Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Anna Boje (1861 - 1922)
Boje, Anna Theodora Petrea

1861-1922, højskoleforstander.

*19.6.1861 i Sundby, Stadager sg., †6.1.1922 i Kbh.

Forældre: lærer Lorents Peter Adolph B. (1819-78) og Caroline Henriette Due (*1832).

Fra 1870 og fremefter blev der gjort forskellige forsøg på at holde højskole i Kbh. De mislykkedes. Hvad der glippede for andre, lykkedes imidlertid for AB. I 1898 fik hun etableret begyndelsen til en livsduelig grundtvigsk pigehøjskole i hovedstaden.

AB bestemte allerede som helt ung, at hun ville være lærer. Hun tog i 1882 privatlærerindeeksamen, som hun supplerede med et langvarigt ophold i Paris, hvor hun kom under indflydelse af jesuitterne. Sidst i 1880’erne blev hun imidlertid privatlærer for sognepræst ◊Fr. Jungersens børn, og i dette hjem blev hun stærkt grebet af ◊N.F.S. Grundtvigs tanker. Da Fr. Jungersen med familien flyttede fra Vig til Kbh. for at blive præst for den i 1890 nystiftede Kbh.s Valgmenighed, flyttede AB med. I 1893 tog hun lærerindeeksamen fra N. Zahles Seminarium og blev senere ansat ved Frbg. kommunale skolevæsen. Sideløbende med sit skolearbejde var hun et meget aktivt medlem både af Kbh.s Valgmenighed og af Kbh.s Højskoleforening. I nogle år arbejdede hun ulønnet som bogholder for valgmenigheden og var samtidig medlem af bestyrelsen i højskoleforeningen. Det var fra disse to foreninger, især fra Fr. Jungersen og højskoleforeningens første formand, folketingsmedlem ◊Harald Holm, at AB fik tilskyndelse og støtte til sit fremtidige skolearbejde. I første omgang samlede hun unge piger mellem 14 og 18 år på sit værelse til samtaler og oplæsning og erfarede, dels at der i ungdommen var grobund for en menneskeligt dannende oplysning, dels at der skulle en grundig undervisning til, hvis pigerne skulle klare sig senere i livet og gøre brug af nogle af de muligheder, der i disse år åbnedes for kvinder. Tilskyndet af Fr. Jungersen stiftede hun Ungdomsforeningen af 1898, der bragte dette arbejde ind i faste rammer. I bestyrelsen sad bl.a. ◊•Natalie Zahle og •Th. Moltke. På dette tidspunkt var der kun lidt foreningsarbejde for unge i gang, og den kommunale fortsættelsesundervisning var knap begyndt. Det var fra dette ungdomsarbejde, ABs højskole fik sit udspring. Kbh.s Valgmenigheds nye bygning på Forhåbningsholms Allé stod færdig i 1905, og her fik hun lokaler til sin pigehøjskole. To år senere åbnedes i forbindelse med højskolen et hjem, hvor der var kost og logi ikke alene til eleverne, men også til unge piger, der kom til byen for at arbejde. Med det bofællesskab, der her etableredes, blev ABs højskole mere lig de grundtvigske højskoler på landet end de senere byhøjskoler.

Det var især unge piger fra den lavere middelklasse og fra arbejderklassen, som ikke havde råd til at besøge landets højskoler, AB gerne ville tilbyde undervisning. Og hun indså, at skulle forældrene fra jævne hjem lade deres døtre gå på højskolen i et halvt eller helt år, skulle der også tilbydes undervisning i fag, der senere kunne føre til et erhverv. Hun optog derfor efter mange overvejelser handelsfag på skoleplanen, således at de, der ønskede det, efter højskoleopholdet kunne gå videre på en handelsskole. Undervisningen i handelsfagene var valgfri. De egentlige fag var som på landets øvrige højskoler historie og litteratur, der betragtedes som mest velegnede til at udvikle elevernes evner til selvstændig tænkning. Derudover undervistes bl.a. i dansk stil, engelsk, geologi, fysik, sundhedslære, religionshistorie og syning. Skolen startede med 24 timer ugentlig i syv måneder, senere udvidedes til 36 timer i ni til ti måneder. Skolepengene var meget lave, idet det var ABs ønske, at betalingen ikke skulle overstige, hvad den kommunale aftenundervisning kostede. Hun fik knyttet en stab af meget dygtige lærere til skolen, bl.a. litteraturhistoriker ◊Axel Olrik, højskoleforstander ◊Hans Rosendal og statsgeolog ◊V. Milthers, der alle i de første år, indtil skolen fik statsstøtte fra 1908, underviste gratis. Selv arbejdede hun ulønnet på højskolen hele sin forstandertid, idet hun for ikke at belaste skolens økonomi unødvendigt og for at kunne uddele flest mulige fripladser beholdt sit arbejde som kommunelærer. Først når dette hver dag var slut, tog hun fat på højskoletimerne. Undervisningen i de forskellige fag fik hurtigt ry for at være fuldt på højde med, hvad der blev tilbudt på byens bedste skoler. Især berømmedes ABs litteraturundervisning.

Da AB i 1921, 60 år gammel, blev syg, var der som frygtet af både hende selv, lærerne og eleverne ingen til at føre arbejdet videre. Hun døde efter et års sygdom. De unge lejede for egen regning skolelokalerne en tid i håb om, at der ville komme en arvtager til hendes arbejde. Således som skolen var organiseret, baseret på et ulønnet forstanderembede, måtte den imidlertid stå og falde med hendes person. AB var en højt begavet, varmhjertet og handlekraftig personlighed med en stærk nationalfølelse. Hun vandt ikke alene sine elevers respekt, men også deres tillid i en sådan grad, at mange af dem også i årene efter skoleopholdet søgte råd og vejledning hos hende.

 

Menighedsbladet 4/1922. Højskoleforeningen 2/1922. Husmoderens Blad 29/1909.

Kirsten Geertsen

 
Professioner
Lærere · Forstandere
 
Organisationer
Frederiksberg kommunale skolevæsen · Københavns Valgmenighed · Københavns Højskoleforening · Ungdomsforeningen af 1898
 
Emneord
Højskoler
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne
 
Regioner
Storstrøms Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon