Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Cecilie Lund (1917 - 1999)
Lund, Cecilie Ane Andrea

1917-99, afdelingsleder, forfatter.

*28.11.1917 i Nuuk, †9.7.1999 i Qaqortoq.

Forældre: præst, maler ◊Niels Peter Salomon Lynge (1880-1965) og Theodora Ane Cecilie Rosing (1883-1940).

~24.9.1939 med fåreholder Henning L., *28.4.1917 i Ammassivik, Nanortalik, †5.5.1998 i Qaqortoq, s. af fiskerileder Louis L. og Marie Katrine Elisabeth Julia Johannesen.

Børn: Louis (1941), Naja (1943), Kristian (1945), Katrine (1949), Niels (1951), Kunuk (1956).

CL stammede på fædrene side fra den kendte Lyngeslægt med hjemsted i Nuuk (Godthåb) og på mødrene side fra Rosingslægten i Kangaamiut, en bygd ca. 200 km nord for Nuuk. I begge slægter var der flere kunstnere. CLs fader var billedkunstneren og præsten Niels Lynge, en fremtrædende skikkelse i den nationale og kristelige vækkelsesbevægelse Peqatigiinniat. Selvom familien tilhørte de øvre lag i samfundet, var forældrene hårdtarbejdende. Storebroderen, den kendte maler og forfatter ◊Hans Lynge, fortæller i sine erindringer Kalâtdlit-nunâta inûnera ilordleq, 1981 (da. udg. Grønlands indre liv, s.å), at faderen trods sin religiøsitet var modstander af bordbøn og forestillingen om, at man får sin mad fra Gud. Alle de ti søskende, hvoraf CL var nummer syv, blev vænnet til at kunne overkomme store arbejdsbyrder.

CL voksede op i Maniitsoq (Sukkertoppen) og senere i bygden Alluitsoq (Lichtenau) i Sydgrønland. Som helt ung kom hun som en af meget få piger på den toårige efterskole i Qaqortoq (Julianehåb), hvorfra hun tog eksamen i 1934. Hun ville gerne have været seminarieuddannet, men på den tid var det meget vanskeligt for piger i Grønland at få en videregående uddannelse, og hun måtte nøjes med at uddanne sig på den etårige kateketskole i Aasiaat (Egedesminde), der var blevet oprettet i 1934. Skolen optog elever af begge køn, der havde bestået efterskolens afsluttende prøve, og eleverne fik her en kompetencegivende uddannelse, som imidlertid var mindre omfattende end den, de kunne få på seminariet. De mandlige elever fik efter endt uddannelse titel af kateket, mens kvinderne blev småbørnslærerinder. I 1937 blev CL ansat som småbørnslærerinde i Alluitsoq, og to år efter giftede hun sig med fåreholder Henning L. I ægteskabets første år beholdt hun sit arbejde, indtil der kom børn, og senere arbejdede hun i en periode, hvor ægtefællen var syg. I 1946 flyttede hun med sin mand, tre børn og 280 får til Qanisartuut ved Qaqortoq, hvor betingelserne for landbrug var bedre. Stedet var ubeboet, og parret begyndte som nybyggere med at rydde jorden. Som det var tilfældet for mange unge fåreholderfamilier, der i de år etablerede nye landbrug, var det et liv med hårdt arbejde, og CL fik brug for sin praktiske dygtighed. Også hendes kulturelle ballast kom hende til gode, da hun stort set var alene om at undervise familiens børn, den nærmeste skole lå langt fra Qanisartuut.

Efterhånden blev Qanisartuut et mønsterlandbrug, og sideløbende med dette arbejde havde CL overskud til at skrive digte og noveller, sætte musik til nogle af digtene samt deltage i den offentlige debat med avisindlæg. Desuden var hun 1971-79 medlem af Grønlands Radios styrelse. Meget lidt af det, CL skrev, er udkommet i bogform. Til gengæld er hendes noveller blevet trykt i den grønlandske presse og læst op i radioen. Nogle af hendes digte indgår desuden i grønlandske sangbøger. Endvidere gjorde hun sig gældende som oversætter af litteratur fra dansk til grønlandsk. I 1965 vandt hun førstepræmie i en novellekonkurrence med fortællingen Pitdlagkatut asime inûneq (Bygdeliv for en straffet), der handler om en ung lovovertræder og hans problemer. Novellen afspejler endnu en side af CLs virke, idet hun sammen med sin mand i 1950’erne og 1960’erne skabte et hjem for adskillige unge mennesker, som myndighederne ønskede at anbringe på et ensomt beliggende fåreholdersted for at give dem en mulighed for resocialisering, efter at de havde været i konflikt med loven.

Gennem mange år var CL aktiv i Kalaallit Nunaanni Arnat peqatigiit Kattuffiat (APK), (De Grønlandske Kvindeforeningers Sammenslutning), stiftet 1948 med •Kathrine Chemnitz som formand. APK samarbejdede både med Dansk Kvindesamfund og De Danske Husmoderforeninger, og de aktive var i vid udstrækning fremtrædende husmødre. Formålet var at øge kvinders interesse for samfundsanliggender og dygtiggøre dem inden for husligt arbejde og traditionelt grønlandsk kvindearbejde. I midten af 1960’erne blev CL formand for APKs Sydgrønlandskreds og i 1977 den første leder af kvindehøjskolen Arnat Ilinniarfiat i Sisimiut (Holsteinsborg). Højskolen, der er en del af Knud Rasmussens Højskole, var blevet oprettet efter et langt og sejt indsamlings- og lobbyarbejde fra APKs side. Undervisningen lå hovedsagelig inden for områderne skindsyning, stofsyning og madlavning. Fra starten blev det aftalt, at CL kun skulle lede skolen i dens to første år og være med til at fastlægge rammerne for arbejdet. Som medhjælpende hustru på et fåreholdersted havde hun som andre medhjælpende hustruer i det grønlandske landbrugs- eller fangererhverv et stort medansvar og en stor arbejdsbyrde og kunne derfor dårligt undværes. Det var således karakteristisk, at begge ægtefæller ved den officielle indvielse af højskolen blev takket for at have accepteret ansættelsen.

Yngre kvinder har kritiseret den del af kvindebevægelsen, som CL tilhørte, for at koncentrere sig for meget om håndarbejde og for lidt om politik. Men trods den megen vægt på husligt arbejde var Arnat Ilinniarfiat ikke en ren husholdnings- og håndarbejdsskole. Den spillede, og spiller stadig, en vigtig rolle i den del af den nationale bevidsthed, som er knyttet til det meget krævende traditionelle grønlandske kvindehåndværk: skindbehandling og skindsyning. Desuden fik eleverne undervisning i, hvordan de i et moderne samfund kunne udnytte de grønlandske ressourcer i madlavning og håndarbejde. Med sin store arbejdskapacitet var CL gennem hele sit liv en foregangskvinde både som en af de første grønlandske kvinder, der fik en boglig uddannelse, som landhusmoder og som kulturelt kraftcenter i Qanisartuut, samt ikke mindst som en af drivkræfterne i den tidlige grønlandske kvindebevægelse. CL døde i 1999 efter at have været bosat som pensionist i Qaqortoq siden 1989.

Eva Rude: Arnat, den grønlandske kvinde, 1991. Mâliâraq Vebæk: Navaranaaq og de andre, 1990. Gudrun Chemnitz (red.): Arnat Ilinniarfiat 1977-1987, 1988. Atuagagdliutit/Grønlandsposten 1/1965.

Birte Hedegaard Christensen

 
Professioner
Forfattere · Oversættere · Forstandere
 
Organisationer
Grønlands Radio · Kalaallit Nunaanni Arnat peqatigiit Kattuffiat / De Grønlandske Kvindeforeningers Sammenslutning · Arnat Ilinniarfiat/Kvindehøjskolen i Sisimut/Holsteinsborg
 
Emneord
Grønland · Socialt arbejde · Skønlitteratur · Lyrik · Kvindepolitik · Højskoler · Håndarbejde · Husholdning
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne
 
Regioner
Grønland
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon