Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Pia Kjærsgaard (1947 - )
Kjærsgaard, Pia Merete

*1947, politiker.

*23.2.1947 i Kbh.

Forældre: farvehandler Poul K. (1910-87) og Inge Kofoed (*1923).

~3.6.1967 med direktør Henrik Thorup, *28.5.1946 i Kbh., s. af sparekassedirektør Christian Mortensen og Inge Thorkelin-Eriksen. Børn: Nan (1967), Troels (1970).

PK voksede op på Østerbro. Da hun var 13 år, blev forældrene skilt, og hun boede i nogle år hos faderen, som hun var nært knyttet til. Senere flyttede hun sammen med moderen og dennes nye mand. Efter 9. klasse forlod hun skolen og kom i lære i en kjoleforretning. Hun gennemførte imidlertid ikke læretiden og blev i stedet kontorelev i et forsikringsselskab. Også det droppede hun og blev ansat i Aller Press. I 1967, da hun blev gift, opfattede hun familien som kernen i samfundet og interesserede sig alene for hjem og børn og ikke for politik. Så længe børnene var små, var hun hjemmegående. Men efterhånden som de blev større og ægteskabet mere slidt, opstod der et behov for en udvidet virkekreds. I 1978 tog PK sit pigenavn tilbage, fik et job som hjemmehjælper og blev en flittig læserbrevsskribent.

◊Mogens Glistrups dannelse af Fremskridtspartiet (FRP) i 1972 blev et vendepunkt for PK, der indtil da havde stemt radikalt. Fra valget i 1973 stemte hun på FRP, og i 1978 meldte hun sig ind i partiet. Året efter stillede hun op til Folketinget og kom i 1984 ind som suppleant for Glistrup, der sad i fængsel for skattesvig. Hun blev sekretær for den lille folketingsgruppe, der talte fire medlemmer, og valgtes i 1985 til gruppens næstformand og politiske ordfører. PK tilhørte de såkaldte slappere, der var i modsætning til Glistrups strammerfløj. Da han vendte tilbage til politik efter udstået straf, blussede stridighederne mellem de to fløje i partiet op, og PK, der hidtil havde været en stor beundrer af Glistrup, distancerede sig mere og mere fra hans facon. Hun ønskede, at partiet skulle have indflydelse og derfor samarbejde og indgå kompromiser med de borgerlige partier. Der var ingen politisk uenighed mellem de to fløje, men de var voldsomt uenige om ledelsesstruktur, partidisciplin samt om, i hvilket omfang der kunne indgås aftaler med andre partier. Under PKs ledelse indgik FRP for første og eneste gang et finanslovsforlig i 1989.

I slutningen af 1980’erne begyndte FRP at markere sig på en ny mærkesag, kampen mod den danske udlændingepolitik. Partiet blev talerør for den skepsis mod indvandrere og flygtninge, der opstod i dele af den danske befolkning på et tidspunkt, hvor en række konflikter ude i verden betød, at der kom store grupper af flygtninge fra bestemte lande. Desuden var man imod de mange familiesammenføringer, som var muliggjort af den nye udlændingelov fra 1983. Efter flere år med opslidende magtkampe blev Glistrup ekskluderet i 1990, men stridighederne fortsatte, og da PKs fløj blev nedstemt på et landsmøde i 1995, forlod hun sammen med fire andre af partiets 11 folketingsmedlemmer FRP og dannede kort tid efter Dansk Folkeparti (DF). Det nye partis politik var ikke væsensforskellig fra FRPs, men kampen mod flygtningepolitikken og for det danske blev mere udtalt. PK blev DFs ubestridte leder og sørgede for, at det nye partis struktur blev mindre anarkistisk, end FRP havde været, med klare kommandoveje og større central styring. Ved valget i 1998 fik DF 13 mandater mod FRPs fire mandater.

PK er blevet et ikon for den populistiske højrefløj og tilsvarende forhadt af det yderste venstre. I 1998 blev hun overfaldet på Nørrebro af en gruppe autonome unge, da hun ville diskutere flygtningepolitik i et område præget af mange fremmede. Hendes succes skyldes ikke, at hun har markeret sig som en stor politisk ideolog eller teoretiker, men hun er en god taler med politisk flair for, hvad der rører sig i folket, og har sans for at markedsføre enkle budskaber. I 1998 udgav hun sine såkaldte midtvejserindringer Men udsigten er god. Hun valgtes som årets politiker i 1989 og blev ridder af Dannebrogordenen i 1994.

Foto i Folketinget.

Hanne Rasmussen

 
Professioner
Folketingsmedlemmer · Partiledere · Partistiftere
 
Organisationer
Dansk Folkeparti · Fremskridtspartiet · Folketinget
 
Emneord
Politik · Udlændingepolitik · Socialpolitik · Hædersbevisninger
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1970'erne · 1980'erne · 1900'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon