret opholdt sig om sommeren på Augustenborg, hvor der udfoldedes en omfattende selskabelighed med bl.a. digteren ◊Jens Baggesen som LAs beundrende gæst, og om vinteren i Kbh., hvor de indgik i den højaristokratiske regeringskreds. LA hilste i 1789 Den Franske Revolution velkommen og bibeholdt længere end de fleste i miljøet en sympati for udviklingen i Frankrig, som førte hende til en udpræget engelskfjendtlig holdning. Ægteskabet var længe barnløst, men i 1796 fødtes datteren Caroline Amalie, senere sønnerne Christian August og Frederik. Man mente i samtiden, at LA havde elskere, heriblandt lægen ◊Carl Ferdinand Suadacini, der behandlede hende for barnløshed, og som skulle være fader til et eller flere af børnene, men herom kan man ikke sige noget med bestemthed. Hertugen betragtede børnene som sine egne og ofrede stor omsorg på deres opdragelse og uddannelse.

Med årene øgedes afstanden mellem svogrene på grund af dybtgående politiske uoverensstemmelser, især omkring hertugdømmernes forhold til kongeriget. Hertugparret opgav deres vinterbolig i Kbh. og opholdt sig nu næsten udelukkende på Augustenborg. LA stillede sig i denne tiltagende konflikt på broderens side og fungerede direkte som dennes spion i forhold til ægtefællen. På Frederik 6.s opfordring arbejdede hun i 1810 aktivt på at blokere hertugens bestræbelser på at blive valgt til svensk tronfølger. Det kom til et faktisk brud mellem ægtefællerne, og Frederik Christian søgte testamentarisk at begrænse hendes råderum over børnenes fremtid. Da han døde i 1814, overtog LA styrelsen af de augustenborgske godser og børnenes opdragelse. Datteren Caroline Amalie var tæt knyttet til hende, og hun stod på god og fortrolig fod med svigersønnen, den senere ◊Christian 8., hvorimod de to sønner efterhånden gled bort fra hende. Christian August overtog 1820 styrelsen af Augustenborg, mens hun 1832 erhvervede godset Nør til den yngste søn Frederik. På sine ældre dage levede hun, der residerede i det såkaldte Palæ ved Augustenborg, i stigende ensomhed omgivet af et excentrisk miniaturehof.

Mal. fra 1784 af Jens Juel i The Royal Collection, London. Mal. fra 1787 af samme i Fr.borgmus. Mal. fra 1796 af Anton Graff på Sønderborg Slot. Miniature fra 1833 af Caroline Steltzner i Fr.borgmus.

H.P. Clausen: Augustenborgerne, 1980. Jul. Clausen: Frederik Christian, 1896.

Privatarkiv i Kongehusets arkiv i RA, Primkenauarkivet i Landesarchiv, Slesvig.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Claus Bjørn

 
Professioner
Hertuginder · Adelige
 
Organisationer
 
Emneord
 
Tidsperioder
1700-tallet · 1800-tallet
 
Regioner
Frederiksborg Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon